Danske kirker kunne godt lære noget fra udlandet, hvor frivillige kræfter bringer kirken langt uden penge, mener biskop Kresten Drejergaard, som desuden glæder sig over, at han ikke skal være bispekandidat i dag
Folkekirken udnytter mulighederne for dårligt. Det har biskop i Fyens Stift, Kresten Drejergaard, indset under ture til både Tyskland og Tanzania.
I 1997 var han i Tanzania og besøgte kirker i nærheden af Victoriasøen.
- Det gjorde et vældigt indtryk, hvor meget man kunne få til at fungere under omstændigheder, som vi ikke kan forestille os herhjemme. De har ikke økonomi til særlig meget, og infrastrukturen er håbløs, men alligevel kunne de skabe et godt kirkeliv, siger Kresten Drejergaard.
Betaler os fra alting
Den fynske biskop var særligt overrasket over, hvor gode de tanzaniske kristne var til at organisere. Udover et bispekontor var der også et kontor for vejbygning, et for skole og et for hospital - altsammen drevet af kirken, formentlig fordi der ikke var andre til at tage sig af det.
- Vores forhold er så anderledes. Frivilligt arbejde fylder ikke så meget. Jeg ved godt, at det findes, men vi prøver at betale os fra alting i vores kirke, siger Kresten Drejergaard.
Han var for nylig i Mecklenburg i Tyskland og besøge et lille sogn på landet, hvor mindre end 20 procent var medlem af kirken.
Hvad får jeg for det?Alligevel havde en præst med hjælp fra frivillige kræfter sat et hus i stand.
- Der var ikke en skramme på det hus, fordi de selv havde bygget det. Det ville ikke ske i Danmark. Hvir nogen beder om noget i den retning, spørger folk om, hvad de får for det. Vi kunne godt lære noget, hvis vi tør, siger Kresten Drejergaard.
Kirken skal være bedre til at udnytte mulighederne, mener han.
- Vi har en medlemsprocent, der er tårnhøj, formentlig den højeste i Europa, og et system, hvor kirkerne er finansieret af kirkeskatten. Alligevel får vi ikke så meget ud af det sammenlignet med tyskerne i Mecklenburg, som har en meget begrænset økonomi.
Fortsættes nedenunder ...
Læs også:
... FortsatSagt med GrundtvigKresten Drejergaard har været biskop i Fyens Stift siden 1995. Udover udlandsrejserne har hans bedste oplevelse været, at han under sin færden rundt i stiftet har kunnet fornemme, at der er plads til både at 'være og bære hinanden'.
- I Fyens Stift føler jeg mig forplitet på stiftet, og præster og menighedsråd føler sig også forpliget på mig. Sagt med Grundtvig: 'Det er, at vi kan være hinanden, som vi er, det er, at vi kan bære hinanden, som vi er', siger han.
Han betragter ikke embedet som biskop som et job - hvilket han forbinder med at være avisbud eller et andet arbejde, der har karakter af at være midlertidigt - men som et kald.
Stemplet som uduelig
I løbet af sine godt 13 år som biskop har han lært, at det er vigtigt ikke at lade sig misbruge som biskop og øve sig i kun at lade sig udfordre på de områder, hvor man kan byde ind med noget.
- Man skal ikke tro, at man kan alting. Der er ingen grænser for, hvad der forventes af en ny biskop. Sæt man selv tror, at man skal leve op til det hele, siger Kresten Drejergaard.
Han er glad for, at han ikke skal igennem det samme som de seks kandidater, der kæmper om at overtage posten som biskop i Københavns Stift efter Erik Norman Svendsen.
- Jeg er glad for, at jeg ikke skal være bispekandidat. Det er svært for en bispekandidat at sige, at 'det duer jeg ikke til', når man bliver spurgt om alt muligt, for så bliver man stemplet som uduelig, siger Kresten Drejergaard.
Nyder ikke søgelysetKresten Drejergaard bestræber sig på ved at være ærlig, når han skal løse problemer, og han passer på ikke at lade sig æde af den administrative sagsbehandling. Og så har han fundet sine styrker som biskop.
- Jeg taler gerne med journalister, men jeg er ikke den, der nyder at være i mediernes søgelys. Det er der andre, der kan. Så kan jeg noget andet, for eksempel er jeg god til at holde foredrag og organisere, siger Kresten Drejergaard.
- Jeg har bestræbt mig på at bruge mine evner økonomisk - der er nogle ting, jeg ikke kan. Jeg bryder mig ikke om at være særlig udfarende i forhold til at udtale meninger om det ene og det andet. Jeg kan godt lide at have god tid til at tænke mig om.
København skal have en ny biskop. Men hvad venter afløseren for Erik Norman Svendsen? Kristeligt Dagblad har spurgt de ni andre biskopper om godt og dårligt ved jobbet. Læs næste afsnit om en uge.