Psykologisk eksperiment, kalder DR's dramachef Ingolf Gabold dansk familieliv i disse år, hvor nye familiemønstre og især nye måder at være mand på er i spil. Kort sagt, al den slags danskerne elsker at se TV-serier om i weekenden.
Kærlighed og kampe i familien og den enkeltes længsel efter moralsk og religiøst fodfæste er ifølge Gabold de populæreste temaer i TV-drama i dag.
Det er gået op for vores samfund, at hvis ikke vi skal dø af kedsomhed, må livet handle om andet, end to biler i carporten og fuld fart frem. At dét at besinde sig på, hvordan vi lever med hinanden, hvilken tradition vi kommer fra, hvilke åndelige værdier vi har brug for, er en nødvendig del af tilværelsen, siger han.
Når en DR-serie som "Krøniken" kan samle 2,7 millioner danskere en enkelt aften foran skærmen og "Nikolaj og Julie" og "Sommer" og "Ørnen" og "Forbrydelsen" og "Livvagterne" og alle de andre et sted mellem en og to millioner , tror han, det er fordi, serierne giver os mulighed for at skimte en sammenhængskraft. Med Danmarksbilleder, det vil sige billeder af liv og levned som dansker i fortid og nutid, skaber de fællesskab i en på mange måder fragmenteret og kaotisk tilværelse.
Et problematisk far-søn forhold, religiøs søgen, skilsmisser og delebørn. Ingolf Gabold kender seriernes temaer fra sit eget liv og er en effektiv sparringspartner for sine manuskriptforfattere.
For eksempel var der stor forståelse mellem ham og manuskriptforfatter Karina Dam om, at lægefruen Sofia fra serien "Sommer" skulle søge trøst i den katolske tro.
Jeg konverterede til katolicismen som 18-årig. Mit hjem var behersket folkekirkereligiøst. Men via sangskolen Sct. Annæ Gymnasium og Københavns Drengekor blev jeg interesseret i kirkemusik og komposition. Det førte til undervisning hos Bernhard Lewkovitch, der var organist, kantor og komponist ved den katolske domkirke Sankt Ansgar i København. Jeg sang også i hans ensemble Schola Cantorum & Gregoriana. Bernhards musik og venskab gav mig lyst til at blive katolik, siger Ingolf Gabold og tilføjer, at han "simpelthen ikke tror på, vi ikke kan gøre en forskel over for Gud med vores gerninger, sådan som mange lutheranere mener".
Hans danske mor og tyske far blev skilt, da han var lille.
Mine forældre mødte hinanden på en ferierejse på Rhinen i 1938. Året efter blev de gift og flyttede sammen i Heidelberg i Tyskland, hvor jeg blev født i 1942. Under krigen blev min far indkaldt som soldat ved Vestfronten. Da kapitulationen kom, blev min mor og jeg smidt ud af Heidelberg, fordi mor stadig var dansk statsborger, og vi flyttede hjem til min mormor i Danmark. Min far blev boende i Tyskland, og nogle år senere var skilsmissen en realitet.
I skolen var kammeraterne klar over, at jeg kom fra Tyskland. Så jeg løj og sagde, at min far var amerikansk pilot og viste det amerikanske tyggegummi, han sendte op til mig. Masser af tyskere var ikke nazister. Det var min far heller ikke. Men det var der ingen, der troede på. Jeg besøgte ham en gang om året, men vores forhold gled langsomt ud, efterhånden som jeg blev ældre.
I Københavns Nordvestkvarter voksede jeg op i et matriarkat, hvor ikke mindst min gamle, kloge, omsorgsfulde mormor gav omsorg og tryghed. Jeg er dog ikke sikker på, at matriarkatet i det lange løb er en bedre løsning, end det magtfulde patriarkat.
Sønnerne i serien "Sommer" appellerer til deres mor, Sofia, om at tage over som familieoverhoved efter faderen. Hun afviser. Det er nok klogt. I stedet ser vi den vilde, utilpassede , kunsteriske svigerdatter Mille træde i karakter og skitsere en anderledes, mere bredtfavnende familieform. Det, synes jeg, er vidunderligt og fuldt af håb, siger Ingolf Gabold.
De seneste 25 år har den vestlige verden forandret sig mere end nogensinde. Storpolitisk, men også helt ned i kernefamilien. Hvordan finder vores unges sønner for eksempel ud af at blive gode fædre og ægtemænd i tomrummet efter de gamle far-forbilleder? Det er fint nok, man ikke vil være far, ægtemand og arbejdsgiver ligesom Kaj Holger i "Krøniken" og Christian i " Sommer". Men hvad vil man så være? Når patriarkatet går i opløsning, bliver sønnerne rådvilde og får problemer med deres kvinder, mener Gabold, der selv er i sit tredje ægteskab.
Han og serieforfatterne kredser om mande-rollen fordi de mener, det er her, der sker mest spændende nyt lige nu.
Efter årtier med kvindefrigørelse, skilsmisser og delebørn, melder de yngre generationer af mænd sig for alvor på banen i disse år. Med krav om at karriere og familieliv hænger bedre sammen. Og med på stærk synlighed i deres børns liv. Ikke for at være rare ved kæresten, men fordi de selv insisterer på tæt kontakt med børnene. Det er nyt. Og det giver dønninger langt ind i familie- og samfundslivet. Emnet er med i stort set alle nye serier, bemærker dramachefen.
At Danmarks Radio har bedt ham blive til han er 70 år passer ham fint. Han er hverken til golf eller sommerfugle.
Når serierne fra hans afdeling, DR Fiktion, kører over skærmen, opfører vi os, som i monopolets dage. Ser det samme søndag aften og snakker om det samme mandag morgen på jobbet.
Selvom seere, der slugte "Krøniken" for et par år siden, brokker over, at serien allerede genudsendes, er mange hoppet på igen, mens de venter på anden halvleg af "Livvagterne".
Hvis flere indvandrer- og flygtningefamilier droppede den arabiske Al Jazeera-kanal lørdag aften og lukkede op for "Krøniken" ville de få så meget at vide om danskerne, at det kunne blive et væsentligt tilskud til deres integrationskurser. Måske kunne de også spejle deres egen udvikling, i vores historie. Se at de nye, unge danske fædre med barnevognen ikke er dukket op ud af den blå luft, men er resultatet af et opgør med det gammeldags, patriarkalske familiemønster, siger Ingolf Gabold.
Han betragter det som en oplagt public service opgave at skabe nogle genkendelige Danmarksbilleder. Og han håber, TV-serierne kan bidrage til, at unge, som har savnet mere historieundervisning i skolen, kan indhente noget af det forsømte og blive mere bevidste om, at de er rundet af en lang kulturtradition. På den måde slipper de for at sidde fast i en narcissistisk tro på, at de er deres egen lykkes smed.
Mens den nye faderfigur vinder frem, slås rocker- og indvandrerbander i gaderne. Jeg vælger at betragte skyderierne som de sidste krampetrækninger i en destruktiv macho-kultur. På den ene side gamle, nordiske rockere, der ikke har opdaget at vikingetiden er forbi. På den anden side, unge indvandrere, der leger gangstere fra 1930-erne. Tænk, hvis de ville indse, at vi alle er Abrahams børn, tilføjer han.
Da han bliver spurgt om meningen med den altertavle man ser i "Livvagterne", og som forestiller Abraham og Isak, smiler han:
Har du ikke fanget den? Det er manuskripforfatteren Peter Thorsboes hentydning til, at kristne Rasmus, jødiske Jonas og muslimske Jasmina i serien alle har Abraham til far og faktisk godt kan finde ud af at være gode venner.
BLÅ BOG:
Ingolf Gabold. Dramachef, komponist, forfatter. Født 1942 i Heidelberg. Diplomeksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium 1967. Programdirektør i DR TV og siden 1999 dramachef i DR Fiktion, hvor han bl.a. er ansvarlig for serierne. Har undervist og skrevet faglitteratur indenf or kommunikation og dramaturgi, skrevet romanen "Marias Noter" og blandt andet komponeret en prisbelønnet TV-opera "Syv Scener til Orfeus". Er gift med afdelingslæge Kikke Hagen og far til døtre på 44 og 28 år og en søn på 17 år. Har lovet DR at blive til 2012, hvor han fylder 70.
Blandt Ingolf Gabolds yndlingsprogrammer lige nu, udover den nye familieserie "Mille" fra egen afdeling og gensynet med "Krøniken" - er "X-Factor". På grund af alle ansigterne i nærbillede.
Serier på vej: Efteråret 2009: Ny serie i ti afsnit om Sara Lund fra "Forbrydelsen", af Søren Sveistrup.
Efteråret 2010: Ny serie "Borgen" i ti afsnit, af Adam Price.
Vinter 2010 - Ti nye afsnit af Peter Thorsboe og Mai Brostrøms: "Livvagterne.
Foråret 2011: "Lykke" ny serie i ti afsnit af Stig Thorsboe.
Efteråret 2011: Ti nye afsnit af Adam Prices "Borgen".