Til oktober nedkommer en kvinde i Danmark med et barn, der med stor sandsynlighed kan redde livet for en alvorligt syg storesøster eller -bror.

For første gang er det nemlig lykkedes danske læger at gøre en kvinde gravid med et befrugtet æg med samme vævstype som et barn med en livstruende sygdom i samme familie. Teknikken er kun lykkedes ganske få gange uden for landets grænser og er dermed også en succeshistorie internationalt set.

– Vi er meget begejstrede og rigtig stolte, siger overlæge ved Fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus Jakob Ingerslev, der har haft held til at finde den vanskelige vævsmatch.

Barnet er det første, der kommer til verden efter den såkaldte Patrick-lov, der blev hastevedtaget i Folketinget marts 2004 efter en ophedet debat. Anledningen var den uhelbredeligt syge femårige Patrick Waldén, der kun kunne helbredes ved hjælp af væv fra den rette donor. Det lykkedes dog aldrig Patricks forældre at få et barn med den nødvendige vævsmatch, og Patrick er i dag stadig meget syg.

I løbet af de to år, hvor kvinden i den aktulle sag er blevet behandlet på Skejby Sygehus, har lægerne taget op imod 200 æg ud af hende. Og undervejs har de involverede læger indgående diskuteret de etiske komplikationer.

– Nogle af os var unægteligt overraskede over, at man i sin tid så hastigt vedtog loven i Folketinget. Det, der bekymrer kritikere, er jo perspektiverne om, hvorvidt man vil designe babyer og for eksempel fravælge bestemte egenskaber, hvilket kræver nogle teknikker, der slet ikke er på banen endnu. Men kigger man ud i horisonten, er det ikke umuligt, at man kunne lave en komplet genprofil på befrugtede æg, og der mener jeg personligt, at vi som samfund bør gøre os alvorlige overvejelser, siger Jakob Ingerslev, der dog ikke vil stå i vejen for at bruge teknikken, når Folketinget har sagt god for den:

– Det ville være urimeligt over for de forældre, hvor denne her behandlingsmulighed er den eneste.