En enlig teolog i naturvidenskaben

Niels Christian Hvidt er en mand, der tager tro alvorligt. Ikke bare, fordi morgendagens fødselar er troende, men fordi troen på Gud og det guddommeliges indgriben har været omdrejningspunktet for stort set hele Hvidts karriere og virke.

Med bøger som ”Mirakler – møder mellem himmel og jord”, ”Kan bjerge flytte troen?” og ”Christian Prophecy” (kristne profetier) – hvoraf sidstnævnte har fået et meget rosende forord af den katolske kirkes nuværende overhoved, pave Benedikt XVI – har Hvidt helt bogstaveligt forsøgt at gøre emner som profetier, mirakler, forbøn og gudstro til videnskabelige størrelser, der lidt firkantet sagt skal måles og vejes. Noget, der i videnskabelige kredse hidtil har været et næsten ukendt fænomen, men som ikke desto mindre nu er faktum, efter Niels Christian Hvidt blev den første teolog herhjemme, der er blevet ansat på et naturvidenskabeligt fakultet. Det skete i 2006, da Hvidt blev ansat som lektor på Syddansk Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet for at forske i forholdet mellem tro og helbred.

Interessen for samspillet mellem sundhedsvidenskab og teologi er dog ikke morgendagens fødselar helt fremmed. Som ung vaklede Hvidt imellem at studere medicin – ligesom sin søster, morfar og onkel – eller teologi. Men efter rejser til Israel og til munkeklostre på de græske øer Rhodos og Patmos fik Niels Christian Hvidt en ”religiøs saltvandsindsprøjtning”, som han selv kalder det, og det gjorde udslaget. Siden konverterede Niels Christian Hvidt til katolicismen, og gudstroen er i dag en meget vigtig og konkret størrelse i teologens liv.