Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Djævelen er ingen gentleman til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Djævelen er ingen gentleman

Mogens Svendsen, sognepræst i Kølkær, har i en årrække udfriet mennesker, som har været dæmoniseret. –

- Claus Fisker/Scanpix.

Fakta

SØNDAGENS TEKST

Jesus uddrev en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale....
Læs mere

Udfrielse i bibelen

Udfrielse, altså udfrielse af dæmoner og onde ånder, forekommer en del steder i Det Nye...
Læs mere

BEELZEBUL

Er dæmonernes fyrste og blot et andet navn for satan - djævelen selv. Det er Beelzebul, der...
Læs mere
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Det onde er en realitet, som skal bekæmpes med Jesu ord, mener Mogens Svendsen, sognepræst i Kølkær. Som Jesus i lignelsen har han i en årrække hjulpet med at udfri mennesker, der er dæmoniseret

Djævelen og dæmoner vil Mogens Svendsen helst ikke bruge for meget krudt på, for det fortjener de ikke. Alligevel er det vigtigt for ham at understrege, at Djævelen og dæmonerne findes, for først da forstår mennesket, at det har brug for Jesus. Desværre, mener han, negligerer flertallet af danskerne Djævelens tilstedeværelse, og netop derfor har onde ånder let spil.

Den 63-årige sognepræst sidder i en lænestol i sin stue i det midtjyske. Der er et enkelt krucifiks på væggen, men ellers er der ganske almindeligt i præstegården i Kølkær. Dog er det i dette hus, at en del folk i løbet af de seneste 20 år er blevet udfriet fra deres dæmoner. Det vender vi tilbage til.

Mogens Svendsen voksede op på Bornholm hos missionske forældre. Allerede dengang drømte han om at forkynde evangeliet for mennesker.

– Kristendommen har været central i mit liv i al den tid, jeg kan huske tilbage. Som barn prædikede jeg fra en stol i stuen, så jeg måtte have haft en forestilling om, at det var det, jeg skulle, fortæller han.

Annonce
Han tog dog ikke den slagne vej; først blev han uddannet folkeskolelærer, og derefter tog han særuddannelsen til præst, som fandtes dengang. Det førte i 1981 ham, hustruen og tre børn til Kølkær ved Herning. Det var også her , at han mødte først det nyreligiøse, åndelige univers og senere også blev konfronteret med udfrielsesarbejdet.

– Det kom meget bag på mig, for jeg har aldrig haft en særlig interesse for dæmoner. Var jeg blevet spurgt, om jeg var parat til at sætte mit gode navn og rygte på spil for at medvirke ved udfrielsen af mennesker fra dæmoners indflydelse på deres liv, ville jeg nok have takket nej. Men hvis du har sagt ja til at følge Jesus, kan du ikke undslå dig, mener Mogens Svendsen.

I 1983 kontaktede han Dialogcentret i Århus, fordi en person ikke kunne gå til alters, da vedkommende opfattede det som et kannibalistisk måltid. Senere hjalp han mange fri af bindinger til sekter, guruer og nyreligiøs praksis.

– Det gik bare slag i slag. Jeg har aldrig annonceret, men det rygtedes jo. Jeg fik kontakt til en masse mennesker og oplevede mærkelige ting. Nogle havde været udsat for forbandelser, sort magi og trolddom, mange mærkelige ting, som folk har bedt om hjælp til at komme fri af, fortæller han.

Eksorcisme interesserer mange, og der er lavet et utal af film om djævleuddrivelser. Men fordi kun de færreste af os har oplevet enten at være dæmoniseret eller at udfri en besat, er de fleste forestillinger urealistiske, mener Mogens Svendsen. Alligevel er han meget tilbageholdende med at fortælle for detaljeret om de udfrielser, han har deltaget i. Han vil gerne beskytte dem, han har hjulpet.

– Der er ikke noget fast mønster for en udfrielse. Men det er sikkert, at der under en konfrontation kommer tydelige reaktioner hos personen, som vedkommende ikke er herre over. Der har siddet mennesker her, som har været fuldstændig uforberedte på, hvad der ville ske. Ved en udfrielse kan personerne miste herredømmet over alle udtryk og reaktioner; kroppen reagerer med ufrivillige bevægelser og lyde, fortæller præsten.

Han forklarer, at det som regel bliver afsløret i forbindelse med forbøn, hvis folk er besatte.

– Man kan oftest opleve, at noget reagerer på mødet med det hellige, nemlig på Jesus Kristus. Af og til kan man direkte se, at noget forlader personen. Personen selv mærker stor forskel. Derfor oplever mange også stor modstand i forbindelse med at opsøge mig, fordi det onde reagerer på det hellige. Mange er tæt på at aflyse deres aftale med mig, fordi de mærker så stor modstand, forklarer han.

For Mogens Svendsen er det dog ikke selve udfrielsen, der er det interessante. Det er derimod den befrielse af et menneske, som følger, og indføringen i et liv med Jesus.

– Det onde vil altid skabe sig og gøre sig bemærket, men det onde skal ikke have nogen opmærksomhed. Det centrale er evangeliet og forkyndelsen, fastslår han.

Desværre, mener Mogens Svendsen, er der i Danmark en tendens til, at vi slet ikke har den respekt for Djævelen, som vi bør.

– Samfundet er gennemsyret af rationalisme og materialisme, der gør, at det er svært at beskrive den åndelige verdens virkelighed, fordi mennesker har meget få åndelige erfaringer. Jeg siger til folk, at de bør beskytte sig. Men de er ikke fortrolige med, at det onde kan være en alvorlig trussel. Mennesket er i den grad overmodigt og indbildsk i forhold til, hvad det kan klare. Derfor er mennesker nemme at narre og bedrage på alle måder, siger sognepræsten.

Han forklarer, at det særligt alvorlige er, når mennesker giver sig hen til synden, for det giver dæmonerne plads.

– Hvis synden eskalerer på et område og virkelig får lov at invadere dit liv, så kan der blive tale om en dæmonisering. Jeg har hjulpet mennesker fri, der for eksempel har været afhængige af at gå til prostituerede. De kunne ikke holde op, før de blev sat fri. Når mennesket giver sig hen i synden, så åbner det sig i udstrakt grad for en dæmonisering uden at være klar over det.

Sognepræsten fra Kølkær bruger primært Bibelens ord som redskab til at sætte folk fri.

– Man kan bruge den og salmebogen. Selvfølgelig kan man også bruge et krucifiks og også velsignet vand – det vil altid kunne fremskaffes. Det afhænger af situationen. Men i alt det nævnte er bønnen det bærende element. Menneskers overgivelse til Jesus Kristus er omdrejningspunktet. For nogle mennesker kan det hjælpe at tage Bibelen med i seng, fordi det giver en meget stærk påvirkning at lægge den der, hvor de er angrebet, fortæller sognepræsten.

Alle kan i større eller mindre grad komme ud for at blive dæmoniseret, ofte i så begrænset grad, at de først opdager det, når de bliver personligt troende. Alle kan også hjælpes, hvis de ønsker det, men det er afgørende for deres efterfølgende forsvar mod dæmoner, at de overgiver sig til den kristne tro.

– Hvis de ikke ønsker et personligt forhold til Jesus, er det tåbeligt at give dem hjælp. Det bliver beskrevet i teksten, hvor Jesus taler om ånden, der flakker omkring på øde steder, og så vender tilbage og finder huset fejet og prydet og derfor henter syv ånder, der er værre end den selv. Sådan er virkeligheden. Det har jeg oplevet med nogen, jeg har hjulpet. Men nogle takker da nej til min hjælp, fordi de ikke vil følge Jesus, siger Mogens Svendsen.

Selv for dem, der tror, er det ikke altid simpelt at få has på dæmonerne.

– Det er klart, at den onde og hans hjælper ikke uden videre makker ret. De onde ånder finder på alle mulige hundekunster for at stikke en kæp i hjulet. Der er ingen gentleman i den onde, siger Mogens Svendsen.

schelde@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Djævelen er ingen gentleman

Arni Zachariassen, publiceret d.19/03 09:56 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Djævelen er ingen gentleman
"Alligevel er det vigtigt for ham at understrege, at Djævelen og dæmonerne findes, for først da forstår mennesket, at det har brug for Jesus."

Seriøst? Det må være taget ud af sammenhængen. Snakker han måske om mennesker, som er dæmoniserede? Eller om mennesker generelt? Bare det første giver mening.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​