Man skal være forsigtig med at skabe børn blot for at redde liv. Det mener formanden for Det Etiske Råd, som ønsker debat om den lov, der giver muligheden
Er det etisk korrekt, at læger fremstiller et barn med det ene formål at redde en søskende med en livstruende sygdom?
Det er formand for Det Etiske Råd og professor i miljøplanlægning ved Roskilde Universitet, Peder Agger, ikke sikker på. Derfor vil han stille samme spørgsmål til medlemmerne i Det Etiske Råd på et møde torsdag.
Det sker, efter at Kristeligt Dagblad i lørdags skrev om en dansk kvinde, der til oktober føder et barn, der er skabt med hjælp af læger fra Skejby Sygehus i forsøget på at redde livet på en alvorligt syg søskende.
– Hvis målet med at skabe et barn ene og alene handler om at bruge det som donor, strider det imod et grundlæggende etisk princip. Et menneske har en værdi i sig selv, siger Peder Agger, der vil se nærmere på den lov, som tillader kunstig befrugtning med henblik på fremstilling af donorbørn.
Første gangDet er første gang, danske læger har held med at skabe et donorbarn med samme vævstype som en søskende med en livstruende sygdom.
Lægerne måtte igennem to år frasortere 200 af kvindens æg, før de fandt frem til det rette til formålet. Det finder flere medlemmer af Det Etiske Råd stærkt problematisk. De er af den holdning, at et befrugtet æg er et menneske.
Lægerne vil bruge væv fra donorbarnet til at redde en ældre søskende, som lider af en knoglemarvssygdom.
Forståelse for familienPeder Agger går som udgangspunkt ikke ind for et forbud mod enhver frembringelse af donorbørn for at redde liv, men ønsker en løbende etisk diskussion af denne og kommende sager.
– Spørgsmålet er, hvor langt man vil gå. Den aktuelle sag ligger i den blødere ende, men hvad gør man, hvis det handler om at donere en nyre? Man skal tage hensyn til både det livstruede barn og til donorbarnet, siger Peder Agger, som udtrykker forståelse for moderens ønske om at redde sit barn. Han har selv en lignende situation tæt inde på livet.
– Jeg har fuld forståelse for familien. Det er helt legalt i denne konkrete sag. Derfor skal vi andre blandt andet i Det Etiske Råd have is i maven og se grundigt på flere sager frem for at ryge ud i en panikafskaffelse af lovbestemmelsen, lige som den ifølge nogens mening oprindeligt blev vedtaget i panik, siger Peder Agger.
Donorbarnet bliver det første efter den såkaldte Patrick-lov, der efter stor debat blev hastevedtaget i Folketinget i marts 2004. Anledningen var den uhelbredeligt syge femårige Patrick Waldén, der kun kunne helbredes ved hjælp af væv fra den rette donor. Det lykkedes aldrig Patricks forældre at få et barn med den rette vævsmatch.
krasnik@kristeligt-dagblad.dk