Sofie Hviid |
18. marts 2009
Folketinget vedtog i går, at homoseksuelle i fremtiden har ret til at adoptere på lige fod med heteroseksuelle. Det vil dog ikke gøre den store forskel, da donorlandene ikke vil acceptere homoseksuelle forældre
Det er en god nyhed til danske homoseksuelle, at Danmark nu vil tillade, at homoseksuelle par kan adoptere. Det får imidlertid ikke den store betydning, da langt de fleste lande ikke vil bortadoptere børn til homoseksuelle.
Forslaget får derimod stor betydning for en homoseksuels mulighed for at adoptere et barn, som han eller hun er fadder til, i tilfælde af at barnets forældre dør. Det sidstnævnte er årsagen til, at flere politikere, der ellers har været imod homoseksuel adoption, i går stemte for forslaget.
I dag er det sådan, at hvis forældre har udpeget en person som fadder for deres barn, kan personen ikke adoptere barnet, hvis han eller hun lever i et homoseksuelt forhold. Det fik Ellen Trane Nørby, der er ligestillingsordfører for Venstre, til at stemme ja til forslaget.
– Jeg synes, det er fuldstændig uforståeligt, at man kan have en lovgivning, som ikke muliggør, at man selv kan bestemme, hvem der skal opdrage ens egne børn. Det er problematisk, at man har lavet undtagelser, der betyder, at den person, som forældrene har skrevet i deres testamente skal tage sig af ens børn, ikke ville kunne gøre det, fordi personen lever i homoseksuelt forhold, siger hun.
Gitte Lillelund Bech (V), der også stemte for forslaget, mener desuden, at det er vigtigt at tage spørgsmålet om ligestilling med i overvejelserne. I Danmark må man godt adoptere, hvis man er enlig og tilfældigvis homoseksuel, og homoseksuelle par må også fungere som plejefamilie. Derfor har hun svært ved at se, hvorfor homoseksuelle ikke må få muligheden for at adoptere.
Preben Rudiengaard, der er formand for Sundhedsudvalget, er en af de Venstre-politikere, som stemte imod forslaget. Han mener, at barnets tarv er det vigtigste, og det bliver ikke tilgodeset, hvis homoseksuelle får lov at adoptere udenlandske børn.
– Jeg har intet imod bøsser og lesbiske, og jeg har flere venner i bøssekredse, men det er ikke ensbetydende med, at man skal bruge adoption til at få en rigtig familie, siger han.
Han understreger samtidig, at selvom svenske undersøgelser viser det modsatte, så tror han, at det vil forringe forholdene for heteroseksuelle par, der ønsker adoption, fordi de lande, som bortadopterer børn, er stærkt imod, at homoseksuelle kan adoptere. Derfor vil de helt opgive Danmark som adoptionsland, mener han.
Han er ikke imod, at homoseksuelle slægtninge kan adoptere, men det må man vedtage i form af et nyt lovforslag, der ikke samtidig tillader adoption af udenlandske børn.
I Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, LBL, gør man sig ingen forhåbninger om, at de mange homoseksuelle par, som ønsker adoption, nu får mulighed for det, men beslutningsforslaget bliver alligevel godt modtaget.
– Det er positivt, at beslutningsforslaget får ryddet op i lovgivningen. Vi skal ikke have steder i dansk lovgivning, hvor homoseksuelle familier stilles ringere end andre. Vi er meget tilfredse med, at det forslag vil sikre, at det bliver fagkundskaben og ikke Folketinget, der skal tage stilling til, hvem der skal blive forældre, siger Søren Laursen, talsmand for LBL.
Det er nu regeringens opgave at udarbejde en lov, der tager højde for beslutningsforslaget, og da det er en beslutning, der er vedtaget af Folketinget, skal det ikke til afstemning igen, oplyser Justitsministeriet.
hviid@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad