Religionsvækst har lille betydning for folkekirken

Det er svært at ryste folkekirken, selvom en række trossamfund de seneste år har fået flere medlemmer. Det vurderer religionsforsker ved Københavns Universitet Peter Lüchau.

Helt ny statistik fra Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet viser, at blandt andet buddhistiske, hinduistiske, katolske og metodistiske menigheder har vundet flere medlemmer de seneste 10 år.

Samtidig er der også kommet flere migrantmenigheder. Men til spørgsmålet om, hvorvidt det får en betydning for folkekirken, vil Peter Lüchau altid svare nej.

– Det er både det dejlige og det kedelige ved folkekirken. Når den er så stor, som den er, er den svær at få skovlen under, siger Peter Lüchau.

Et par procent medlemmer fra eller til kan lettere mærkes i små menigheder end i folkekirken.

– Om der kommer 100.000 til eller fra i folkekirken betyder ikke så meget, for det er ikke dem, du får til at stille op. Men i de små trossamfund betyder hver mand meget, for man regner med, at de stiller op, når der er brug for det, siger han.

Folkekirken har mistet medlemmer de seneste år, men det er ifølge Peter Lüchau ikke de andre trossamfunds skyld.

– Migrantmenighederne og kirkesamfundene går generelt ikke på strandhugst hos hinanden, for de har hver sin niche – hvis man altså kan kalde folkekirken for en niche med 80 procent af befolkningen som medlemmer, siger han.

Peter Lüchau mener derimod, at folkekirken bliver påvirket af forandringer indefra – og ikke af udviklingen i andre danske trossamfund.

– Men fordi folkekirken er skattebetalt, kan den køre videre, uanset om der er kirkegængere eller ej, siger han.

boding@kristligt-dagblad.dk

Find link til den nye religions-årbog på

kristeligt-dagblad.dk