Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Hun vil bevæge kirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hun vil bevæge kirken

Anette Foged Schultz er som ny pilgrimspræst i Viborg Stift tilknyttet Viborg Pilgrimscentrum, der blev oprettet for nogle år siden som det første og hidtil eneste pilgrimscenter i Danmark. Ambitionen her er blandt andet at genvinde Viborgs gamle status som pilgrimsby. –

- Flemming Jeppesen/Fokus.

Fakta

PILGRIMSTEOLOGI

Der venter den nye pilgrimspræst en række konkrete opgaver. Blandt de overordnede temaer bliver...
Læs mere

Anette foged schultz

Født 1960 i Ebeltoft. Teologisk kandidat 1992 fra Københavns Universitet. Sognepræst i Kværndrup...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Anette Foged Schultz er tiltrådt som den første ansatte pilgrimspræst i folkekirken

Anette Foged Schultz vil bevæge folkekirken. Den har alt for længe været alt for stillesiddende, mener hun, men tidens opblussende interesse for pilgrimsvandringer giver håb for en pilgrimspræst.

Selv blev hun bevæget, personligt og professionelt, da hun for 10 år siden drog på sin første pilgrimsvandring i Spanien. Efter en stor personlig sorg havde hun brug for tid til eftertanke og brug for at finde en ny retning for sit liv, forklarer hun.

– På vandringen oplevede jeg en enkelhed og frihed, et åndehul i forhold til dagligdagens travle aktiviteter. Med vandringen rykkes man ud af de trygge rammer derhjemme og får mulighed for at tænke over sit liv og forsone sig med de smertelige ting, der kan have været. Efter de 750 kilometers vandring vendte jeg hjem med en følelse af så meget fornyelse i mig selv, at jeg blev nødt til at fortælle andre om det.

Det gjorde hun, og kulturudvalget i det daværende Fyns Amt bad hende i 2002 om – som et kulturprojekt – at arrangere en pilgrimsvandring fra de fynske kystbyer ind til Odense Domkirke. Det tredages arrangement, som fortsat finder sted i pinsen, blev den første store officielle pilgrimsvandring i Danmark, og siden da er det gået stærkt, selvom et af nøgleordenene for tidens moderne pilgrimsvandrere, der generelt er optaget af processen i forbindelse med vandringen, er langsomhed.

Annonce
Den danske interesse for pilgrimsvandring har de seneste år gjort sig gældende som en markant ny vinkel på også et protestantisk kristenliv, takket være en flok ihærdige ildsjæle. Deriblandt Anette Foged Schultz, der som sognepræst i Kværndrup på Fyn begyndte at tage sine konfirmander med ud på pilgrimsvandring og nu er tiltrådt som den første ansatte pilgrimspræst i folkekirken.

En anden af pionererne, kollegaen Elisabeth Lidell, med hvem hun har skrevet bogen ”Pilgrimsvandring for børn og unge”, tog for egen regning to års orlov for at arbejde som pilgrimspræst. Med Anette Foged Schultz’ ansættelse har folkekirken for første gang åbnet kirkedøren for en egentlig ansættelse inden for området, i lighed med sygehuspræster, gadepræster m.v. Anette Foged Schultz er tilknyttet Viborg Pilgrimscentrum samt fem mindre sogne i Viborg Stift. Der er i første omgang tale om en konstituering i en halvtidsstilling, og den vil blive opslået som en fuldtidsstilling til besættelse den 1. oktober. Den konstituerede Anette Foged Schultz slår fast, at hun agter at være blandt ansøgerne.

Med den voksende interesse for pilgrimsvandringen, ikke alene herhjemme, men også i mange andre europæiske lande, er kristendommen på en måde vendt tilbage til det, den var engang, påpeger hun. For kristentroen begyndte som en bevægelse.

– De kristne skulle ud at forkynde evangeliet for hele verden. Siden byggede man kirker, og kristendommen blev fastgroet og lukket land for de mange, der ikke kommer i kirkerne. De vælger jo at gå andre steder hen, hvor de mener, at de bedre kan blive bevæget, for eksempel i sportshallen søndag formiddag.

Men med pilgrimsbevægelsen har kirken nu et konkret tilbud om bevægelse og frisk luft, helt i overensstemmelse med tidens fokus på motion, natur og længsel efter ånd og spiritualitet, midt i en ellers så materialistisk indstillet verden.

Anette Foged Schultz ser den moderne pilgrimstanke som en modstandsbevægelse mod tidens opskruede tempo, overfladiskhed og materialisme.

– Pilgrimsidéen er et bud på de væsentlige værdier her i livet og peger hen mod en enkelhed, hvor alt det overflødige skrælles af. Samtidig oplever vi, hvordan pilgrimsvandringerne formår at få mennesker i tale, som ellers ikke kommer i kirken.

steens@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​