FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Kultur

P2 er stadig til forhandling

19. mar 2009 00:00 Sagen om P2’s fremtid er ikke lukket. Der er fortsat politisk uenighed om kanalens berettigelse på det begrænsede FM-bånd

Kommentér
Share
Benjamin Krasnik
Benjamin KrasnikArtikler
Profil
Udskriv
Tip en ven
Billede
Fremtiden for Danmarks Radios P2 er fortsat usikker trods rygter i går om det modsatte. - stock.xchng.

Intet er afgjort. Fremtiden for Danmarks Radios P2 er fortsat usikker trods rygter i går om det modsatte. Foreløbig er der ikke et politisk flertal for at bevare P2, som det er.

I disse dage forsøger de to regeringspartier at nå frem til et forhandlingsgrundlag for et bredt medieforlig. De mediepolitiske ordførere skal diskutere, om DR skal beholde tilladelsen til at sende P2 på det begrænsede FM-bånd. Modsat Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti vil regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke garantere, at de går til forhandlingerne med et klart ønske om, at danskerne fremover kan få klassisk musik og morgenandagten på P2 i deres almindelige radio.

– Jeg er lidt træt af den skævvredne diskussion om P2. Vi skal forhandle om hele radiolandskabet, og jeg kan ikke sige ja eller nej til P2 på nuværende tidspunkt, siger Venstres mediepolitiske ordfører, Ellen Trane Nørby.

– Det er enormt vigtigt, at vi stadig har klassisk musik i radioen. Men der er også meget andet, der skal tages stilling til. Der skal være plads til en udvikling af P2 og hele radioområdet, siger hun.

Annonce
Dansk Folkepartis kulturordfører, Karin Nødgaard, vil heller ikke bekende kulør.

– Selve indholdet på P2 er meget vigtigt, og det skal fortsætte. Men jeg vil ikke sige, hvor det bliver. Vi skal tage hensyn til hele området og nå ud til alle, siger hun.

Det lykkedes ikke at komme i kontakt med kulturminister Carina Christensen (K) i går. Hun har tidligere sagt, at hun ikke har taget stilling i den konkrete sag om P2.

Lytterne gik i denne uge ind i kampen for kanalens fremtid. Næsten 3000 P2-fans havde onsdag aften skrevet under på en elektronisk protest mod en nedlæggelse af P2 på FM-båndet.

krasnik@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
DR foretog live-vielse af homoseksuelle
Derfor kan selv Jesus blive et problem for folkekirken
Strid om retten til kunstig befrugtning
Bispekandidater blev afkrævet klare svar
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 

Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
DR foretog live-vielse af homoseksuelle
- Kristus så frem til sejren
Lad os stå op og komme i gang
Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
Stop politisering af folkekirken!
Kristen psykolog fyret for djævleuddrivelse

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: