FN’s kommissær for menneskerettigheder håber, at ændringer i Durban 2-erklæring vil skabe enighed i kamp mod racisme og diskrimination
I FN’s Menneskerettighedsråd i Geneve er der optimisme, dagen efter at kontroversielle punkter om Israel-kritik og forbud mod religionskritik er blevet pillet ud af udkastet til slutdokumentet på FN’s antiracisme-konference, den såkaldte Durban 2-konference, i slutningen af april. Dels er håbet, at flere af de lande, der har truet med boykot, vil blive ved bordet. Og dels mener FN’s menneskerettighedskommissær, Navi Pillay, at Menneskerettighedsrådets rolle som internationalt organ i kampen mod racisme og diskrimination er reddet.
– Jeg håber virkelig, at ændringerne i udkastet til Durban 2-konferencen markerer det nødvendige gennembrud, der skal til for at opnå konsensus om en tekst, der skal hjælpe hundredvis af grupper og millioner af personer, som er ofre for racisme og intolerance i hele verden, siger Navi Pillay.
For få uger siden advarede hun mod boykot med argumentet om, at det ville volde langsigtet skade på kampen mod racisme og diskrimination. Samtidig udtrykte Pillay bekymring for, at boykot af konferencen ville føre til underminering af Menneskerettighedsrådets daglige arbejde.
Men i tirsdags offentliggjorde Durban 2-forberedelseskomitéen en væsentligt kortere udgave af det oprindelige udkast, hvor de kontroversielle punkter var pillet ud, og ifølge Navi Pillay er der ikke længere nogen gyldig undskyldning for ikke at deltage i Durban 2-konferencen.
– Der eksisterer ikke længere nogen forhindring for at gøre konferencen til en succes. Jeg opfordrer alle lande til at undgå at indtage snæversynede og politiske standpunkter, og i stedet arbejde sammen, siger Navi Pillay.
Manden bag det nye slutdokument, russeren Jurij Bojtjenko, der er formand for Durban 2-konferencens forberedelseskomité, er ligesom Navi Pillay mere optimistisk efter ændringerne i dokumentet.
Han håber, at de lande, der har boykottet eller kritiseret konferencen, nu vil ændre deres synspunkter. Det drejer sig blandt andet om Israel, USA, Canada – som helt trak sig – og en række EU-lande, der truede med det samme.
– De fleste lande vil gerne lige sove på det nye slutdokument, inden de tager beslutninger. Men generelt set får jeg positive meldinger fra de fleste lande i og uden for EU, siger han til Kristeligt Dagblad.
Jurij Bojtjenko beskriver slutdokumentet som ”kortere og mere strømlinet”, men den væsentligste ændring er, at de mange kritikere, ifølge ham, nu ikke længere har noget at pege fingre ad.
– De røde linjer, som mange lande har talt om i løbet af de seneste måneder, har nu mistet deres farve. Jeg håber, det vil få dem til at ændre deres holdning til konferencen, siger han.
Den danske udenrigsminister, Per Stig Møller (K), siger, at Danmark vil deltage i konferencen, selvom man ikke er kommet helt i mål endnu.
– Nu er vi kommet i en helt ny situation. Nu er der et FN-papir, og det har imødekommet nogle af vores hovedsynspunkter. Så nu er det faktisk nogle af dem, der vil ytringsfriheden til livs, der har vanskeligheden. Nu skal de kæmpe deres kritik af ytringsfriheden ind i papiret. Billedet er pludselig vendt om. Nu er det ikke Danmark, man er imod, nu er det FN, man er imod, hvis man skal have ændret dokumentet, siger han.
Udenrigsministeren mener, at det er Danmarks, de nordiske landes og hollændernes fortjeneste, at der er kommet skred i tingene.
– Men kun dem, som er blevet og har accepteret dialogen, har kunnet få et resultat. Derfor beklagede jeg også, at Amerika gik. De, som er gået, har jo ikke hjulpet sagen. Det er os, som er blevet, som hele tiden har kunnet forklare vores argumenter, siger han.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dkallan@kristeligt-dagblad.dk