Det er naturligvis hen i vejret, at Humanistisk Samfund vil have anerkendelse som trossamfund for at kunne afholde lovlige vielser.
Hvad der efter min menig skulle gøres er, at der kun skulle være een øvrighed, som udfylder lovlige samlivsattester, nemlig det offentlige.
Det vil betyde, at de givne tilladelser til religiøse samfund skal trækkes tilbage.
Efterfølgende kan folk, så feste som de har lyst til.
Søren Hansen
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Ny kamp for vielser uden for kirken til din ven.
Ny kamp for vielser uden for kirken
Et nyt juridisk problem er opstået, efter at to foreninger er gået i gang med at tilbyde store bryllupsceremonier uden for kirken. Foreningerne ønsker juridisk accept af de nye tilbud, men det bliver svært inden for den nuværende ordning, vurderer professor. –
- Scanpix.
Flere par fravælger bryllupsceremonier uden for kirken, fordi de ikke har juridisk gyldighed
Til sommer begynder de første bryllupsceremonier for par, der af den ene eller den anden grund ikke ønsker at gå op ad kirkegulvet den dag, de skal giftes, og som heller ikke vil nøjes med kun at gå på rådhuset. De nye bryllupsceremonier indeholder meget af det samme som en kirkelig vielse – sange, digte og en tale for ægteparret. Men flere interesserede par vælger på forhånd de nye bryllupsalternativer fra, fordi det alligevel kræves, at de skal en tur forbi rådhuset, for at vielsen får juridisk gyldighed.
Det er firmaet LivsCeremonier og foreningen Humanistisk Samfund, der nu tilbyder at foretage ceremonierne uden for kirken. Humanistisk Samfund er netop nu ved at uddanne bryllupscelebranter, der skal forestå sommerens ceremonier. Omkring 10 par har bestilt en humanistisk bryllupsceremoni i løbet af i år. Men ifølge Mimi Larsson, der kommer til at stå for det første bryllup i Humanistisk Samfund, ville de have haft endnu flere henvendelser, hvis ceremonien havde juridisk gyldighed. For som loven er i dag, er det, ud over rådhuset, kun folkekirken samt anerkendte og godkendte trossamfund, der kan vie par med juridisk gyldighed.
Annonce
– Nogle falder fra, fordi de bliver nødt til at gå på rådhuset også. Det vil de ikke, fordi danskerne er forvænte med, at den kristne ceremoni hænger sammen med den juridiske vielse. Vi forstår ikke, hvorfor rådhusene og de religiøse samfund skal have eneret til vielser med juridisk gyldighed. Det er et problem, at loven er sådan. Vi kan ikke vie parrene juridisk, fordi man skal være et godkendt trossamfund, der har en gud, for at kunne det. Og det har vi af gode grunde ikke, siger Mimi Larsson.
Det er firmaet LivsCeremonier og foreningen Humanistisk Samfund, der nu tilbyder at foretage ceremonierne uden for kirken. Humanistisk Samfund er netop nu ved at uddanne bryllupscelebranter, der skal forestå sommerens ceremonier. Omkring 10 par har bestilt en humanistisk bryllupsceremoni i løbet af i år. Men ifølge Mimi Larsson, der kommer til at stå for det første bryllup i Humanistisk Samfund, ville de have haft endnu flere henvendelser, hvis ceremonien havde juridisk gyldighed. For som loven er i dag, er det, ud over rådhuset, kun folkekirken samt anerkendte og godkendte trossamfund, der kan vie par med juridisk gyldighed.
Humanistisk Samfund, der selv kalder sig for et livssynssamfund, og er en af de syv danske humanistiske eller ateistiske foreninger, som ikke tror på Gud, har ikke endnu søgt Justitsministeriet om at få samme juridiske rettigheder som trossamfundene. Men ifølge foreningens formand, Dennis Nørmark, har ministeriet understreget over for Humanistisk Samfund, at man skal være et trossamfund for at foretage juridiske vielser. Hvis ikke foreningen senere får grønt lys for, at også livssynssamfund kan opnå juridisk vielsesbemyndigelse, vil den gå videre med sagen til politikerne.
I Norge har søsterforeningen Human-Etisk Forbund i fire år kunnet foretage vielser med juridisk gyldighed.
Også cand.theol. og tidligere sognepræst Liselotte Kragh, der for fire måneder siden startede firmaet LivsCeremonier, peger på problemet med loven. Hun skal holde seks vielser for par, der ønsker en ceremoni uden for kirken, her i forsommeren. Men også her er flere faldet fra, fordi vielsen ikke er juridisk bindende.
Armin W. Geertz, dr.phil. og formand for Det rådgivende udvalg vedrørende trossamfund, som rådgiver Justitsministeriet i sager om godkendelse af trossamfund, mener, det kan blive svært for foreningerne at opnå samme juridiske status som godkendte trossamfund.
– Vores grundlag for at anbefale godkendelse eller ej er Grundloven og ægteskabsloven. Her står det tydeligt, at man skal være trossamfund for at få godkendelse og ikke en filosofisk forening. Derfor er der ikke umiddelbart plads til livssynsforeninger i den nuværende ordning. For de vil blive betragtet som en filosofisk forening, siger han.
Næstformanden i Folketingets Retsudvalg, Anne Baastrup (SF), vil nu bede justitsministeren om at se på sagen.
– Vi skal have den relevante minister, formentlig justitsministeren, til at se på det her. For det lyder som en form for diskrimination. Hvis man er ateist eller ikke tror på, at der er en styrende hånd i livet, har man også ret til at få en juridisk bindende vielsesceremoni uden for kirken, siger hun.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Peter Skaarup (DF), som er formand for Retsudvalget.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Ny kamp for vielser uden for kirken
Jeg synes ikke, at jeg ud fra artiklen kan læse, at ”Humanistisk Samfund vil have anerkendelse som trossamfund” men til gengæld juridisk gyldighed.
Da trossamfundet ikke kan tage patent på ægteskabet, så er det lidt svært at sætte sig på tværs. Men jeg har ikke tænkt alternativet til ende.
Da trossamfundet ikke kan tage patent på ægteskabet, så er det lidt svært at sætte sig på tværs. Men jeg har ikke tænkt alternativet til ende.
Læs artiklen bag debatten her: Ny kamp for vielser uden for kirken
Det kan du da have ret i. Når jeg føres til den antagelse, skyldes det måske min forudfattede mening, at Humanistisk Forbund fører sig frem som med religiøs kraft.
Men det er vel rigtigt, at forbundet gerne vil have rettighed til lovlige vielser, og da det kun gives til religiøse samfund, slutter jeg, at så må Humanistisk Samfund opfatte sig religiøst.
Hvis man ikke vil være et af de i loven omfattede samfund, kan det enten ikke lade sig gøre, eller også skal loven - måske grundloven - laves om.
Jeg så gerne, at det offentlige lavede det lovgyldige arbejde, og så må man selv evt. med kirken lave festen.
Søren Hansen
Men det er vel rigtigt, at forbundet gerne vil have rettighed til lovlige vielser, og da det kun gives til religiøse samfund, slutter jeg, at så må Humanistisk Samfund opfatte sig religiøst.
Hvis man ikke vil være et af de i loven omfattede samfund, kan det enten ikke lade sig gøre, eller også skal loven - måske grundloven - laves om.
Jeg så gerne, at det offentlige lavede det lovgyldige arbejde, og så må man selv evt. med kirken lave festen.
Søren Hansen
Læs artiklen bag debatten her: Ny kamp for vielser uden for kirken
Jeg er faktisk tilbøjelig til at sige, shansen4, at det ville være det mest rigtige. På den måde er der heller ikke andre trossamfund, der bliver tvunget ind i et trossamfund de ikke hører til. Jeg kommer bare til at tænke på, at hvis det offentlige en gang ude i fremtiden er knudepunktet for det juridisk aspekt i ægteskaber, så kan man vel godt forestille sig, at de kan udvide sortimentet ved netop f.eks. at udstede licenser til kirker, moskeer og andre virksomheder, som ønsker alternativer til Rådhuset. Papirbøvlet skal naturligvis fortsat samles og leveres til Rådhuset.
Læs artiklen bag debatten her: Ny kamp for vielser uden for kirken
Kære Anna Sofie.
Jeg føler mig godt hjemme i folkekirken, som jeg også er med til at betale. Det betyder for mig, at jeg trygt går til gudstjenester i alle folkekirke uden at føle, at jeg bruger noget, som ikke er mit. På en tur i Holland med min familie, gik nogle af den ind i en reformert kirke. Det kunne jeg ikke få mig selv til.
Jeg har således intet større ønske om, at folkekirke og stat skal skilles. Det har imidlertid vist sig, at flere og flere brokker sig over forskellige forhold, som der jo er historisk hævd på i folkekirken. Her tænker jeg på navngivning ved fødsel, vielse og begravelse.
Det er nu muligt at meddele fødsel direkte til folkeregisteret. Vielse kan også klares af det offentlige. Begravelser er jeg ikke helt klar over, fordi folkekirkens kirkegårde benyttes, men man behøver ikke en præst, men måske skal dødsfald meddeles til sognets kontor.
Under alle omstændigheder er der for meget brok over statens og kirkens sammenknytning, og det drejer sig som oftest om penge. Kirkeskatten opkræves med skatten, men andre trossamfund må selv klare dette problem, men der gives skattefradrag. Der er forskellige synspunkter på de økonomiske fordele og ulemper. Der er også svære overvejelser om, hvordan en frigørelse kan finde sted, så det er ikke let, for der er store værdier på spil. Det værste er måske risikoen for et mere indsnævret syn på kristendommen, som man kan finde i de frie kirkesamfund.
I hvert fald synes jeg, at der med meget få problemer på visse særlige områder, kan skabes en større lighed for loven, hvis disse nævnte områder ordnes af det offentlige.
Venlig hilsen
Søren Hansen
Jeg føler mig godt hjemme i folkekirken, som jeg også er med til at betale. Det betyder for mig, at jeg trygt går til gudstjenester i alle folkekirke uden at føle, at jeg bruger noget, som ikke er mit. På en tur i Holland med min familie, gik nogle af den ind i en reformert kirke. Det kunne jeg ikke få mig selv til.
Jeg har således intet større ønske om, at folkekirke og stat skal skilles. Det har imidlertid vist sig, at flere og flere brokker sig over forskellige forhold, som der jo er historisk hævd på i folkekirken. Her tænker jeg på navngivning ved fødsel, vielse og begravelse.
Det er nu muligt at meddele fødsel direkte til folkeregisteret. Vielse kan også klares af det offentlige. Begravelser er jeg ikke helt klar over, fordi folkekirkens kirkegårde benyttes, men man behøver ikke en præst, men måske skal dødsfald meddeles til sognets kontor.
Under alle omstændigheder er der for meget brok over statens og kirkens sammenknytning, og det drejer sig som oftest om penge. Kirkeskatten opkræves med skatten, men andre trossamfund må selv klare dette problem, men der gives skattefradrag. Der er forskellige synspunkter på de økonomiske fordele og ulemper. Der er også svære overvejelser om, hvordan en frigørelse kan finde sted, så det er ikke let, for der er store værdier på spil. Det værste er måske risikoen for et mere indsnævret syn på kristendommen, som man kan finde i de frie kirkesamfund.
I hvert fald synes jeg, at der med meget få problemer på visse særlige områder, kan skabes en større lighed for loven, hvis disse nævnte områder ordnes af det offentlige.
Venlig hilsen
Søren Hansen
Læs artiklen bag debatten her: Ny kamp for vielser uden for kirken
"Det har imidlertid vist sig, at flere og flere brokker sig over forskellige forhold, som der jo er historisk hævd på i folkekirken. Her tænker jeg på navngivning ved fødsel, vielse og begravelse."
Det må vist komme an på, hvor langt tilbage i historien man vil gå. Mig bekendt har Folkekirken ikke patent på nogen af delene.
Værdier og værdier - det må komme an på med hvis øjne man ser - et fuldstændigt juridisk ateistisk fremadrettet nævn, ville sikkert kunne skille kirke og stat ad på meget kort tid.
Det må vist komme an på, hvor langt tilbage i historien man vil gå. Mig bekendt har Folkekirken ikke patent på nogen af delene.
Værdier og værdier - det må komme an på med hvis øjne man ser - et fuldstændigt juridisk ateistisk fremadrettet nævn, ville sikkert kunne skille kirke og stat ad på meget kort tid.
Læs artiklen bag debatten her: Ny kamp for vielser uden for kirken
Hvor langt tilbage? Så langt, som vi kan se med historien har kirken været en stærk og rig magtfaktor, som har fået rigdomme af statsmagten (kongen) for at holde sammen på riget eller ved donationer.
Ved reformationen var kirken meget rig, og det var en rigtig dejlig mulighed for kongen til at fingrene i dens godt og ejendom.
En del blev dog tilbage i kirkens varetægt. F. eks. kirker og præstegårde og en del præstegårdsjorde.
Alt dette har foruden værdi for kirken en historisk værdi for staten. Alt dette er jo også gennem tiden blevet vedligeholdt, og følgelig er der ophobet en del værdier.
Der er folk, som bedre end jeg kan redegøre for sammenhængen mellem de midler, som staten har overtaget og den service, som kirken udfører for staten. Derfor er kirke / stat forholdet ikke let at gennemskue. Det vil derfor ikke være let, hvis nogen mener at stat og kirke skal "at skilles ad på kort tid".
Det er klart, at folkekirken ikke har "patent" på noget, men der har siden reformationen været en sammenknytning mellem den nye kirke og staten. Bl.a. fordi præsterne næsten var de eneste, som kunne læse og skrive ude i sognene.
Der er dog god grund til at fortsætte med at tænke problemerne igennem.
Venlig hilsen
Søren Hansen
Ved reformationen var kirken meget rig, og det var en rigtig dejlig mulighed for kongen til at fingrene i dens godt og ejendom.
En del blev dog tilbage i kirkens varetægt. F. eks. kirker og præstegårde og en del præstegårdsjorde.
Alt dette har foruden værdi for kirken en historisk værdi for staten. Alt dette er jo også gennem tiden blevet vedligeholdt, og følgelig er der ophobet en del værdier.
Der er folk, som bedre end jeg kan redegøre for sammenhængen mellem de midler, som staten har overtaget og den service, som kirken udfører for staten. Derfor er kirke / stat forholdet ikke let at gennemskue. Det vil derfor ikke være let, hvis nogen mener at stat og kirke skal "at skilles ad på kort tid".
Det er klart, at folkekirken ikke har "patent" på noget, men der har siden reformationen været en sammenknytning mellem den nye kirke og staten. Bl.a. fordi præsterne næsten var de eneste, som kunne læse og skrive ude i sognene.
Der er dog god grund til at fortsætte med at tænke problemerne igennem.
Venlig hilsen
Søren Hansen
flexblock
Nyt om kirke og tro
- 13. feb Naboklager gør kirkeklokkerne tavse i Horsens
- 13. feb Kristus er på toppen
- 13. feb Fakta
- 13. feb Søndagen er familiens eget ritual
- 13. feb Vi har brug for kontrasten mellem det gode og det onde
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 30 |
Sv. Samtalen i hjemmet er... |
Andreas...
4 min. siden |
| 5 |
Sv. svar til Andreas... |
Andreas...
53 min. siden |
| 15 |
Religionshistori kere vil have... |
Lise
2 timer siden |
| 2 |
Sv. Gusten legitimering af... |
Andreas...
3 timer siden |
| 1 |
Hvilken religion? |
Nils Finn
5 timer siden |
Mest læste Liv&Sjæl
-
1. Mit hjem var en kulturel underskudsbutik
-
2. ”Det er bare ærgerligt, at vi har skabt et samfund, hvor der ikke er kræfter til at passe på kernefamilien”
-
3. Mænd skjuler deres selvmordstanker
-
4. Biskop Karsten Nissen: I saunaen er vi alle på det samme plan
-
5. Plejehjem skal gøres mere attraktive for pårørende
Mest læste Debat
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
