Negative tal viser, at Danmark befinder sig i en økonomisk krise. Men sammen med dystre finansielle udsigter følger positive elementer, der slører billedet af en økonomisk nedtur. Og hvor forsvinder alle milliarderne egentlig hen?
Den er god nok. Danmark befinder sig i en økonomisk krise. Hvis tvivlen alligevel banker på, og tanken strejfer, at det da sikkert ikke står så slemt til, taler grafikken nederst på denne side sit tydelige sprog. I juni sidste år oplevede Danmark den laveste ledighed nogensinde, men efter flere år med positiv vækst er kurven nu vendt: Fyringsrunderne raser, og vil gøre det hele 2009. Folk mister hus og hjem. De største danske virksomheder taber milliarder. Krisen har ramt både fabriksarbejderen og lederen. Og verdens rigeste mennesker går absolut heller ikke fri af de styrtdykkende aktiekurser. Således har det amerikanske tidsskrift Forbes netop offentliggjort listen over verdens milliardærer. Sidste år kunne 1125 personer mønstre en kontant beholdning på mere end en milliard dollar. I dag er det tal faldet til 793 personer.
Men trods de iøjnefaldende negative tal mærker dele af den danske befolkning ikke det fjerneste til den økonomiske krise. Faktisk har det seneste halve års samfundsøkonomiske deroute været lig med bedre muligheder for boligkøb og billigere dagligvarer for mange danskere, mens de trængte social- og sundhedsuddannelser nu modtager bunkevis af ansøgninger. De positive elementer gør altså krisen flersidet – samt forvirrende. Peter Erling Nielsen er lektor i økonomi på Københavns Universitet og forstår udmærket, at danskerne ikke kan forholde sig til de astronomiske beløb, som dag efter dag tilsyneladende forsvinder ned i et stort, sort hul.
– Men den er god nok. Pengene, eller rettere værdierne, går faktisk tabt. Krisen svarer til, at et lyn slår ned i en bondegård til 10 millioner kroner. Bondegården brænder op, og når der ikke er mere bondegård tilbage, er de 10 millioner forsvundet. Det er et tab ud af systemet, siger han og tilføjer:
– I krisetider er der altid hypoteser om, at det er sundt, når det en gang imellem går dårligt, for så bliver vi bedre mennesker. Men kernen i krisen er, at fornuftige mennesker forinden burde have indset, at væksten ikke kunne vare ved, og at der var opsat umulige forventninger til de stigende aktier. Det er altid godt at korrigere sin viden og sit perspektiv, men at påstå, at krisen er decideret sund, svarer til, at vi lærer folk at overholde hastighedsgrænsen på motorvejen ved at lade nogle køre sig selv ihjel.
I september sidste år gik billeder fra Wall Street i New York verden rundt. Fra finansgadens kontorer slæbte børsmæglere deres mistede job ud i papkasser, hvilket var et håndgribeligt bevis på, at en verdensomspændende økonomisk krise var i gang. Krise var der også få måneder inden hos de danske sygeplejersker, pædagoger og sosu’er, som strejkede for bedre løn og flere hænder i arbejde. Men med den globale økonomiske krise vendte billedet. Blandt andet hos social- og sundhedsassistenterne, fortæller Inger Margrethe Jensen, formand for SOSU-Lederforeningen.
– Vi har mærket krisen på den måde, at interessen for vores fag stiger, og at vi får flere ansøgere. Det varer selvfølgelig lidt, inden det for alvor slår igennem, men efter sommerferien vil vi have markant flere ansøgere end tidligere. Der er blevet en øget bevidsthed om, hvad vores uddannelse sigter mod, og det appellerer til folk i disse tider, siger hun.
gehlert@kristeligt-dagblad.dk