Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Krisen har sendt os i vinterhi til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krisen har sendt os i vinterhi

Tegning: Peter Hermann.

-

Kommenter Hold mig opdateret

Bekymringen har tag i os – langt ud over det rationelle. Måske kan krisen ændre vores værdisæt, men kun, hvis den varer i flere år, fastslår eksperter

Det er ellers forår. Men vi er ved at gå i hi. Ved at gemme os for krisens kulde og vente på lysere tider.

Sårbare og bekymrede dukker vi os for maskingeværsalver af fyringsrunder, konkursbegæringer og butikslukninger.

Måske reagerer vi langt ud over det rationelle. En undersøgelse viste for nylig, at en halv million af os danskere frygter at få en fyreseddel. Hvis frygten havde hold i virkeligheden, skulle alle danske industrivirksomheder lukke og dertil yderligere 100.000 i andre brancher miste jobbet. Ifølge sociolog og lektor på Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen er vi blevet grebet af samme magtesløshed, som man føler over for naturkatastrofer.

– Krisen har givet selvsikkerheden og selvtilfredsheden et alvorligt knæk. Mange føler en snigende sårbarhed, en følelse af at være udsat, siger han.

Annonce
På arbejdsmarkedet bliver sårbarheden meget konkret. Vi holder fast i samlebånd, kontorstole, chaufførsæder, eller hvor vi ellers tilbringer arbejdsdagen. Vi bliver mindre tilbøjelige til at skifte job, fortæller bestyrelsesformand Kim Staack Nielsen fra foreningen PID, Personalechefer i Danmark.

– Mange medarbejderes ønske om personlig udvikling går i hi i krisetider. Man ved, hvad man har, men ikke hvad man får, siger han.

Det føles nemlig koldere og koldere ude i virksomhederne, selvom mange endnu ikke har mærket det.

– Vi havde for nylig en dialog med 11 personalechefer. 10 af dem sad og skulle afskedige medarbejdere. Tre af dem var selv blevet afskediget, siger Kim Staack Nielsen.

Hvordan er det kommet til, at vi efter en historisk lang opgangsperiode med optimisme og forbrugsboom nu er grebet af pessimisme og krisestemning?

Økonomers traditionelle forklaring er, at det skyldes et nedbrud af tillid. Amerikanske banker mistede først tilliden til de fattige boliglånere, der havde fået alt for store lån, de såkaldte subprime-lån. Dernæst mistede bankerne troen på hinanden og turde ikke låne penge ud, hvilket ellers er deres forretningsgrundlag. Siden mistede virksomhederne overbevisningen om, at forbrugerne ville fortsætte deres høje forbrug, og forbrugerne kom i tvivl om, hvorvidt de kunne forsætte festen. Nu står vi midt i fyringsrunder, og den økonomiske krise er en realitet. Den kan måske udvikle sig til en politisk og social krise, og for dem, der mister job og/eller bolig, kan det blive en psykologisk krise.

Fortsætter næste side

Lektor Anders Bordum fra Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi ved Syddansk Universitet har for nogle år siden skrevet en bog om tillid. Han peger på, at det tager meget lang tid at opbygge tillid, mens mistilliden kan komme lynhurtigt.

– Sagt lidt skævt skal konen kun være utro en gang, for at der kommer mistillid, mens hun skal være tro dag ud og dag ind for at skabe tillid, siger han.

Krisestemningen giver ifølge Michael Hviid Jacobsen en kollektiv panikstemning, hvor offentligt ansatte som han selv aldrig har haft flere penge mellem hænderne, men alligevel frygter boligmarkedet som det onde selv.

Der hersker en kollektiv frygt for, at det hele ender i et stort, sort hul. Der er begyndende diskussioner om krisens konsekvenser for børn og børnebørn. Det medfører alt sammen et skifte i de dominerende værdier fra forbrugsfest til mådehold.

– Det lyder underligt, at der skulle komme noget godt ud af krisen, men jeg tror, at det skaber en større eftertænksomhed. Måske stiller man sig selv spørgsmålet, om man virkelig kun bliver lykkelig, hvis man går fra en 32 tommers skærm til en 42 tommers, siger Michael Hviid Jacobsen.

Tendensen ser han også på det moralske plan i en øget opmærksom på grådighed i løbet af de sidste måneder. At de - tilsyneladende - ansvarlige finansfolk har været drevet af overdreven grådighed.

Historisk set minder den aktuelle situation om depressionen i 1930’erne og oliekrisen i 1970’erne, hvor der ifølge Michael Hviid Jacobsen også opstod et vakuum med plads til eftertanke. Spørgsmålet er så, hvor længe det varer ved i denne omgang?

– På et eller andet tidspunkt kommer der damp under kedlerne igen, og så er vores samfund meget hurtigt til at glemme, siger Michael Hviid Jacobsen.

Lektor Anders Bordum tror ikke på, at krisen i længden vil få os til at opgive drømmen om materiel fremgang. Vi lærer nemlig ikke af historien.

– Umiddelbart vil nogle nok bremse lidt op. Nogle vil lade være med at bruge friværdien til fede fladskærme og flotte computere. Men mange vil fortsat drømme om computerne og fladskærmene, fordi de er symboler på succes. Det er bare symboler, det bliver lidt sværere at få fat på, og dermed kan det i virkeligheden være, at de bliver endnu mere attraktive, siger Anders Bordum.

Professor Peter Gundelach fra Sociologisk Institut på Købehavns Universitet skitserer to spor for, hvordan krisen påvirker vores kollektive værdier.

Den aktuelle korttidseffekt betyder, at mange oplever en følelse af økonomisk usikkerhed, når arbejdsløsheden stiger voldsomt. Intensiteten afhænger dog af, om man er ansat i usikre rammer som byggebranchen eller i trygge offentlige omgivelser.

Dertil kommer langtidseffekten. De fleste undersøgelser af mentalitetsændringer viser, at værdier er meget stabile. Krisestemningen kan få blivende effekt, så folk planlægger arbejdsliv og privatøkonomi ud fra en forventning om, at det vil gå galt igen. Men det kræver, at krisen bider sig fast i mindst et par år.

– I det perspektiv er det for tidligt at sige, hvor voldsomme værdiændringerne bliver, siger Peter Gundelach.

Selv om det lige nu føles som om, foråret aldrig kommer.

hoffmann@kristeligt-dagblad-dk

beck@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​