Den økonomiske krise giver stormvejr på det private arbejdsmarked, og mange betragter job i det offentlige som en sikker havn
Næstved Kommune skal bruge syv kontorelever. Normalt kommer der 40-50 ansøgninger til den slags jobs. I år var der 200.
Konsulent i Danske Erhvervsskoler, Flemming Jørgensen, har eksemplet fra sin hjemby, og det bekræfter hans billede af, at offentlige arbejdspladser er blevet et hit blandt unge. Hvorimod det kniber med lysten til at etablere egen virksomhed eller i det hele taget komme ud i det private erhvervsliv,
Viljen til at løbe en risiko er blevet sendt på tilbagetog af krisen.
– I stormvejr gælder det om at rebe sejlene eller søge i sikker havn, siger Jesper Due, professor og arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet.
– Og vi ser noget tilsvarende på arbejdsmarkedet. Mange unge ser, det er muligt at få job i den offentlige sektor som lærer, pædagog eller sygeplejerske.
Den store gevinst ved jobbene i det offentlige er sikkerheden. Omvendt er lønnen lav i forhold til, hvad der de seneste år har præget det private arbejdsmarked. Dertil kommer, at mange faggrupper i det offentlige har følt sig underbetalt prestigemæssigt. Men det kan nu ændre sig, påpeger Jesper Due.
At en ændring er på vej, bekræftes af nye tal for de unges valg af uddannelse. De seneste år er søgningen til læreruddannelserne næsten halveret. Den udvikling er imidlertid stoppet nu. Således har 2057 søgt seminarierne på kvote 2 (dem der ikke direkte har kvalificeret sig til studierne med et karaktergennemsnit). I 2008 var der 2025 kvote 2-ansøgere.
– Vi oplever også en enorm interesse for, at folk med andre uddannelser vil arbejde som lærer eller pædagog – for eksempel fra fyrede bankfolk. Det er en meget klar konsekvens af krisen, siger Laust Joen Jakobsen.
Professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra Syddansk Universitet fremhæver, at den private og den offentlige sektor har helt forskelligt økonomisk grundlag. Hvor private virksomheder skal klare sig på markedets vilkår, er det offentlige størrelse bestemt af de politisk bestemte budgetter.
– Hvis vi ser en øget søgning til det offentlige arbejdsmarked, er det ikke særligt overraskende. Der er betydelig mindre usikkerhed ved at være offentligt ansat i øjeblikket, hvor arbejdsløsheden stiger, og virksomhedernes fyringsrunder er ved at slå igennem, siger han.
Det er mindre end et år siden, at det private erhvervsliv råbte på mere arbejdskraft, og både priser og lønninger steg med raketfart. Antallet af iværksættere slog rekord i 2008, men også her er billedet vendt.
Chefen for Dansk Industris afdeling for MMV og Entrepreneurship, Thomas Møller Sørensen, bekræfter, at færre end tidligere kaster sig ud i at oprette egen virksomhed.
– Det er klart, at der er en tilbageholdenhed, når det at starte virksomhed betyder, at man siger farvel til sin sikre løn og pension og risikerer at sætte sin opsparing og sit hus på spil.
Men det er helt normalt, at færre bliver iværksættere i nedgangstider end i opgangstider, siger han.
Grundlæggende er det dog gået fremad med danskernes iværksættermentalitet de sidste ti år, og den udvikling ser Thomas Møller Sørensen fortsætte på længere sigt.
Den aktuelle økonomiske krise giver ikke alene bevægelser på arbejdsmarkedet, men også en slags kollektiv panikstemning, mener Michael Hviid Jacobsen, sociolog og lektor på Aalborg Universitet.
– Krisen har givet selvsikkerheden og selvtilfredsheden et alvorligt knæk. Mange føler en snigende sårbarhed, en følelse af at være udsat, siger han.
beck@kristeligt-dagblad.dkhoffmann@kristeligt-dagblad.dk