Pengene eller livet

Når bankkunder for tiden søger råd, peger de fleste bankrådgivere typisk på velgørenhed som det første sted, de kan spare.

Det fremgår af en ny bog, skrevet af sognepræst Anna Mejlhede, ”Må man godt danse alligevel? Guide til din personlige finanskrise”. Bogen er skrevet for at få os til at bevare proportionerne i en tid, hvor panikken risikerer at få overtaget.

– Bankrådgivernes råd handler om, hvad der ikke er livsvigtigt for den enkelte. Men det er vigtigt, at vi ikke glemmer dem, som lever under fattigdomsgrænsen, siger hun.

Grænsen går, hvor man bruger sine kræfter på de basale behov. Psykologen Abraham Maslow har opstillet vores behov i en pyramide, hvor det basale er nederste lag. Først når disse behov er opfyldt, har man overskud til at stræbe efter de næste fire lag: sikkerhed, fællesskaber, agtelse og selvrealisering.

I Danmark er vi mange, der bebor pyramidens øverste etager, men der er også kontanthjælpsmodtagere i kælderen. Og nu krisen er over os, synes nogen altså, vi skal være os selv nærmest.

– Velstand giver overskud. Flere har da også engageret sig i velgørenhed og frivilligt arbejde under velstandsboomet. Men der er også nogle, for hvem velstanden har ført til, at livet drejer sig om, hvordan man får brugt de penge, siger Anna Mejlhede.

Hun synes, hver enkelt borger i stedet burde bruge krisen som anledning til at overveje, om det er nødvendigt at forbruge så meget som hidtil.

Men økonomiske og menneskelige værdier modarbejder ikke hinanden, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea. Hun er stærkt skeptisk over for tanken om, at en økonomisk nedtur skulle rumme et positivt element, fordi fokus flyttes væk fra det materielle.