De romerske fodspor i Rhônedalen

Endnu en gang fascinerer romernes geniale arkitektur og ingeniørkunst. Historien bliver nærværende, for det var jo stort set det samme syn, som mødte folk for 2000 år siden, og i den sammenhæng er de 1000 år gamle oliventræer ved broens fod nærmest de rene årsunger.

På et fældet træ kan man aflæse dets alder ved at tælle årringene. Og står man øverst oppe, der hvor Pont du Gard får fat i højre bred, kan man se århundreders aflejringer af kalk i kanalen.

Ved Pont du Gard er der meget andet at se på og høre om end selve broen, der i 48 meters højde har en spændvidde på 275 meter. Imponerende!

Men husk også at se de ganske særlige 15 hektar land, som i dag er udlagt som et klassisk middelhavslandskab med blandt andet olivenlunde, vinmarker og grupper af morbærtræer. En fornem hilsen til de generationer af bønder, fårehyrder og skovfolk, der har formet landskabet omkring Pont du Gard. Alt sammen kan det opleves fra den 1,4 kilometer lange sti, der løber gennem området.

Samtidig er udstillingscentret ved Pont du Gard et sandt overflødighedshorn af avanceret historieformidling i lyd og billeder og genstande, der gerne må berøres. Som noget helt usædvanligt i Frankrig bliver det hele serveret på engelsk, tysk, spansk og fransk efter eget valg.

I Nîmes røg barnetroen sig en tur. Altid har jeg hørt, at tyrefægtning i Frankrig var helt ublodig, i hvert fald for tyrene, der altid overlevede en tur i arenaen.

Men sådan er det ikke længere i den gamle gladiator-arena i Nîmes, der i romertiden havde plads til 23.000 tilskuere. De mange tilskuere kom ind på pladserne ad 60 indgange, der førte til fem gallerier, og pladserne blev fordelt efter princippet de bedste pladser til dem med den højeste sociale status. Oprindelig blev arenaen bygget til gladiatorkampe, og i dag er arenaen igen midtpunktet for underholdning for folket. Endda i hele to versioner: en overdækket vinterudgave med plads til 7000 tilskuere og en åben sommerudgave med plads til 18.000 tilskuere.

Forude venter sommerens koncerter, operaer og teaterforestillinger. Og i løbet af året kommer de spanske tyrefægtere med egne medbragte kamptyre til Nîmes, og efter hver corrida er arenaen i Nîmes leveringsdygtig i seks meget døde tyre.

rejser@kristeligt-dagblad.dk