Måske skyldtes det klarheden i novemberaftenens kolde vejr. Måske lettelsen over, at han ikke fik adgang til gymnasiefesten i Albertslund og derfor slap for at lade, som om han var glad og ligesom alle de andre. Og måske slap hemmeligheden bare ud af ham, fordi den dengang 18-årige Fahad Saeed ikke længere kunne holde til at bære på den selv.
Jeg er homoseksuel, lød ordene, som slap hans læber dengang i 1998.
Bedstevennen, som ordene rettede sig mod, syntes heldigvis, at det var helt okay. Den slags uforbeholden accept har nu 28-årige Fahad Saaed ellers sjældent mødt i forhold til sin seksualitet. Hverken fra sig selv eller sin familie.
Som muslim, som barn af pakistanske forældre og opvokset i et hjem, hvor ordet sex aldrig nogensinde blev udtalt, kæmpede han en årelang kamp for overhovedet at erkende, at han er homoseksuel.
Jeg ville jo gerne bare være ligesom alle de andre en almindelig, populær og vellidt dreng. Derfor var det et stort problem for mig, at jeg godt kunne mærke, at jeg var homoseksuel. Samtidig var det jo i vild konflikt med de normer, jeg var vokset op med. Sådan noget som at have en kæreste og at dyrke sex før ægteskabet ville i sig selv være et stort problem. Men at jeg oven i var homoseksuel, det var simpelthen en umulighed. Jeg kunne slet ikke se, hvordan jeg skulle få det til at hænge sammen, fortæller Fahad Saeed.
Lettere har det heller ikke været at få forældrene til at acceptere. Fahad Saeed er egentlig aldrig selv sprunget ud, men på et tidspunkt fattede hans far mistanke.
Han sagde, at han muligvis godt forstod, at unge drenge var nysgerrige. Men hvad jeg end lavede, så skulle jeg holde op med det. For det var den direkte vej til helvede. Og så fik han mig til at love at holde op, fortæller Fahad Saeed, som dog hverken kunne eller ville holde op.
Tværtimod engagerede han sig i foreningen Sabaah for homoseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk. Her mødte han andre unge, som kendte alt til de problemer, som han selv oplevede som muslim og homoseksuel. Og det gav ham styrke til at stå fast på, hvem har var. I stedet for at bøje af, da hans mor for to år siden konfronterede ham med spørgsmålet om hans seksualitet, stod han fast. Og i et halvt år så Fahad Saeed derfor ikke sine forældre. I dag har de fundet en fælles forståelse.
Mine forældre tolererer det på det niveau, at de lader, som om at det ikke er sket. Og de taler aldrig om det. Så det er en stiltiende accept, men ikke en fuld accept, forklarer Fahad Saeed.
Sådan er det også for mange andre muslimske homoseksuelle, oplever han via arbejdet i bestyrelsen for Sabaah. Og det er nok det bedste, de kan opnå lige nu, mener han.
Det er relativt sprængfarligt både at være muslim og homoseksuel. Det opleves i mange ikke-vestlige kulturer som noget enormt perverst. Derfor er der lang vej til, at vi kan bede vores familier og bekendte om at acceptere det. Vi vil gerne tage kampen, men vi vil bare gerne tage den på vores måde. Og det er med små skridt, siger Fahad Saeed.