For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Send artiklen Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet

HomoseksuelleHver fjerde muslim vil forbyde homoseksuelle at dyrke deres seksualitet. -

- stock.xchng

Annonce flexblock
flexblock

Sådan svarede de

Mener du, at lovgivningen bør forbyde homoseksuelle at dyrke deres seksualitet?
Læs mere

flexblock
41 debatindlæg

Lovgivningen bør forbyde homoseksuelle at dyrke deres seksualitet, svarer hver fjerde indvandrer eller efterkommer med muslimsk baggrund i ny undersøgelse

Danmark bør forbyde, at homoseksuelle praktiserer deres seksualitet. Det mener hver fjerde af landets indvandrere og efterkommere, som har baggrund i muslimske lande. Det viser en undersøgelse udført af Danmarks Statistik for den liberale tænketank Cepos.

Tænketankens forskningschef Geert Laier Christensen, kalder resultatet dybt problematisk.

– De ønsker at lovgive om adfærd, som er privat og burde være privat. Det er jo ikke sådan, at vi omvendt skal indføre et tankepoliti, der forbyder, at nogen tænker kritisk om homoseksualitet. Men det er meget vigtigt, at der i befolkningen er en forståelse for, at der er forskel på at lovgive om noget og så at være imod noget, siger han.

Cepos fik i slutningen af 2007 Danmarks Statistik til at gennemføre undersøgelsen. 1746 indvandrere og efterkommere fra muslimske lande er blevet stillet en række spørgsmål – heriblandt om de mener, at lovgivningen bør forbyde homoseksuelle at dyrke deres seksualitet. 28 procent svarede ja, 65 procent nej og syv procent ved ikke. Blandt førstegenerationsindvandrere gik 33 procent ind for et lovforbud. 1028 etniske danskere – "gammeldanskere" – blev stillet samme spørgsmål, og blandt dem var tre procent for en sådan lovgivning, mens 97 procent var imod.

Annonce
Det har hverken været muligt at få en kommentar fra Muslimernes Fællesråd, som er paraplyorganisation for en række muslimske foreninger, Muslimer i Dialog, Forum for Kritiske Muslimer eller Islamisk Trossamfund. Imam Abdul Wahid Pedersen vil dog godt kommentere undersøgelsen:

– Man kan jo ikke lovgive om folks privatliv. Det er fuldstændig absurd at forestille sig. Derfor er det også en pseudoundersøgelse. For man spørger til noget, som er helt absurd – til en ikke-mulighed, siger han.

Undersøgelsen siger ikke noget om årsagerne til, at over en fjerdedel af danske indvandrere og efterkommere med oprindelse i muslimske lande vil forbyde homoseksuelle at udøve deres seksualitet. Men ligesom i Bibelen er der skriftsteder i Koranen, som angiver, at seksualitet først og fremmest er noget, der skal udleves i ægteskabet – og at ægteskabet er noget, der indgås mellem mand og kvinde. Det fortæller Thomas Hoffmann, som er forskningsadjunkt ved Center for Europæisk Islamisk Tænkning ved Københavns Universitet.

Han peger også på en anden mulig forklaring: Nemlig at mange indvandrere og efterkommere har rødder i lande med undertrykkende regimer.

– I de lande er der nok en tendens til, at man forholder sig anderledes til samfundsmæssige problemer. Hvis man mener, at noget er forkert, så laver man en lov, der forbyder det. Det kunne godt smitte af på de her meldinger, siger Thomas Hoffmann.

I Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, LBL, kalder formand Hans Christian Seidelin undersøgelsens resultat for "nedslående".

– Landsforeningen arbejder imod enhver form for diskrimination. At forbyde eller lovgive mod homoseksualitet er lige så uacceptabelt som at lovgive mod eller forbyde islam. Så det her viser, at der mangler et oplysningsarbejde og er en kulturforskel, som det er vigtigt at overkomme, og som både samfundet bredt og LBL specifikt skal arbejde målrettet for at bygge bro over, siger han.

christina@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

Læserdebat

Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet

Læs artiklen bag debatten her: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet
Det var dog en latterlig undersøgelse; man havde ventet mere sund sans fra CEPOS. Der er jo ingen, der står i begreb med at forbyde homoseksualitet, så hvem er det egentligt, der gerne vil spille rollen som tankepoliti? Er de blevet SFere i CEPOS? For folk kan jo mene, hvad de vil om homoseksualitet, så længe de ikke har mulighed for at forhindre homoseksuelle i at leve deres kærlighed.
Den politiske korrektheds forrådnelse er åbenbart ikke til at stoppe, når de borgerlige også bliver ført af den.
Del Link til dette indlæg
Bo Nake
1 år siden

Bor her

Registreret:
2. september 2007

Indlæg: 1072

Re: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet

Læs artiklen bag debatten her: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet
Som altid er journalisters behandling af dette emne overfladisk, og består i mikrofonholderi. Jeg kan på det kraftigste anbefale læsere af KD som ønsker at gå i dybden med emner der omhandler islamisk dogmatik om selv at opsøge de mange gode ressourcer der findes på nettet.

De to afgørende spørgsmål der glimrer ved deres fravær i denne artikel er:

1. Hvad er islams syn på homoseksualitet? Islam er som bekendt en lovreligion, og Abdul Wahid Pedersen har jo selv sagt, at islam er en "hel pakke".

Og hvad kunne denne pakke så indeholde, monstro? Ja, kære læser, det får du altså ingen hjælp fra journalister til at få opklaret.

2. Hvilke garantier har den ikke-muslimske dansker, homoseksuel eller ej, for at Abdul Wahids ord vil være gældende i al fremtid, også ved evt. muslimsk flertal?

Imamen har jo selv sagt, at når muslimerne kommer i flertal vil sharia blive indført i Danmark.

Er hans beroligende ord derfor kun møntet på den aktuelle situation? Tja, det må man selv prøve at skønne. Journalisten prøver ikke at få dette afdækket.

Men hvad er det så at Abdul Wahid Pedersens "hele pakke" indeholder af rare sager? Wahid tilhører lovskolen Shafi'i, og dennes dogmatik er udmøntet i manualen 'Umdat al-Safik, i engelsk oversættelse The Reliance of the Traveller.

I denne bog kan man læse, at det er straffrit for muslimer at slå vantro ihjel; at det er straffrit for forældre at dræbe børn eller børnebørn; at kvindelig omskæring er obligatorisk; at løgn i islams tjeneste er tilladt. Jeg er sikker på at de fleste ville få en brat opvågnen hvis de så hvad denne religion egentlig står for. Glem alt om "islamister" som "fordrejer" den i bund og grund fredelige religion. Dette er m-a-i-n-s-t-r-e-a-m.

Om homoseksualitet hedder det:

Hvis udøveren af homoseksuelle handlinger kunne have forblevet kysk, skal han stenes ihjel. Hvis han ikke havde muligheden for at forblive kysk skal han piskes 100 gange, og forvises til en afstand af 81 km i et år (kap. O12.2).

Dette gælder for såvel muslimer som ikke-muslimer under sharia (kap. O12.1).

Hvis den homoseksuelle er en gravid kvinde skal hun først piskes efter at have født (kap. O12.5)

Hvis kvinden skal stenes, skal dette først ske når hun har født, og barnet ikke længere skal ammes (kap. O12.6).

Så værs'go, kære læser, dette var lidt forbrugeroplysning som du aldrig vil få fra en journalist.

Er Abdul Wahid i modstrid med sin egen lovskole? Findes der divergerende tolkninger fra det rædselskabinet af grusomheder man finder i 'Umdat al-Salik? Vi ved det ikke. Journalisten gjorde intet forsøg på at få det afklaret.

'Umdat al-Salik er i øvrigt certificeret som en pålidelig guide til Shafi'i-ortodoksi af bl. a. den førende sunni-institution Al-Azhar i Cairo.
Del Link til dette indlæg
LFPC
1 år siden

Godt igang

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 60

Re: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet

Læs artiklen bag debatten her: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet
Så er det betryggende at tænke på, at mindst tre fjerdedele af danske muslimer ikke hylder en så hård lære.
Del Link til dette indlæg
Bo Nake
1 år siden

Bor her

Registreret:
2. september 2007

Indlæg: 1072

Re: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet

Læs artiklen bag debatten her: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet
Er det nu ikke at komme lige let nok uden om problemet, Bo Nake? Hvorfor er det "betryggende" for den homoseksuelle der bliver udsat for vold, at tre fjerdedele - her og nu - ikke bifalder det? Skulle det være en trøst?

Du glider også af i forhold til dogmatikken: Hvis dogmatikken siger at homoseksuelle skal piskes eller stenes (de øvrige tre store sunni-lovskoler siger noget tilsvarende), hvilke muligheder giver dette så for på teologisk grundlag at standse vold mod bøsser?

Hvem tror du vil stå stærkest i en fremtid hvor islam spiller en langt større rolle i Europa: Disse her-og-nu-moderate uden en moderat tolkning at imødegå de voldelige med - eller dem der henholder sig til de fire ikke-reformerede lovskoler?

Tja tja bum bum, Bo Nake....
Del Link til dette indlæg
LFPC
1 år siden

Godt igang

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 60

Re: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet

Læs artiklen bag debatten her: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet
Jeg behøver ikke at besvare et indlæg, der ikke forholder sig til den nævnte undersøgelse, men som er en galopperende fantasi - bum, bum, bum.
Del Link til dette indlæg
Bo Nake
1 år siden

Bor her

Registreret:
2. september 2007

Indlæg: 1072

Re: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet

Læs artiklen bag debatten her: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet
Nej, det har du helt ret i, du behøver ikke at svare. Det er din frie ret at stikke hovedet i busken når du bliver konfronteret med ubekvemme sandheder.

Prøv at kigge på dine indlæg her. De er HELT blottet for ethvert indhold. Jeg påpeger nogle konkrete forhold som artiklen overhovedet ikke kommer ind på, men som er afgørende for at kunne forholde sig til dette problem. Du har INTET som helst sagt.
Del Link til dette indlæg
LFPC
1 år siden

Godt igang

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 60

Re: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet

Læs artiklen bag debatten her: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet
Jeg har kommenteret artiklen. Men jeg svarer naturligvis ikke på rablende kommentarer fra en person (m/k), der er for fejg til at nævne sit navn, men som har valgt at råbe fra et skjul af fire bogstaver.
Del Link til dette indlæg
Bo Nake
1 år siden

Bor her

Registreret:
2. september 2007

Indlæg: 1072

Re: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet

Læs artiklen bag debatten her: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet
Som sagt, det står dig helt frit for at svare eller ikke svare. Du har stadig *intet* sagt i dine kommentarer her - nogle kønne ord om at kunne leve ens kærlighed, nogle retoriske spørgsmål, lidt sludder og lidt sladder. Bo, der er ingen der tvinger dig til at debattere hvis du ikke har noget at sige.

Jeg har fremført nogle perspektiveringer som artiklen, ligesom alle avisartikler om dette emne, mangler i fatal grad. Det står så frit for enhver at vurdere om indholdet er det væsentlige - om det er *sandt* eller *ikke sandt* hvad der står, eller om det væsentlige er at jeg skriver anonymt.
Del Link til dette indlæg
LFPC
1 år siden

Godt igang

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 60

Re: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet

Læs artiklen bag debatten her: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet
Du er da godt nok tungnem. Jeg har kommenteret artiklen. Du var utilfreds med artiklen og ønskede at skrive noget andet end journalisten. Det kan da vist ikke forpligte andre end dig selv.
Det står dig helt frit for at lade være med at kommentere en artikel, der ikke indeholder det, der interesserer dig. Men det er da noget krævende at forvente, at dit personlige mareridt skal være en obligatorisk dagsorden, uanset du er så præget af dit mareridt, at du ikke kan opfatte andres udsagn.
Del Link til dette indlæg
Bo Nake
1 år siden

Bor her

Registreret:
2. september 2007

Indlæg: 1072

Re: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet

Læs artiklen bag debatten her: Hver fjerde muslim vil forbyde homoseksualitet
Og dette kalder du "kommentere"?

"Det var dog en latterlig undersøgelse; man havde ventet mere sund sans fra CEPOS".

- et rent subjektivt statement. Er det interessant at få at vide?

"Der er jo ingen, der står i begreb med at forbyde homoseksualitet"

- jo, intentionerne og den religiøst/ideologiske legitimering er solidt etableret, som jeg dokumenterer. Det er udelukkende et spørgsmål om de p.t. gældende magtforhold.

"så hvem er det egentligt, der gerne vil spille rollen som tankepoliti? Er de blevet SFere i CEPOS?"

- retoriske spørgsmål, rent fyld.

"For folk kan jo mene, hvad de vil om homoseksualitet, så længe de ikke har mulighed for at forhindre homoseksuelle i at leve deres kærlighed".

- pludrende feelgoodsnak. Men du skrev én rigtig ting: "så længe de ikke har mulighed for at forhindre ...". Det er jo netop dette ikke helt uvæsentlige perspektiv som gør artiklen meningsløs, hvis det ikke inddrages.

"Den politiske korrektheds forrådnelse er åbenbart ikke til at stoppe, når de borgerlige også bliver ført af den".

- men hvad har du egentlig at sætte i stedet, andet end sniksnak og varm luft?

Bo, jeg fremførte nogle helt konkrete ting om 'Umdat al-Salik, lovskoler m. m. Du prøver at gøre dette til noget der har med mig personligt at gøre, når det faktisk er virkelige ting i virkelighedens verden, der også har betydning for den virkelighed som artiklen gerne skulle forholde sig til.

At artiklen ikke gør dette gør den lige så indholdløs som din første såkaldte "kommentar".
Del Link til dette indlæg
LFPC
1 år siden

Godt igang

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 60
Mere:   1 | 2 | 3 | 4 | 5   Næste

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Seneste blog-indlæg

flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Tror du, at religion er sundt for helbredet?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock