Hvis man en gang har hørt en same joike, så glemmer man det aldrig. Den høje, på en gang ensformige og rytmiske lyd er i årtusinder blevet brugt til at formidle fortællinger og digte til hinanden. Men nu er debatten om et forbud mod joiken i nordnorske kirker igen brudt ud. Det sker i Finnmarken på grænsen til Finland og Rusland, og det har blandt andet fået den norske politiker og musiker Terne Tretnes til at beskylde kirken for ikke at ville anerkender sine egne kirkegængere.

Joik har været forbudt i Karasjok Kirke siden 2007. Men hidtil har kirkens lokaler kunnet lejes til koncerter. Nu har menighedsrådet dog besluttet at sætte prisen betragteligt op, og det sætter blandt andet en stopper for arrangementer med joik. Før menighedsrådet traf afgørelsen i 2007, havde det ikke undersøgt holdningen til joik i menigheden.

– Modstanden mod joik i kirker i Finnmarken er stor. Så stor, at vi har besluttet at forbyde det. Synet på joik hænger sammen med gammel kirketro, som opfattede joik som syndigt, siger lederen af menigheden i Karasjok, Berit Dagny Anti, til den norske tv-kanal NRK.

Terje Tretnes vil selv gerne joike i kirken, og han mener ikke, at man kan lade århundreders fordomme bremse det løft, joiken giver samerne som folk.

– Jeg mener, at menighedsrådet skal tage sagen op igen. Vi lever i 2009, og folk må forstå joiks indhold, og hvad den kunstart betyder for samerne, siger han til samme tv-kanal.

Sagen har skabt røre på norsk tv’s debatsider, hvor en hel del er enige med Terje Tretnes. Andre mener dog, at kirken er til fordybelse og refleksion og henviser til de dusinvis af kulturarrangementer, hvor man kan joike døgnet rundt. Enkelte påpeger også, at der godt må joikes i nogle kirker.

Ifølge den norske Skoleportalen går joik tilbage til samernes førkristne religion. Derfor knyttede de kristne missionærer musikformen sammen med hedenskab og trolddom. At den også i nogle samisk-kristne miljøer opfattes som syndig i dag, hænger sammen med, at joik også er knyttet til alkohol. Ikke desto mindre er der også en salmetradition i området, som er så samisk inspireret, at flere forskere mener, at den er et samisk kulturfænomen. Nogle såkaldte person-joiker er dog så nærgående i karakteristikken af den person, der joikes om, at forældre ikke mener, at man nødvendigvis bør joike i skolerne.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk