Folkekirkens økonomi. Mere af det samme

De penge er jeg overbevist om, at sogne og provstier kan finde. Men i stedet for at spørge menighedsrådene, hvordan de vil (og ville) finde besparelser, har man ovenfra besluttet at sammenlægge sogne og tage kirker ud af drift. En ?prioritering med perspektiv? kalder Kaj Bollmann det. Tja ? der er ikke mange af de sogne, jeg har talt med, der vil bruge lige de ord. Ord som topstyring og diktat ligger længere fremme på tungen.

Jamen grønthøstermetoden, siger Kaj Bollmann, den er uden perspektiv. I længden ja. Men på kort sigt kan den hindre forhastede konklusioner og panikløsninger og give tid til det, der i høj grad er brug for nu: en indholdsdebat. Offensiv nytænkning. Det er ikke nogen nem proces, men den er nødvendig.

?Det er vigtigt at være ambitiøs og visionær på troens vegne. Men også vigtigt at bevare jordforbindelsen,? siger Kaj Bollmann. Jeg ved ikke, hvad han finder i jorden, men at himlen skulle åbne sig over Københavns kirkeliv har han øjensynlig ganske vanskeligt ved at forestille sig. Han vil hellere tale om struktur. Mere af det samme.
Jeg synes, man i stedet skal begynde med det væsentlige. Lad os få menighedsråd, præster, ansatte ? hver for sig og sammen til at finde ud af, hvordan man kan og skal være kirke, der hvor man er, i samklang med lokalmiljø og lokale forhold. Og for mig gerne også hen over sognegrænser med samarbejde på kryds og tværs.
Det er derfra, det skal vokse. Det er for mig jordforbindelse. Jeg tror ikke på færdige løsninger pr. diktat. Derimod tror jeg på frihed til at finde de løsninger, der virker der, hvor de skal bruges, af dem, der skal bruge dem. Lad os nu komme i gang!

Tine Lindhardt er generalsekretær i Bibelselskabet og kandidat ved bispevalget i Københavns Stift