Domprovsten er bispevalgets Moses

"Ud over Hamas, er der så andre fascistiske terrororganisationer, du mener, vi skal støtte"? Sådan lød det i Filipskirken på Amager, da kandidaterne til bispesædet i Københavns Stift var godt inde i valgkampen. Spørgsmålet var rettet til domprovst Anders Gadegaard, som ud over lidt rødere kinder og et unødvendigt fast greb om kuglepennen holdt temperamentet i skak.

Hvis man ser bort fra spørgsmålets grovhed, der mest falder tilbage på spørgeren, så er det netop både temperament og politiske standpunkter, som gør, at en del præster og menighedsrødder ikke gerne ser Anders Gadegaard som biskop i Københavns Stift. Og af nøjagtig samme grund, at mange andre præster og menighedsrødder ikke kan se andre muligheder end netop ham som "først blandt ligemænd" i folkekirken.

- Det spørgsmål, jeg fik, udspringer af en prædiken, jeg holdt i domkirken om barnemordet i Betlehem, hvor nogle jøder i Danmark fik den fejlagtige opfattelse, at den var vendt mod dem, siger Anders Gadegaard.

Prædikenen blev trykt i dagbladet Information, og bølgerne mellem domprovst og medlemmer af Mosaisk Troessamfund gik så højt, at biskoppen blev nødt til at indkalde til forsoningsmøde. Forholdet er dog ikke blevet så godt, at danske jøder ligefrem vil foretrække Anders Gadegaard som biskop i Københavns Stift.

Anders Gadegaard og flere af hans støtter opfatter dog den syv år gamle sag i lyset af et andet prisme: at kristne har en forpligtelse til at støtte de svage. Ikke mindst kristne mindretal, der bliver undertrykt, og især kristne (palæstinensiske) mindretal, der bliver undertrykt i det hellige land. For der bør fortsat eksistere en levende menighed der, og de myndigheder, som søger at hindre det, må kritiseres.