"Det' da godt at vi blev født, før aborten den blev fri!" Sådan skrålede Kim Larsen for nogle år siden på en tekst forfattet af Erik Clausen. Han har her i avisen forklaret, at den handlede om ham selv, fordi hans mor i sin tid forgæves forsøgte at abortere ham. Erik Clausen sagde, at han selv er tilhænger af abort, og kaldte det et af livets store paradokser.
Sangen handler ellers om "det dårlige selskab, dem de andre ikke må lege med", og den er siden blevet brugt utallige gange i abortmodstanderes argumentation, måske ikke helt som forfatteren havde tænkt det.
Ikke desto mindre rører den ved noget helt centralt i abortdiskussionen, nemlig muligheden for at man kan bestemme, hvem der skal leve, og hvem der ikke skal. Gennem tiden har der været mange forsikringer om, at vi aldrig ville ende i racehygiejne. Vi ville ikke nå dertil, at kun de raske og dem med udsigt til et succesfuldt liv skulle fødes. Mens de syge og de handicappede og dem med et fattigt liv foran sig skulle dø - ikke i vuggen, men endnu inden de nåede frem til vuggen. Vi ville aldrig opleve, at lægerne lagde pres på vordende forældre for at få fjernet et handicappet barn på vej. Det var utænkeligt, at der ville blive set skævt til forældre, som trodsede lægerne og alligevel fødte barnet eller endda helt takkede nej til fosterdiagnostikkens velsignelser.
Trist at skulle erkende det, men vi er allerede godt på vej. Vordende danske forældre vælger over en kam at få abort, hvis fosterdiagnosen tyder på, at barnet får Downs syndrom, mongolisme, eller har andre kromo-somfejl, uanset sygdommenes sværhedsgrad. Men kan man tillade sig at gøre sig til dommer over forældrene? Er det ikke dem, der skal bære konsekvenserne af at leve med et handicappet barn, og derfor selv må bestemme det? Jo, men det er heller ikke det enkelte forældrepar, der er under anklage her. Det er langt snarere det system, der ikke vil hjælpe og opmuntre dem, som går den sværere vej og føder det handicappede barn. I andre europæiske lande vælger 10-15 procent af forældrene trods alt den vej, blandt andet fordi myndighederne gør et seriøst stykke informationsarbejde for at støtte forældrene, uanset hvilket valg de træffer.
Danmark topper listen over fravalg af handicappede børn i hele verden, så under en procent fødes. Det er pinligt, at vi i praksis har stillet os på den rå racehygiejnes linje, hvor ingen fra "det dårlige selskab´" slipper gennem nåleøjet. Blandt andet fordi forældre uden undtagelse lokkes, trækkes eller skubbes igennem fosterdiagnostikken.
hhh