Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Velfærdsministeren afviser klageorgan for handicappede til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Velfærdsministeren afviser klageorgan for handicappede

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) afviser at give danskere, som føler sig diskriminerede på grund af handicap, mulighed for at klage til en international overvågningskomité i FN- regi. -

- Henning Bagger/Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

En international overvågningskomité for handicappede afvises at få myndighed i Danmark. Det kan give udemokratiske kræfter bestemmelse her i landet, mener Karen Jespersen (V)

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) afviser at give danskere, som føler sig diskriminerede på grund af handicap, mulighed for at klage til en international overvågningskomité i FN- regi.

At give overvågningskomitéen, hvor der kan sidde blandt andet muslimske lande, myndighed i Danmark vil være at give udemokratiske kræfter medbestemmelse.

Velfærdsministeren sammenligner sagen med polemikken om FN's racismekonference Durban 2, som en række muslimske lande er blevet beskyldt for at forsøge at kuppe med blandt andet et globalt krav om forbud mod krænkelse af religion.

- Det er betænkeligt at afgive national bestemmelse for oven i købet at lægge det over i en komité, hvor der kan være et flertal af lande, som ikke er demokratiske, som kan have langt dårligere systemer for handicappede, og som bygger på nogle helt andre principper, argumenterede Karen Jespersens tidligere på ugen fra Folketingets talerstol.

Annonce
Den internationale overvågningskomité er en frivillig tillægsprotokol til FN's handicapkonvention, som Danmark tilsluttede sig i 2007. Danmark har ligesom andre lande forholdt sig afventende, men i mandags fremsatte oppositionen et beslutningsforslag om at ratificere konventionen og gøre komitéen til praktisk klagemulighed.
Velfærdsministerens afvisning vakte ved samme lejlighed forundring hos oppositionen. SF's handicapordfører, Anne Baastrup, pointerede, at komitéen udelukkende kan vurdere og eventuelt kritisere forholdene i Danmark.

- Ministeren ved ikke, hvad hun afviser, sagde Anne Baastrup.

Ifølge Socialdemokraternes Lise Von Selen udtrykker afvisningen en besynderlig mistillid til FN.

- Jeg kan simpelthen ikke begribe, hvorfor ministeren synes, at handicappede skal have en anden status end andre folk, som er omfattet af andre FN-konventioner, sagde Lise Von Selen.

Samme melding lyder fra paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer, som støtter, at Danmark fuldt ud tilslutter sig FN?s handicapkonvention, ligesom man allerede har tilsluttet sig kvinde-, race- og torturkonventionen.

- Det har en stor signalværdi, siger rettighedskonsulent Christian Bundgaard.

Til gengæld vil komitéen få begrænset praktisk betydning, mener han. Man skal for eksempel forestille sig en person føle sig diskrimineret på grund af et handicap. Personen beder myndighederne om hjælp, men afvises. Personen går til ankesystemer og domstole, men afvises. Personen skal så kunne klage til overvågningskomitéen, som påpeger eventuelle kritisable forhold. Men forløbet vil tage flere år og være dyrt. Ganske få personer, der døjer med handicap, vil have ressourcerne til at bruge klagemuligheden.

Opbakningen til forslaget ser også tvivlsom ud. Dansk Folkeparti afviser den internationale overvågningskomité og vil ifølge handicap-ordfører Tina Petersen have bedre klagemuligheder i Danmark.


beck@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​