Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Generationen, der blev snydt for festen til din ven.
Generationen, der blev snydt for festen
Nutidens unge skal se fremtiden i et andet lys. De tilhører en årgang, som muligvis går glip af de økonomisk fede tider, de har hørt så meget om. Her tager fire elever fra Christianshavns Gymnasium dog blot et afbræk fra undervisningen med et prisme, der reflekterer sollyset. Fra venstre er det Magnus Klint Sørensen, Sofie Dahl, Tamar Flinck og Theo Bat Schandorff. ?
- Mette Frandsen.
Børn og unge født i 1990'erne har aldrig oplevet andet end stigende velstand. Elever fra en 3. g-klasse er sikker på en ting: Fremtidens job vil de ikke undvære
De er født i de sorgløse år mellem Murens fald i 1989 og terrorangrebet den 11. september 2001. Lige siden de kom til verden, er velstanden steget, arbejdsløsheden faldet og adgangen til ønskestudierne blevet lettere. De er små årgange, født til store forventninger.
Små årgange mærker de ikke meget til på Christianshavns Gymnasium i København. Her modtager skolen hvert år cirka 200 flere ansøgninger, end der er kapacitet til, og eleverne kommer hovedsageligt fra akademiske hjem. Hos en af gymnasiets samfundsvidenskabelige 3. g-klasser er 19-årige Sofie Dahl ikke i tvivl om, at fremtiden ser anderledes ud end for tidligere generationer.
- Vi er guldske-generationen, og i det ligger en forventning om stadig stigende vækst. Den forventning kommer blandt andet af at se på, hvordan vores barndom har været i forhold til vores forældres, og at vi altid har hørt om stigende velstand. Så hvis velstandskurven for alvor knækker nu, går jeg ud fra, at det vil ændre vores liv, så vi er nødt til at fokusere på andre ting. Det vil være positivt med større fokus på fællesskab, frivilligt arbejde og mere tid derhjemme, men hvis det samtidig betyder, at jeg ikke kan bruge en lang, videregående uddannelse til noget og skal udføre meningsløst arbejde, er det svært kun at fokusere på de positive elementer, siger hun.
Annonce
Sofie Dahls klasse tilhører en studieretning med fokus på samfundsfag og psykologi, og stillingtagen til den omkringliggende verden falder naturligt for hovedparten af eleverne, fortæller underviser Irene Thor Kaufmann. Da Kristeligt Dagblad er på besøg, står der dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik på skemaet, og de 25 elever arbejder sammen i eksamensgrupper, de allerede er inddelt i.
Små årgange mærker de ikke meget til på Christianshavns Gymnasium i København. Her modtager skolen hvert år cirka 200 flere ansøgninger, end der er kapacitet til, og eleverne kommer hovedsageligt fra akademiske hjem. Hos en af gymnasiets samfundsvidenskabelige 3. g-klasser er 19-årige Sofie Dahl ikke i tvivl om, at fremtiden ser anderledes ud end for tidligere generationer.
- Vi er guldske-generationen, og i det ligger en forventning om stadig stigende vækst. Den forventning kommer blandt andet af at se på, hvordan vores barndom har været i forhold til vores forældres, og at vi altid har hørt om stigende velstand. Så hvis velstandskurven for alvor knækker nu, går jeg ud fra, at det vil ændre vores liv, så vi er nødt til at fokusere på andre ting. Det vil være positivt med større fokus på fællesskab, frivilligt arbejde og mere tid derhjemme, men hvis det samtidig betyder, at jeg ikke kan bruge en lang, videregående uddannelse til noget og skal udføre meningsløst arbejde, er det svært kun at fokusere på de positive elementer, siger hun.
Eleverne på Christianshavns Gymnasium illustrerer ikke generationens velstand ved prangende mærkevaretøj og glimtende smykker, for striktrøjer, strømpefødder, tørklæder og viltert hår dominerer, mens stiletter og skjortebluser kun forekommer sporadisk. Og det afspejler måske - på et ubevidst plan - at forbrugssamfundet er ved at ændre sig.
Inden for det seneste år er den følelse begyndt at brede sig blandt børn og unge, at chancen for at lykkes i livet bliver ringere. At forbrugsfesten var noget, de var tilskuere til som børn, men som blev aflyst, lige før de selv for alvor skulle feste, mener Birgitte Simonsen, professor og leder af Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
- Vi foretager løbende spørgeskemaundersøgelser og interview og har allerede sporet en ny risikobevidsthed blandt unge. Der er en følelse af, at det kan gå helt galt, men vi kan endnu ikke se, om de unge reagerer ved at blive mere modløse eller mere vrede, siger hun.
Eleverne på Christianshavns Gymnasium har i mange tilfælde levet et liv præget af hvis ikke succes så fremgang. Og det kan faktisk være hårdt.
Ungdomsforskere har længe peget på, at netop fordi mulighederne tilsyneladende er enorme, slår det ekstra hårdt, hvis man mislykkes.
I 1980'erne var ungdomsarbejdsløsheden så stor, at man altid kunne give samfundet og tidernes ugunst skylden, hvis man ikke fik job eller uddannelse. De seneste år har unge måttet bære al skylden selv.
- Det er en generation, der tager tingene tungt på grund af store forventninger, siger professor Birgitte Simonsen, som er bange for, at netop denne kombination af store forventninger og uvanthed med at leve i nedgangstider giver de unge et dårligt udgangspunkt for at kunne håndtere den nuværende krise:
- Det er jo ikke deres skyld, at de lige fra deres første leveår har erfaret, at biler og tv-skærme hele tiden bliver større, og at tøj og mobiltelefoner bliver smartere og skiftet hurtigere ud.
Og fokuset på materielle goder er også til stede i generationen tilhørende Christianshavns Gymnasiums samfundsvidenskabelige klasse, mener 18-årige Theo Bat Schandorff.
- To gode venner og jeg er nået frem til en form for enighed omkring materialisme. Enigheden består i, at det er okay at erkende, at man går for meget op i ting, der er for ligegyldige. Som for eksempel at have brugt for mange penge på at være i byen eller på tøj, der alligevel ikke er spændende om kort tid. Det er en form for acceptabel meningsløshed, fordi man søger efter spænding, forandring og det ukendte. Målet med det er vel også en respons fra andre, som man kan se følger samme tendens som en selv. At andre spejler sig i én, siger han.
At spejle sig i omgivelserne er netop, hvad de unge også gør i forhold til deres forældre, mener Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea. Hun konstaterer, at børn er en del af det samfund, de lever i, og det betyder, at når far og mor arbejder meget og forbruger meget, gør børnene tilsvarende.
- Danske unge er flittige med at passe fritidsarbejde for at tjene til det forbrug, de gerne vil have. Jeg bliver ofte spurgt, om ikke de unge er forkælede, men det er svært at sige, når de faktisk tjener en stor del af pengene selv, siger Ann Lehmann Erichsen.
Hun henviser til en undersøgelse, som Synovate Vilstrup har lavet for Nordea om nordiske teenageres økonomi. Den viser, at 55 procent af de danske 13-17-årige har et fritidsjob, mens det i Finland, Sverige og Norge kun er henholdsvis 12, 23 og 30 procent. Undersøgelsen viser samtidig, at hjemmeboende børn får lommepenge oven i indtægterne fra fritidsarbejdet.
Om den nuværende krise vil påvirke børn og unges forbrug markant, tvivler Ann Lehmann Erichsen på.
Hun henviser til, at mange familier i undersøgelser giver udtryk for, at krisen ikke skal gå ud over børnene:
- Desuden er krisens store tabere indtil nu dem, der har ejer bolig, aktier eller en opsparing, og det er ikke de unge.
Termer som valutakurser og friværdi indgår ikke i dagens undervisning hos Christianshavns Gymnasiums 3. g-klasse. Det gør til gengæld diskussioner om idealisme kontra realisme, vurderinger af idépolitik samt FN's indblanding i dansk udenrigspolitik. I de inddelte eksamensgrupper arbejder eleverne foran computere og kladdehæfter og fremlægger i anden halvdel af den to timer lange lektion resultaterne af gruppearbejdet. Under fremlæggelsen kommer også Danmarks krigsengagement i spil, herunder koalitionslandenes økonomiske interesser. Økonomi er også en fast bestanddel af elevernes fritid. Mange af gymnasieklassens elever har fritidsjob, og en af dem er 18-årige Tamar Flinck. Hun arbejder en gang om ugen for at supplere sin SU.
- Forhåbentlig stiger fællesskab og solidaritet her i krisetiden, men jeg tror, at der i de kommende år vil ligge endnu mere værdi i at have orden i økonomien. Jeg arbejder selv for at kunne have et vist forbrug og have lidt penge mellem hænderne, siger hun.
Birgitte Tufte er professor ved Copenhagen Business School og forsker i børn som forbrugere. Hun tror, at krisen kan påvirke nogle i kraft af, at både forældres job og børnenes egne fritidsjob kan forsvinde.
- Men i flere generationer har der været enighed om, at de penge, børnene selv tjener, går til deres eget ekstraforbrug, mens far og mor finansierer det basale. Der er generelt i ungdomskulturen meget fokus på forbrug og udseende. Det gælder om at være smart og være på, og de værdier vil fortsat have stor betydning, selvom der er krise.
gehlert@kristeligt-dagblad.dk
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Seneste Danmark
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 51 |
Sv. sv. med tro og love |
Andreas...
59 min. siden |
| 14 |
Nej til Villy Søvndals mærker |
Heinrich R.
7 timer siden |
| 1 |
"Fostre, der lever efter... |
Roland
14 timer siden |
| 2 |
Sv. Troens skønhed |
Michael
19 timer siden |
| 1 |
Helt udemokratisk,... |
Tony
19 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
Kristendom.dk
- 26. maj ”Gud er altid til stede i ondskaben”
- 26. maj Musikalsk bud på pinsens indhold
- 26. maj Til kamp for åndelig velfærd
- 26. maj Vi har brug for at italesætte Helligånden
