Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Vi har ret til at være jøder til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi har ret til at være jøder

Mosaisk Troessamfunds nye formand, Finn Schwarz, er mere optaget af samfundsdebatten og spændende aktiviteter i menigheden end af, om antallet af medlemmer stiger. ?

- Keld Navntoft/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Ny formand for Mosaisk Troessamfund vil fokusere mere på aktiviteter end det faldende medlemstal

Advokat Finn Schwarz tilhører en generation af jøder, der ikke vil snige sig langs husmurene.

- Generationerne tilbage til "Inden for Murene" mente med et udtryk fra jiddish, at jøder "ikke skulle stikke ud i øjnene", altså at man som jøde "endelig ikke skulle" det ene eller det andet. Det er slut nu, siger han.

På onsdag bliver 50-årige Finn Schwarz formand for Mosaisk Troessamfund, og han har allerede stukket næsen frem for førnævnte nye kurs. Blandt andet har han klaget over tegninger i både Politiken og Ekstra Bladet. I Politiken en januartegning, der viser israelske soldater, der sigter på palæstinensiske drenge med hænderne oppe. En kopi af det meget berømte foto fra Warszawa-ghettoen, hvor en lille dreng med kasket står med hænderne oppe.

Schwarz og flere med ham er trætte af, at konflikter i Mellemøsten skal tørres af på danske jøder med chikane og tilråb til følge.

Annonce
Finn Schwarz, der er partner i et advokatfirma i København, har siddet to år i Mosaisk Troessamfunds repræsentantskab. Det var under den nu afgående formand, Stefan Isaak, der blandt andet forsøgte en meget langsom revolution i reglerne for medlemskab, så børn af ikke-jødiske mødre også kunne blive medlemmer, hvis de identificerer sig med jødedommen. Den vej vil Finn Schwarz ikke. Den udvikling - som han ikke nægter kan blive nødvendig med kun lige omkring 2000 medlemmer - er menigheden efter hans opfattelse ikke parat til.

- Det kræver en lang forudgående diskussion, hvor repræsentantskabet så finder to-tre modeller, som hele menigheden skal stemme om, siger han.

Hans fokus vil være på Mosaisk Troessamfund som facilitator for aktiviteter i de mange foreninger og på at blande sig i samfundsdebatten. Blandt andet dialogmøder med muslimske foreninger, fordi han tror på, at dialog vil hindre, at det mindretal af rabiate antisemitter blandt muslimer, der findes, bliver hovedstrømningen.

- Jeg havde en umiddelbar mavefornemmelse af, hvordan muslimerne følte det, da Muhammedtegningerne blev offentliggjort. Sådan har jøder det med holocaust. Men vi brænder ikke ambassader af eller kræver holocaustbenægtelse forbudt. Jeg tror på ytringsfrihed, ikke på ytringsdumhed, der alene har til formål at håne.

Han erkender, at lige så lidt som jøder i Danmark har anpart i Gaza-konflikten, lige så lidt har danske muslimer ansvar for ambassadeafbrændinger.

Finn Schwarz er barn af østeuropæiske jøder, og faderen overlevede holocaust. Familien er mere jødisk af kultur og tradition end af tro, men der holdes altid sabbat fredag aften med hele familien.

En ungdomskammerat beskriver Finn Schwarz som en meget interessant og spændende diskussionspartner med stor viljestyrke, som i 1970'erne altid var på Israels side.

- Selv var jeg på palæstinensernes side, men vi er vist begge rykket længere ind på midten. I hvert fald er Finn mere modereret i sine holdninger, og jeg kan nu godt se sagen fra begge sider, hedder det.

Internt i trossamfundet beskrives Finn Schwarz mest som behagelig, dygtig og med hengivenhed for det, der har været. Han har i mange år været advokat for trossamfundet.

Andre er knap så venlige og mener, at Schwarz har enorme ambitioner og ærgerrighed, men at evnerne ikke nødvendigvis er der. Og at han, selvom han sidder som bestyrelsesmedlem i det Jødiske Museum, ikke har megen forstand på kultur.

Selv nævner Finn Schwarz den jødiske filmfestival og nytårskoncerten i synagogen som nogle af de aktiviteter, han gerne ser flere af.

- Hellere det end 25 nye medlemmer.

I den fritid, som Finn Schwarz nu får meget mindre af, kalder en kajak og rejser med hustruen, med hvem han har to børn på henholdsvis 19 og 24 år.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​