Vanskelig kontakt til svigerforældre

Jeg synes, at min svigermor er meget kritisk over for mig, og at min svigerfar er arrogant både over for mig og min mand. Når vi er på besøg, føler jeg mig klemt, og jeg er kun sammen med de mennesker, fordi de tilfældigvis er min mands forældre. De er også smålige og er heller ikke særlig åbne og imødekommende over for andre mennesker. Min svigermor, tror jeg, lider af mindreværdskomplekser, og derfor bliver jeg en konkurrent og ikke en ven. Har I nogle gode råd til, hvordan jeg kan overleve i denne klemme, for jeg kan jo ikke lave om på fakta, og samtidig kan jeg blive helt klam ved tanken om, at jeg skal være sammen med dem år ud og år ind.

Venlig hilsen

Maja

Kære Maja

Vi kan godt forstå, at det er tungt for dig at tænke på mange familiebesøg, højtider og ferier i de kommende år. Som du selv skriver, tror vi ikke, at du har nogen særlig chance for at ændre noget hos dine svigerforældre. De mønstre har været der i en menneskealder, og hvis de ikke viser tegn på motivation eller ønske om ændringer, har du ikke noget at stille op på den front. De eneste personer, vi kan ændre på, er os selv. Samtidig synes vi også, at det er godt og respektfuldt, at du har besluttet dig for, at du og dine skal bevare en vis form for kontakt til den side af familien.

Vi vil råde dig til følgende: 1. Du og din mand må jævnligt have nogen samtaler om, hvad det er, du reagerer på, når I er sammen med hans forældre, således at du har en, der forstår dig, og som du kan dele reaktioner med før og efter et besøg. Man kan klare meget, hvis man har en ven – for så er der større overskud til at se igennem fingre med mange ting.

2. Indstil dig mentalt på, hvad du skal til, inden I skal være sammen. Hvis du har et minimum af forventninger, er risikoen for at blive skuffet mindre.

3. Mød dine svigerforældre med respekt og høflighed, men lad dem ikke berøre din sjæl. Som du skriver, så ville du aldrig have haft en relation til dem, hvis ikke de var din mands forældre. Familie hører til ens skæbne på godt og ondt, og heldigvis er der mange gode eksempler på, at familie også kan være ens gode venner – det har du jo selv erfaret i forhold til dine egne forældre.

4. Selvom du ikke har stor tro på at kunne lave så meget om, er det værd at forsøge at tale med dem om noget af det, I oplever. Det er ikke sikkert, at de selv er klar over, hvordan de virker på andre. Eksempelvis kunne din mand tage temaet op med en af dem eller dem begge. Og du kunne selv i en helt konkret situation sige, at det gør ondt at blive mødt på den eller den måde. Vi ved ikke, om det hjælper, eller om I har mod til det, men det er værd at forsøge, både for deres og jeres egen skyld. Også således at du i selvrespektens navn ikke bare tier og tåler hvad som helst. Behold så vidt muligt roen og omtanken, når der skal siges vigtige og svære ting, og sig, at du netop ønsker et godt forhold til dem.

5. Lad ferier og besøg være relativt korte. Det er bedre med lidt hyppigere og korte besøg end sjældnere og lange.

6. Sørg for at gøre noget aktivt sammen, tag på udflugt, spil nogle spil eller noget helt tredje, så der er begrænset tid til at komme med følelsesfulde udtalelser til hinanden.

7. Send nogle gange din mand af sted sammen med jeres børn, hvor du i stedet for eksempel tager på tur med dine veninder.

8. Sig til dig selv, at de måske er nogle mennesker, som livet på en eller anden måde har skuffet, så de er blevet sure, bitre og smålige. Ved at tage dem fra den vinkel bliver du mindre sårbar, og de får ikke så megen magt over dig.

9. Når det bliver for tungt for dig, må du tilbage til din mand igen og igen. Det er jer to, som må finde den måde, I sammen vil tackle udfordringerne på, også i forhold til svigerforældrene.

10. Hav en veninde eller anden person, som du kan hente gode råd hos, og som kan hjælpe dig med din selvrespekt, når du oplever dig kritiseret eller nedgjort.

11. Tænk på, at dine børn ikke tager skade af kontakten. De har jer som forældre og får kun dine svigerforældre i små doser.

12. Vær spørgende over for din mand om, hvordan det har påvirket ham som person at leve i den atmosfære, da han var barn og ung. Det vil give både ham og dig en større forståelse. Han har højst sandsynlig mestret det ved at sige, at det ikke kommer sig så nøje, og at man bare skal lukke af og gå videre – det er jo det, han anbefaler dig. Men på et dybere plan må det jo have gjort et eller andet ved ham, som kunne være vigtigt at snakke om.

Og så er det godt at tænke på, at du og din mand i din egen lille familie har gode muligheder for at skabe gode og varige værdier sammen for jer selv og jeres børn. Det ønskes I alt godt med.

Mange hilsener