Man bliver aldrig færdig med at lære at være biskop. Heller ikke selvom man snart træder tilbage fra jobbet ligesom Søren Lodberg Hvas, der rammer pensionsalderen på 70 år til april næste år.

- Jeg er så småt begyndt at se tilbage over mine år i folkekirkens tjeneste. For mig ville det være utænkeligt at sige, at 'nu er jeg dygtig nok'. Man er altid under udvikling, altid på vej, og det håber jeg, at jeg bliver ved med at være, siger biskop i Aalborg Stift, Søren Lodberg Hvas.

Han har været biskop i 18 år, efter han i 1991 overtog posten som biskop i Aalborg Stift.

Mod endestationen
Når Søren Lodberg Hvas så kigger tilbage på sine mange år i kirken, er der en ting, som fylder meget: Religionspædagogik.

Sammen med sognepræst Erik Ågård har han udgivet materiale til konfirmander, og han har udgivet en bog om fadervor og en bog om Jesu lignelser.

- Jeg har et ønske om at skrive endnu en bog om et nytestamentligt emne, men jeg er bange for, at jeg ikke når det før min fratræden. Toget kører ikke langsommere frem mod endestationen, som pensioneringen er. Der er tværtimod meget, der skal nås, og der er et stærkt pres på kalenderen, siger Søren Lodberg Hvas.

- Så jeg håber at beholde mit gode helbred, så den dag, jeg går af, kan jeg få tid til at holde gudstjenester og foredrag samt til at skrive - det holder jeg meget af, siger Aalborg-biskoppen.

Fortsættes ...

Læs også:

... fortsat

Missionsmand
Søren Lodberg Hvas er opvokset i det, han beskriver som et indremissionsk miljø i Thyborøn i Vestjylland.

- Jeg har aldrig i teologisk forstand hørt hjemme i Indre Mission. Men jeg er missionsmand på den måde, at jeg ikke er bange for at give udtryk for et kristent vidnesbyrd. Det har ligget naturligt for mig, og det har jeg med fra min opvækst og baggrund, siger han.

Søren Lodberg Hvas har været sognepræst på Fanø og domprovst i Haderslev siden 1980, inden han blev biskop i Aalborg Stift.

- Jeg følte, at det var en stor udfordring i positiv forstand. Aalborg er et stort og varieret stift. Forskellige retninger har stået stærkt: Den indremissionske, vækkelsesbevægelsen samt den grundtvigske tradition. Derudover er der også mange frikirkesamfund, og det kræver, at man melder klart ud om, hvor man selv står som biskop i en evangelisk-luthersk kirke og samtidig møder andre med åbenhed - uden at give afkald på det, man selv står for, siger han.

Belastende tavshedspligt
En fyringssag fra Aalborg Stift har netop været i søgelyset, efter ombudsmanden kritiserede fyringen af sognepræst Mette Villads Christensen. Flere folketingspolitikere har beskyldt Kirkeministeriet for justitsmord.

Uden at kommentere den konkrete sag peger Søren Lodberg Hvas på, at det værste ved jobbet er, når der opstår samarbejdsproblemer i et sogn.

- Når et samarbejdsproblem viser sig at være uløseligt, er det en meget belastende oplevelse. Det hører med til både ansvaret og forpligtelsen, at man ikke kan flygte fra konflikter. Man er nødt til at gå ind i dem og forsøge at bidrage til, at de bliver løst. Så er der de enkelte tilfælde, hvor der ikke er andre udveje end at hugge knuden over, siger Søren Lodberg Hvas.

Oftest har biskoppen ikke mulighed for at forklare sagen til offentligheden, da der er tale om personsager.

- Det er meget belastende, at man som biskop kan blive udsat for urimelige angreb fra personer, der slet ikke kender problemet indefra. Man er bundet af sin tavshedspligt og kan ikke svare igen på angreb, som man selv ved, er fuldstændig urimelige. Det er belastende, og det kan gøre mig rasende, siger han.

I gang hele tiden
Hverdagen for Søren Lodberg Hvas er fyldt med meget glæde og humør, som han beskriver som 'vitaminer i ens arbejde'. Han sætter stor pris på samarbejdet med stiftets 14 provster, og højdepunkterne i jobbet er at ordinere nye præster.

- Det er inspirerende og opløftende at deltage i folks glæder, når man kommer på besøg i de mange festlige anledninger - det kan være genåbning af en kirke, ibrugtagning af et nyt orgel eller åbning af et sognehus. Og det kan være at opleve, hvordan de har det ved en gudstjeneste en helt almindelig søndag, siger han.

At være biskop betyder for Søren Lodberg Hvas, at der er meget få pauser.

- Der kræves meget, og man mødes med meget store forventninger. At være biskop har for mig været at være i gang hele tiden, siger han.

Uskik
Søren Lodberg Hvas går på pension til april næste år, og Aalborg Stift skal ud i et bispevalg ligesom det, københavnerne og bornholmerne er midt i.

Ved bispevalget i København var flere interesserede ude og meddele deres kandidatur, inden de havde samlet opbakning nok fra stiftets præster og menighedsråd. Søren Lodberg Hvas ønsker ikke at blande sig i bispevalget i København, men at melde sig selv som kandidat var ikke gået i det nordjyske, siger han.

- Det er da en uskik, når folk betynder at melde sig selv til at blive biskop. Det ville ikke blive vel modtaget her i de nordjyske egne. Selvfølgelig skal man ville påtage sig at være biskop, men det skulle gerne være andre, der skulle få øje på, at det kunne være godt at få ham eller hende som biskop, siger han.