Den danske tanke om, at alle er lige, er en bremse for integrationen. Det mener en forsker og en integrationskonsulent
- Det er egentlig ret interessant, at du kalder det her kontroversielt.
Integrationskonsulent Manu Sareen, som også sidder i Københavns Borgerrepræsentation for De Radikale, tramper videre i cyklens pedaler og fortsætter så:
- Måske er det kontroversielt i en europæisk kontekst. For vi er simpelthen så bange for at tale om, at vi er forskellige. Men det er jo utopi at tro, at vi alle er ens. Det er vi ikke.
Og det bør integrationsindsatsen i Danmark i langt højere grad afspejle. Det mener Manu Sareen, og det mener lektor Christian Bjørnskov fra Handelshøjskolen - Aarhus Universitet.
Sidstnævnte forsker i forskellige befolkningers tillid til fremmede, og den forskning viser, at indvandring i sig selv ikke er noget problem.
Det er nemlig ikke antallet af forskellige etniske grupper i et land, der afgør, hvor tillidsfuld befolkningen er. Men derimod hvilke lande, indvandrerne kommer fra, forklarer Christian Bjørnskov.
- Vi kan se, at vi overhovedet ikke behøver at bekymre os om, hvor forskellige indvandrerne i Danmark er. Det, vi snarere bør bekymre os om, er, hvor vores indvandrere kommer fra, siger han.
Tillids-forskningen viser nemlig, at indvandrere fra især visse arabiske og afrikanske lande har en langt højere grad af mistillid til fremmede - og dermed integrerer sig dårligere - end indvandrere fra for eksempel Asien.
Og det er vi nødt til at forholde os til. Også i den helt praktiske integrationsindsats, mener Christian Bjørnskov.
- Vi er nødt til at se på, hvad vi kan gøre for at skabe den grundlæggende tillid hos de indvandrergrupper, som er mest præget af mistillid. Om vi på en eller anden måde kan gøre noget, så indvandrere tidligt i livet ikke bare kopierer den manglende tillid, som deres forældre er kommet med. Og vi er også nødt til arbejde mere med at hjælpe bestemte indvandrergrupper til at knytte personlige bånd til danskere - for eksempel på arbejdsmarkedet. Vi ved nemlig, at de personlige bånd også betyder meget for den tillid, man har, forklarer han.
Lektor Christian Albrekt Larsen, som også forsker i tillidsbegrebet ved Aalborg Universitet, bekræfter, at folk fra visse arabiske og afrikanske lande generelt har langt mindre tillid til fremmede, end vi for eksempel har i Skandinavien. Og den lavere tillid bliver de ved med at have, når de emigrerer til Danmark.
- Så diagnosen er jeg enig i. Men kuren er jeg ikke så sikker på, siger Christian Albrekt Larsen.
Studier har nemlig også vist, at jo mere retfærdigt, man føler sig behandlet, jo mere tillidsfuld er man over for fremmede.
- Et par europæiske studier har endda vist, at den effekt er endnu stærkere på indvandrere, siger han.
Derfor risikerer en egentlig forskelsbehandling, hvor samfundet for eksempel lægger større pres på de mindst tillidsfulde indvandrergrupper, at give bagslag, påpeger han.
- Hvis man for eksempel kører alle flygtninge fra Somalia igennem et helt særligt program, så kan det få de mennesker til at føle sig uretfærdigt behandlet sammenlignet med andre flygtninge og indvandrere. Og er der tale om et program, som giver en positiv særbehandling af de somaliske flygtninge, så risikerer man, at alle andre føler sig uretfærdigt behandlet. Og det giver altså negativt udslag i tilliden, forklarer Christian Albrekt Larsen.
Velfærdsminister Karen Jespersen (V) ønsker ikke at gå ind i diskussionen om, hvorvidt indvandrere skal behandles forskelligt alt efter, hvilke lande de kommer fra. Men det er vigtigt at arbejde målrettet med ikke bare indvandreres, men også maginaliserede gruppers tillid, mener hun.
- Når vi har en meget høj grad af tillid og følelse af lighed i Danmark, så hænger det sammen med, at vi også har en meget høj grad af fælles værdier. Så derfor er vi nødt til at blive langt mere bevidste om, hvad det er for et værdigrundlag, vi arbejder ud fra, ikke bare i integrations-, men også socialindsatsen, siger hun.
christina@kristeligt-dagblad.dk