Ældre i vores samfund – også de svageste og demente – skal behandles med samme respekt og omsorg som alle andre. Det turde være indlysende, men gang på gang forundres man over, hvad der dukker op om forholdene på vores plejecentre.
Senest har Ekstra Bladet fortalt om plejecentre i Århus, på Djursland og i Købehavn, hvor ældre demente vækkes om natten, vaskes, klædes på og derefter kommer ned under dynen igen. Angiveligt for at udnytte ressourcerne bedst muligt og sætte nattevagten i arbejde.
Historien lyder næsten for uhyrlig, og i København forsvarer man sig med, at man kun vasker ældre, der alligevel er vågne om natten eller meget tidlig morgen, blandt andet fordi de er kommet meget tidligt i seng. Ligeledes kan det jo også være yderst relevant at vaske ældre, som i løbet af natten har haft et uheld – og springer personalet så morgentoilettet over næste dag, går det nok også.
Når det er sagt, så er der for mange eksempler på uanstændig pleje af de ældste borgere. Tidligere har det været fremme, at nogle kommuner opererer med såkaldte sengedage, hvor de gamle bliver i sengen hele dagen, fordi der ikke er ressourcer til at tage dem op. Der er også eksempler på steder, hvor de ældre bor på små enkeltværelser, fordi kommunerne har forsømt at gøre boligforholdene tidssvarende. Og så er der eksempler med ældre, der behandles respektløst og tales grimt til.
De svageste ældre er en særlig sårbar gruppe, og selvom man mange steder gør et fantastisk arbejde for dem, er der noget, der tyder på, at man nogle steder i ældresektoren ikke betragter de gamle som mennesker, dertil er behandlingen for ringe.
Der er ingen tvivl om, at plejecentrene er hårdt spændt for, ikke mindst fordi det er svært at rekruttere kvalificerede medarbejdere. Dertil kommer stramme kommunale budgetter. Men det er for letkøbt, når socialordfører Mette Frederiksen (S) siger, at miseren skyldes besparelser foretaget af regeringen og Dansk Folkeparti.
Problemerne er ikke løst med et lynnedslag, og den øgede kontrol og krav om dokumentation, som regeringen har stået for de seneste syv år, har ikke løst nogle problemer. Trangen til offentlig kvalitetskontrol er løbet løbsk, og mange gode ledere er blevet ædt op af papirarbejde. De ansatte skal væk fra skrivebordene og ud på gangene i plejecentrene. Ledelsen skal være synlig og udstikke klare rammer for, hvad god og anstændig pleje er. Og så skal plejepersonalet have den anerkendelse, det fortjener, så det igen bliver attraktivt at arbejde i ældresektoren. kdh