Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Kirkefolk i store økonomiske problemer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirkefolk i store økonomiske problemer

Sommerhusejere fra frikirkemiljøet står i økonomiske vanskeligheder som følge af et kuldsejlet sommerhusprojekt i Nordjylland. -

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Sommerhusejere fra frikirkemiljøet står i økonomiske vanskeligheder efter et kuldsejlet sommerhusprojekt i Nordjylland

Sorte skyer trækker for øjeblikket hen over den nordjyske ferieby Tranum Klitplantage, hvor knap 150 folk med tilknytning til frikirkemiljøet forhåbningsfuldt købte en sommerhusgrund for snart tre år siden, inden finanskrisen ramte Danmark. I dag er hver sjette af sommerhusgrundene solgt på tvangsauktion eller står til det inden udgangen af april.

Og det har efterladt en stribe frikirkefolk, heraf en del mennesker fra den omstridte kristne bevægelse Evangelist med økonomiske problemer i millionstørrelsen.

Fogedretten i Hjørring oplyser, at i hvert fald 17 sommerhusgrunde allerede er solgt på tvangsauktion i 2009 eller står til det inden for kort tid. Og det bekræftes af BRF Bank, som fremhæver, at 25 boliger og grunde er solgt eller vil blive solgt på auktion ved udgangen af april. Det udgør mere end hver femte sommerhus solgt på tvangsauktion indtil videre i hele Danmark i 2009. For Tvangsauktioner A/S i Hillerød oplyser, at der har i år har været godt 120 danske sommerhuse på tvangsauktion.

En af grundejerne, der har store problemer, er Finn Hedegaard Pedersen, hvis sommerhusgrund skulle sælges på tvangsauktion den 24. marts. Han er lastbilchauffør og har tabt over en halv million kroner. Han er selv i familie med Evangelists karismatiske leder Christian Hedegaard, men har ikke haft noget med foreningen Evangelist at gøre, siden han købte sommerhusgrunden.

Annonce
- Jeg havde hænderne oppe i starten. Men nu er jeg mest ærgerlig over, at jeg har ladet mig rive med. Jeg bebrejder mig selv, og jeg har valgt ikke at være bitter på nogen. Men i fremtiden holder jeg mig langt væk fra at blande kirkeliv sammen med økonomi, siger han.

Hele Tranum-projektet blev udviklet i tæt samarbejde mellem ejendomsudvikleren og evangelisten David Klit og bevægelsens karismatiske lederskikkelse, Christian Hedegaard, der udpegede, hvem der var værdigt trængende til kunne købe et sommerhus til kostpris og dermed fra begyndelsen ville få en formodet fortjeneste på flere hundredtusinde kroner. Det hed sig, at det var tidligere narkomaner og lavtlønnede frikirkepræster, som skulle nyde godt af de lave priser.

Men efter finanskrisen satte ind, er alt gået helt skævt. Byggefirmaet Livora gik konkurs midt i forløbet. Kort tid efter trak BRF Bank, hvor 126 boligkøbere havde taget lån, sig delvist, og for nylig gik også David Klits Zelot Developement, der skød hele byggeprojektet i gang, konkurs.

David Klit afviser, at han har medansvar for de økonomiske problemer, som sommerhusejerne nu står i og mener derimod, at det er byggefirmaet, der står med ansvaret.

- Da det gik konkurs, fik det konsekvenser for os alle, siger David Klit, der ikke fortryder, at han skød sommerhusprojektet i gang.

- Men jeg fortryder, at vi ikke forklarede boligkøberne tydeligere, at der var en reel risiko ved det. De fleste købte på baggrund af tillid. Men for tre år siden, før finanskrisen, kunne man gå på vandet i Danmark. Desuden var det en meget stor blåstempling af projektet, at en bank ville låne penge ud til køberne uden først at tjekke deres lønindtægt, siger David Klit.

BRF Bank havde som eneste krav, at lånemodtagerne ikke stod i RKI.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock