Tusindvis af mennesker demonstrerede søndag i Madrid mod regeringens planer om at liberalisere landets abortlov
Cirka 100.000 mennesker stimlede søndag sammen i Spaniens hovedstad Madrid i protest mod den socialistiske regerings planer om at liberalisere landets abortlov.
Demonstranterne var udstyret med bannere med slagordene "Der er ingen ret til at dræbe, der er retten til at leve" og "kvinder ja, abort nej", skriver
AFP.
Kræver ministers afgangDe stoppede ved ligestillingsministeriets bygning, hvor de med slagord krævede, at ligestillingsminister Bibiana Aido trækker sig fra embedet.
- Forsvind med dig og lad børnene leve.
Ifølge en talsmand for de interessegrupper, der organiserede demonstrationen, deltog 500,000 mennesker. Ifølge AFP var der tale om 100,000.
Abort til 16-årigeDemonstrationen er den første af en række planlagte protester mod regeringens reform af abortloven. Reformen vil blandt andet medføre større juridisk beskyttelse af kvinder, som får foretaget en abort, og af de læger, der udfører indgrebet.
I 1985 lovliggjorde Spanien abort, hvis der var tale om voldtægt, misdannelser af fostret, eller hvis graviditeten bragte kvindens liv i fare. Regeringen har nu foreslået at give kvinder på 16 år mulighed for abort uden forældrenes samtykke.
Truede dyrearter - Regeringen vil godkende en abortlov, som efterlader det ufødte barn fuldstændigt ubeskyttet, sagde en talskvinde for organisationen Retten til liv, Gador Joya, i en tale under demonstrationen.
Demonstrationen støttes af den den katolske kirke, som mener, at "truede dyrearter er bedre beskyttet end de ufødte børn".
En sammenslutning af feminist-bevægelser lancerede fredag en kampagne, som støtter regeringens beslutning.
- Vi vil oversvømme Spanien med plakater som gensvar på kirkens foruroligende kampagne, sagde talskvinde for sammenslutningen Angeles Alvarez.