Nu er kirkelukninger i København blevet et af de varmeste emner i valgkampen om at blive ny biskop. -
- Mette Frandsen.
Claus Vincents |
1. april 2009
De seks bispekandidater i Københavns Stift giver forskellige bud på, hvordan folkekirken i hovedstaden skal håndtere en milliongæld
Kirkelukninger er ikke længere tabu i folkekirken. I stigende grad diskuteres det, om en svagt besøgt kirke i et sogn ikke er bedre tjent med at blive taget ud af almindelig drift. Og nu er kirkelukninger i København blevet et af de varmeste emner i valgkampen om at blive ny biskop efter Erik Norman Svendsen.
Københavns Stift taber år for år medlemmer, og derfor skrumper kirkeskatten hele tiden. Det ser ud til, at underskuddet til Københavns Kommune i de seneste to år vil snige sig op på 12 millioner kroner.
- Når det går nedad, som det gør for kirkeskatten, så går det hurtigt, siger Torben Larsen, formand for folkekirkens budgetudvalg i København.
- Vi er derfor nødt til at spare på kirkerne nu. På længere sigt er vi nødt til at tage måske 15-20 kirker ud af sognekirkelig drift for at få økonomien til at hænge sammen, siger han.
Generalsekretærerne Kaj Bollmann, Kirkefondet, og Tine Lindhardt, Bibelselskabet, har indtaget vidt forskellige standpunkter. Kaj Bollmann vil fortsætte den nuværende proces i hovedstaden med at tage nogle kirker ud af daglig, sognekirkelig drift, mens Tine Lindhardt siger nej til kirkelukninger. Hun vil genåbne de lukkede kirker. Pengene til at dække underskuddet til Københavns Kommune skal findes gennem besparelser i de enkelte sogne, mener hun. Det synspunkt er blevet kraftigt angrebet af blandt andre Kaj Bollmann, som kalder det en grønthøstermetode.
Sognepræst Andreas Christensen er betænkelig ved blot at tage kirkerne delvist ud af drift.
- Det er lidt ligesom at have et plaster på benet, som du hiver langsomt af. Det er pinefuldt. Jeg tror derfor, det bliver nødvendigt direkte at lukke kirker, siger Andreas Christensen.
Sognepræst Asser Skude bryder sig ikke om at skylde kommunen penge.
- I den nuværende situation må vi se på mulighederne for at bruge kirkerne på en anden måde, end vi er vant til. Vi skal ikke sælge eller lukke kirkerne. Men nogle af kirkerne kan lejes ud til folkekirkelige organisationer, siger Asser Skude.
Domprovst Anders Gadegaard har været med i processen med at tage kirker ud af almindelig drift og sammenlægge sogne. For ham er det alvorligste problem, at de kirkelige indtægter via kirkeskatten ser ud til at blive ved med at falde.
- Vi må få den nye struktur med øget samarbejde mellem sognene i København til at fungere fuldt ud og vise resultater. Det er det bedst tænkelige redskab til at kunne styre i forhold til en begrænset økonomi, siger Anders Gadegaard.
Sognepræst Peter Skov-Jakobsen kaldte i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i går problemet et både-og:
- Jeg håber, at vi som menighedsråd og præster har set, at denne by har brug for gode sognekirker og solidt arbejde; men sandelig også, at der trænges til et kirkeligt løft, som er anderledes end det sognekirkelige.
vincents@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad