Da Keynes sætter lup på arbejdsløsheden, sker det på et tidspunkt, hvor Storbritannien har kæmpet med økonomiske problemer lige siden afslutningen af Første Verdenskrig - alvorligt forværret fra 1929, hvor landet sammen med USA og de øvrige europæiske lande oplever en dyb depression. I de heldigst stillede områder, London og det sydlige England, er arbejdsløsheden "kun" 13-14 procent. I den nordlige del af England er der byer og områder, hvor arbejdsløsheden når op på 70 procent.

En af de hårdest ramte byer er netop Jarrow - en lille by ved udmundingen af Tyne-floden. Som så mange andre byer i det nordlige England og Skotland var Jarrow bygget op om tung industri og minedrift. For Jarrows vedkommende skibsværfter. Den havde sin storhedstid i begyndelsen af det 19. århundrede, hvor en fjerdedel af hele verdens skibstonnage blev bygget i det nordøstlige England. Under 1930?ernes alvorlige krise kollapsede efterspørgslen på både kul, jern og skibe - skibsproduktionen faldt med 90 procent - og tæppet blev revet væk under hele bysamfundet.

I det hele taget var fattigdommen graverende i Storbritannien i 1930'erne, og millioner af mennesker overlevede kun takket være de velgørende organisationers suppekøkkener. En rapport fra regeringen skønnede i midten af 1930'erne, at en fjerdedel af befolkningen levede på sultegrænsen.

I Danmark var det landbruget, som på det tidspunkt stadig var landets hovederhverv, der mærkede krisen først. Mange landmænd sad med store lån, og da eksporten til udlandet svigtede, gik tusindvis af landbrug på tvangsauktion. Krisen bredte sig i løbet af nogle år også til byerne, og først på året 1932 var der næsten 50 procent arbejdsløse. Det samme var tilfældet i 1933. Hver dag stod der endeløse køer af arbejdsløse uden for fabrikkerne, hvor folk håbede at være de heldige, der fik job den dag - og foran kontrolstederne, hvor de arbejdsløse skulle vise sig for at få deres understøttelse.

For John Maynard Keynes kommer arbejdsløsheden til at stå som den økonomiske teoris største udfordring. Han bliver født i 1883 og vokser op med alle de klassiske økonomiske teorier. Politisk er han liberalist, han er tilhænger af kapitalismen og det frie marked - men han må også konstatere, at (arbejds-)markedet tilsyneladende ikke altid er i stand til at skabe den balance mellem udbud og efterspørgsel, som teorien forudsætter. Selvom der er masser af arbejdsløse, og lønnen falder, får det ikke arbejdsgiverne til at ansætte flere mennesker af den grund.

Keynes mener, at det ømme punkt er efterspørgslen. Netop fordi så mange mennesker er arbejdsløse, har befolkningen samlet set færre penge at købe varer for.

- Staten kan gøre en forskel, og den er nødt til det. Keynes' væsentligste pointe er, at det virker gavnligt på samfundsøkonomien, hvis politikerne øger efterspørgslen. Det må meget gerne ske ved at gøre det attraktivt for de private borgere at bruge penge, men det kan også være de offentlige myndigheder, der sætter investeringer i gang. Hovedsagen er, at der bliver brugt penge, som kan stimulere forbruget og dermed produktionen, siger Jesper Jespersen.

Keynes var dog samtidig meget bevidst om, at selvom en regering med fordel kan trække et forbrug i vejret, når de private borgeres efterspørgsel svigter, er det ikke ensbetydende med, at hans "opskrift" afskaffer alle former for økonomisk krise. Efter Keynes' mening er det umuligt at undgå kriser.

- Hans hovedbidrag til den økonomiske teori var, at det ikke er muligt for et samfund at have en evig vækst. Derfor vil der komme nedgangstider og kriser. Men politikerne kan påvirke økonomien gennem rentepolitikken og de offentlige udgifter, så kriserne bliver mindre dybe, og beskæftigelsen mere stabil, siger Jesper Jespersen.

For eftertiden er Keynes' økonomiske teori, keynesianismen, i høj grad blevet knyttet til socialdemokratierne og deres økonomiske politik. Dette til trods for, at Keynes ikke selv var socialdemokrat, men derimod liberal som tidligere nævnt.

- Keynes var ikke socialdemokrat, men det er dem, der har omklamret ham, fordi de har kunnet bruge Keynes' idé om, at offentlige udgifter ikke nødvendigvis er et problem. På den måde legitimerer Keynes så at sige opbygningen af velfærdsstaten, selvom hans udgangspunkt var et andet, forklarer Jesper Jespersen.

I Danmark er det dog ikke først og fremmest Keynes, men snarere den svenske økonom Gunnar Myrdal og kredsen omkring ham med deres idéer om "folkhemmet", der inspirerer Socialdemokratiet. Da Jens Otto Krag skriver "Fremtidens Danmark", er han mindst lige så inspireret af Stockholm og Myrdal som af John M. Keynes, pointerer Jespersen.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk