Fordomme lever langt fra altid op til deres indhold.
Nu viser det sig, at kvinder faktisk sladrer mindre end mænd. En undersøgelse blandt 5.000 briter foretaget af analyseinstituttet OnePoll viser, at mænd i gennemsnit sladrer 76 minutter om dagen mod kvinders 52 minutter. Det skriver engelske
Telegraph.
Mænds foretrukne sladderemner er drukhistorier, nyheder, gamle skolekammerater og kvindelige kolleger.
- Denne undersøgelse viser, at mænd ikke er lige så slemme som kvinder. De er værre! Mænd elsker ganske enkelt lidt skandale i hverdagen, og de vil gøre hvad som helst for at være i centrum over for kolleger og jævnaldrende.
- Spændende sladder er det element, der tilfører lidt ekstra krydderi til endnu en kedelig dag på kontoret, siger en talsmand for OnePoll.
OverspringshandlingOg mænds sladder foregår netop på jobbet, viser undersøgelsen. Hvorimod kvinder henlægger sladretiden til private rammer i hjemmet efter arbejde.
Kvindernes foretrukne sladderemner er brok over andre kvinder, andre menneskers sexliv eller bekendte, der har taget på.
Fælles for begge køns sladder er dog trangen til at være en del af fællesskabet, fortæller talsmanden fra OnePoll.
- Selvom kønnene sladrer om forskellige emner, er begge grupper enige om én ting: At tale med venner, kolleger eller sin partner får dem til at føle, at de hører til, siger han.