Kirken og finanskrisen

Sociologen Max Weber kaldte for 100 år siden "protestantismens etik" for "kapitalismens ånd". Kort fortalt så han den protestantiske etik med vægt på kaldsgerninger, flid og nøjsomhed som det bedste grundlag for økonomisk vækst og samfundsmæssig fremdrift. Dette var så forklaringen på det iøjnefaldende faktum, at lande med en overvejende reformert-protestantisk kristen arv - især USA - var og er førende inden for kapitalismens verden. Ifølge Weber skulle protestantismens målrettede flid og styring dog til sidst føre til, at man blev fange af sit eget menneskeskabte net, så der i selve kapitalismen også lå en latent sekularisering.

Webers tanker er så at sige sat på film i Danmark i Matador-figuren Mads Skjern, der med pietistisk-kristen baggrund kom til Korsbæk, hvor han med jernflid og nøjsomhed efterhånden blev en holden mand, mens Skjerns kirkelige engagement gled i baggrunden. Sådan kan det gå, men den fortsat store kirkegang i nutidens USA viser dog, at det ikke behøver at gå, som Weber tænkte.

En amerikansk undersøgelse af kirkegangen før og under finanskrisen afslører ingen ændringer. I USA går fortsat cirka 40 procent i kirke mindst en gang om ugen. Det har noget med deres historie at gøre. Det har ikke mindre at gøre med det forhold, at amerikansk kirkeliv har en diversitet, der gør, at alle racer, socialgrupper, etniske minoriteter og subkulturer har gode chancer for at finde en menighed at føle sig hjemme i. De talrige menigheder giver desuden en vis konkurrence, så menighederne til en vis grad må begå sig på markedets vilkår. Det er med til at holde menighedslivet åndeligt og menneskeligt vågent.

Mange menigheder er med deres store arbejdsformer, imødekommenhed og diakonale indsats ægte folkelige. Og grundige undervisningsprogrammer gør, at medlemmerne ofte er så godt rodfæstede i Bibelen og kristen tro, at de kan undervise andre og tage ansvar for deres kirkes indre liv. I disse karakteristika ligger styrken i det amerikanske kirkeliv, og det er faktorer, der er uafhængige af alle konjunkturer.

Forholdene på det lokale menighedsplan er - også i Danmark - utvivlsomt langt mere afgørende for gudstro og kirkegang end selv den værste finanskrise.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad lader hver uge fremtrædende danske kirkefolk vurdere og analysere aktuelle forhold i troens og kirkens verden. Kurt E. Larsen, der har skrevet denne uges analyse, er lektor, ph.d. fra Menighedsfakultetet i Århus.