Feltpræst kan blive bispevalgets joker

En karakteristik, han er delvis enig i. Til gengæld mener Andreas Christensen også, at folkekirken har store kvaliteter frem for virksomheder - for eksempel at den måles på værdighed frem for pris. Hårdere var han på Bornholm ved kandidatdebatten i sidste uge i forbindelse med en diskussion om Københavns Stifts infocenter: "Jeg ville spørge Greenpeace, om organisationen vil købe infocenteret. Efter almindelige evalueringskriterier bør det fungere så godt, at andre ønsker at købe det."

Sprogligt løber Andreas Christensen med mange point ved kandidatmøderne. Og dermed også med mange af de spontane klapsalver. Og det er også sådan, Andreas Christensen opleves i Frihavns Kirke.

- Han er en blændende prædikant, som altid prædiker uden manuskript og i et moderne tidssvarende sprog, hedder det.

Og fra andet hold: Andreas er utroligt dygtig til at samle kompetente folk omkring sig.

Tilsyneladende gør han det så godt, at også stillere for andre bispekandidater seriøst overvejer at stemme på ham. "Han er da befriende, når man som jeg er rigtig træt af alle de "strukturbørger!"," hedder det fra en af dem.

Andreas Christensen medgiver, at han er selvoptaget - og mange andre tilføjer muntert, at han er det med et stort skud selvironi. Og det samme gælder hans hang til uniformer.

Han indrømmer gerne, at der er en del macho over at være feltpræst. Men det er også dybt alvorligt. Andreas Christensen kan begge dele. Også for eksempel fortælle forsvaret, at man må fravige reglerne for militære begravelser, hvis et forældrepar insisterer på, at de vil røre den afdøde søns kiste som de første. Og i går døbte han en yngre officer, som har Andreas som præsteforbillede.

Og det er det fascinerende ved Andreas Christensen, at han laver sjov - som skal tages dybt alvorligt. Det gælder også virksomheden ALTAR, som bispekandidaten har stiftet. Den producerer altertavler i mosaik - med magneter, så børn og unge i kirken kan bruge fantasien til at skabe deres egen altertavle. En sådan findes i Frihavns Kirke. Her i sin sognekirke kendes Andreas Christensen også på, at han ikke ligefrem lader de små børn komme til sig ved højmesser, mens de til gengæld får frit løb i hele kirken ved familiegudstjenesterne.

Nogle gange er det også kun sjov. For eksempel var Andreas Christensen general i Teologisk Artilleri, som eksisterede, indtil han blev stud.theol. emeritus, som han selv udtrykker det, i 1997. Logen af teologistuderende søgte og fik blandt andet både politi- og kommunetilladelse til indkøb af sortkrudt og affyring af salutkanon blandt andet fra toppen af Rundetårn.

Mere alvor er der så i Andreas Christensens revytekster, hvor han hudfletter høj og lav i det kirkelige hierarki med særlig forkærlighed for biskopper og kirkeministre.

Inden året er omme, vil det vise sig, om Andreas Christensen af kollegiale årsager er nødt til at lade biskopperne være og nøjes med kirkeministre. Ifølge de kirkelige vandrør kunne han være en joker i bispevalget.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk