Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Feltpræst kan blive bispevalgets joker til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Feltpræst kan blive bispevalgets joker

Sognepræst Andreas Christensen scorer mange point ved bispevalgsmøderne på grund af hans evne til at formulere sig. Den har kolleger også glæde af ved blandt andet revyer, hvor Andreas Christensen hudfletter biskopper og kirkeministre. -

- Leif Tuxen.

Fakta

KORT SAGT

Hvad er din største styrke?

Kreativitet, evnen til at inspirere.

Hvad er...

Læs mere

Andreas Christensen

Født 1969. Cand.theol. i 1997 og sognepræst i Frihavns Kirke i februar 1998. Feltpræst siden 1998...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kristeligt Dagblad portrætterer de seks teologer, der nu bejler til bispesædet i København. Sognepræst i Frihavnskirken Andreas Christensen er en af de yngste kandidater og en sprogjonglør af de sjældne

"Hvordan vil du klare et bispeembede, når du har snart seks børn?" Sådan lød det fra forfatter Bente Hansen til Andreas Christensen, da bispekandidaterne duellerede i Skt. Stefans Kirkes menighedshus for nylig. Hun var af den opfattelse, at sognepræsten i Frihavns Kirke var bedre tjent med at vente 10 år med at stille op til et bispevalg, så han havde tid til at følge børnenes opvækst.

"Det spørgsmål har jeg fået fra en gammel rødstrømpe før," svarede Andreas Christensen, som tilføjede, at han er rigtig god til at prioritere sin tid.

Hvad han også kunne have tilføjet er, at de fem børn er hos deres respektive fædre og mødre hver anden uge. Og derfor har Andreas Christensen tid til at have travlt - på halv tid.

Men Bente Hansen er ikke den eneste, som mener, at Andreas Christensen burde pakke bispedrømmene ned i 10 år. Det gør en række præster og menighedsrådsmedlemmer også. De er ikke i tvivl om, at Andreas Christensen har bispepotentiale, men mener også, at han ville få hår på brystet - og leder-erfaring - hvis han først fungerede en årrække som provst.

Annonce
Deri er kandidaten selvsagt ikke enig.

- Så risikerer jeg jo at ende i samme vanetænkning som andre. En biskop skal være en visionær leder, ikke administrator. Og årene mellem 40 og 50 er jo de bedste år til lige netop det visionære, siger han.

Andreas Christensen har sin ledererfaring fra et lederkursus i forsvaret, hvor han også er feltpræst. Og han anklages fra flere sider for at tale om folkekirken, som var den en virksomhed.

En karakteristik, han er delvis enig i. Til gengæld mener Andreas Christensen også, at folkekirken har store kvaliteter frem for virksomheder - for eksempel at den måles på værdighed frem for pris. Hårdere var han på Bornholm ved kandidatdebatten i sidste uge i forbindelse med en diskussion om Københavns Stifts infocenter: "Jeg ville spørge Greenpeace, om organisationen vil købe infocenteret. Efter almindelige evalueringskriterier bør det fungere så godt, at andre ønsker at købe det."

Sprogligt løber Andreas Christensen med mange point ved kandidatmøderne. Og dermed også med mange af de spontane klapsalver. Og det er også sådan, Andreas Christensen opleves i Frihavns Kirke.

- Han er en blændende prædikant, som altid prædiker uden manuskript og i et moderne tidssvarende sprog, hedder det.

Og fra andet hold: Andreas er utroligt dygtig til at samle kompetente folk omkring sig.

Tilsyneladende gør han det så godt, at også stillere for andre bispekandidater seriøst overvejer at stemme på ham. "Han er da befriende, når man som jeg er rigtig træt af alle de "strukturbørger!"," hedder det fra en af dem.

Andreas Christensen medgiver, at han er selvoptaget - og mange andre tilføjer muntert, at han er det med et stort skud selvironi. Og det samme gælder hans hang til uniformer.

Han indrømmer gerne, at der er en del macho over at være feltpræst. Men det er også dybt alvorligt. Andreas Christensen kan begge dele. Også for eksempel fortælle forsvaret, at man må fravige reglerne for militære begravelser, hvis et forældrepar insisterer på, at de vil røre den afdøde søns kiste som de første. Og i går døbte han en yngre officer, som har Andreas som præsteforbillede.

Og det er det fascinerende ved Andreas Christensen, at han laver sjov - som skal tages dybt alvorligt. Det gælder også virksomheden ALTAR, som bispekandidaten har stiftet. Den producerer altertavler i mosaik - med magneter, så børn og unge i kirken kan bruge fantasien til at skabe deres egen altertavle. En sådan findes i Frihavns Kirke. Her i sin sognekirke kendes Andreas Christensen også på, at han ikke ligefrem lader de små børn komme til sig ved højmesser, mens de til gengæld får frit løb i hele kirken ved familiegudstjenesterne.

Nogle gange er det også kun sjov. For eksempel var Andreas Christensen general i Teologisk Artilleri, som eksisterede, indtil han blev stud.theol. emeritus, som han selv udtrykker det, i 1997. Logen af teologistuderende søgte og fik blandt andet både politi- og kommunetilladelse til indkøb af sortkrudt og affyring af salutkanon blandt andet fra toppen af Rundetårn.

Mere alvor er der så i Andreas Christensens revytekster, hvor han hudfletter høj og lav i det kirkelige hierarki med særlig forkærlighed for biskopper og kirkeministre.

Inden året er omme, vil det vise sig, om Andreas Christensen af kollegiale årsager er nødt til at lade biskopperne være og nøjes med kirkeministre. Ifølge de kirkelige vandrør kunne han være en joker i bispevalget.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​