Tomas Revsbech |
2. april 2009
Mens landets psykologer har fået flere patienter under finanskrisen, går fyrede og fyringstruede danskere i en stor bue uden om folkekirken
Selvom næsten 10.000 danskere har mistet jobbet i 2009, går de fyrede og fyringstruede langt uden om præsten.
Mens en undersøgelse blandt landets psykologer for nylig viste, at krisen har givet flere patienter, har præsterne i de fyringsramte byer Aalborg, Holstebro, Struer og Nordborg på Als endnu ikke fået en eneste henvendelse fra folk, der er blevet fyret eller frygter det.
- Det er ikke præstens dør, folk ringer på, når de er blevet fyret. De kommer først og fremmest, når de oplever helt eksistentielle og personlige kriser i forbindelse med død og skilsmisse, siger Annette Sloth, sognepræst i Havnbjerg Kirke i Nordborg, hvor 450 for nylig er blevet fyret på virksomhederne Sauer-Danfoss og Linik.
Den vurdering er de fleste af hendes kollegaer i de kriseramte lokalsamfund enige i. Selv i Holstebro og Struer, hvor folkekirken traditionelt set har stået stærkt.
- En stor del af dem heromkring, der har mistet deres arbejde under krisen, tilhører generationer, der ikke bruger kirken og præsten på samme måde som før. Ikke når de bliver fyret i hvert fald, siger Karen Togsverd Hansen, sognepræst i Struer, hvor 250 har mistet deres job på virksomhederne B&O, Rationel Vinduer og Danish Crowns slagteri.
Men historien viser faktisk, at danskerne generelt går uden om præst og kirke i krisetider. Siden Anden Verdenskrig har både gudstro og kirkegang ligget meget stabilt hos danskerne, uanset om der har været vækst eller krise i samfundsøkonomien.
- Traditionelt set har det været sådan, at man går til præsten, hvis man sørger, ikke når man har økonomiske problemer, siger religionssociolog Morten Warmind fra Københavns Universitet.
Ifølge Lise Trap, virksomhedspræst i Roskilde Stift, bør kirken blive bedre til at nå ud til kriseramte ledige.
- Jeg tror, at når mennesker oplever, at forkyndelsen i kirken drejer sig om deres eget liv og dagligdag, vil de i højere grad bruge præsten som samtalepartner. Den bestræbelse er der allerede i folkekirken i dag, men den kan sagtens være endnu mere til stede, siger hun.
revsbech@kristeligt-dagblad.dk