Strukturdebat og bispevalg. Topstyringen kan ikke skjules

Selvom jeg ikke længere er ansat i Københavns Stift, og derfor er ligeglad med både strukturdebat og bispevalg i København, vil jeg ikke undlade at kommentere Inge Lise Pedersens indlæg mod Tine Lindhardt i Kristeligt Dagblad den 30. marts.

Inge Lise Pedersen citerer Tine Lindhardt: "I stedet for at spørge menighedsrådene, hvordan de vil finde besparelser, har man ovenfra besluttet at sammenlægge sogne og tage kirker ud af drift." Tine Lindhardt har ret. Det er måske derfor, Inge Lise Pedersen heller ikke modsiger udsagnet, men blot nævner, at Stiftsrådets forslag blev sendt i høring.

Jeg har selv i Kristeligt Dagblad efterlyst konkrete tal på, hvor meget der skulle spares, og har aldrig fået svar, og det menighedsråd, jeg dengang sad i, fik ikke på noget tidspunkt oplyst, at man ved at spare så og så meget kunne undgå en eventuel sammenlægning.

Til sidst i indlægget bryster Inge Lise Pedersen sig af "de provstivise møder om samarbejde, som Stiftsrådet gennemførte inden selve strukturprocessen", og jo, jeg husker ganske glimrende mødet i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, hvor også Inge Lise Pedersen deltog. Der blæste hele og halve vinde, der sagde både det ene og det andet om økonomi, og "måske skulle der alligevel ikke spares så meget".

Til sidst på mødet blev stiftsrådsrepræsentanterne spurgt, hvad der efterfølgende ville ske, og vi fik at vide, at nu kunne man gå hjem i menighedsrådene og drøfte samarbejde med nabosognene, for der kom ikke noget diktat ovenfra.

To måneder senere kom der et færdigt forslag "ovenfra" om sognesammenlægninger, som ganske vist blev sendt til høring - men hvorfor blev forslaget ikke præsenteret på mødet med menighedsrådene, så man konkret kunne have drøftet indhold og struktur i stedet for blot at forholde sig til ikke nærmere definerede besparelser?

Det havde klædt Inge Lise Pedersen, hvis hun havde svaret, da ovennævnte kritik af Stiftsrådets arbejde blev rejst for snart et par år siden, og slutsalutten mod Tine Lindhardt er direkte uforskammet - og ikke en formand for Stiftsrådet værdig.

Bruno Rasmussen, sognepræst i Nærum
Kirkeåsen 45, Nærum