"Kristendommen er en slags gør det selv-religion. Om der skal kommet noget ud af den, afgør hver enkelt selv i guds fravær," forkyndte Grosbøll. "Fokus er flyttet fra, hvad gud kan gøre for os, til hvad vi kan gøre for gud," prædikede han.

"Politik, som ikke forstår sig selv som politik i enhver guds fravær, vil fristes til at indtage den tomme stol, og så er helvede løs," advarede han, altid bevidst med lille begyndelsesbogstav i Gud. Og selverkendende sagde han så også til sin menighed: "Vi kan roligt gå ud fra, at de fleste steder, hvor evangeliet prædikes, vil man aldrig finde på at nævne Taarbæk for det gode."

Signalet til offentligheden fra den biskop, som har godkendt dette, må være, at folkekirken i sandhed har meget vide rammer. Herefter bliver det ikke bare svært at afgrænse kristendom fra ateisme med et humant ansigt a la Villy Sørensen. Det bliver også meget vanskeligt at skelne mellem kristentro og den nyreligiøsitet, der netop i disse år både i og uden for kirken for fuld kraft prædiker, at den religiøse energi findes inde i det enkelte menneske, som selv skaber sin egen tro på sin helt egen måde.

Grosbølls menneskelige udgivelse med de løse grænser fortjener dog også ros. Det er historisk vigtigt, at offentligheden for kendskab til, hvad der egentlig foregik i Taarbæk Kirke under Grosbøll-sagen.

Som skribent formulerer han sig udmærket, levende, tankevækkende. Som prædikant vil ingen kunne klandre ham for ikke at holde på formerne. Der er velvalgte referencer både til dagens tekst, til epistlen og kollekten. Som mange andre præster inddrager han samtidslitteratur, og her er det blandt andet elegant, at han finder breve frem fra Anden Verdenskrig, som personligt og direkte henviser til Taarbæk.

Man forstår, hvorfor den velforberedte og menneskevenlige Grosbøll fik lokal støtte fra start til slut i det mondæne sogn, hvor budskabet om, at mennesker selv må tage ansvaret, og at kirken er til for, "at ingen igen skal komme under trælleåg", er gået rent ind.

Men rent ud sagt: Resten af landet må videre. Grosbøll har forpasset sin chance for at revolutionere den danske folkekirke. Dertil var modet til at gå mod systemet og lønudbetalerne ikke stort nok, mens sagen rigtig kørte.

Thorkild Grosbøll: Ugudelige prædikener. 212 sider. 224 kroner. Forlaget Anis. Udkommer i dag.

hoejsgaard@kristeligt-dagblad.dk