Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Det rumler i dansk politik som i 1970'erne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det rumler i dansk politik som i 1970’erne

Venstres kronprins Lars Løkke Rasmussen. -

- Casper Christoffersen/Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

Anders Fogh Rasmussens farvel til Statsministeriet og Lars Løkke Rasmussens goddag indvarsler mere normale - og ustabile - tilstande i dansk politik

Med dramaet om Anders Fogh Rasmussens (V) mulige udnævnelse til generalsekretær for Nato i aftes, er dansk politik på vej ind i en ny epoke. Eller rettere på vej ind i en gammel epoke, der minder om 1970'ernes.

Lars Løkke Rasmussen står til at blive Danmarks nye statsminister, uden at der udskrives folketingsvalg, præcis som Jens Otto Krag (S) i 1972 gav stafetten videre til Anker Jørgensen (S) efter folkeafstemningen om EF uden nyt folketingsvalg.

Endnu ved redaktionens slutning var det uklart, om Anders Fogh Rasmussen ville få generalsekretærposten, men hans dage som statsminister synes under alle omstændigheder talte, og Lars Løkke Rasmussen kan tage over i løbet af kort tid.

Præcis som først i 1970'erne står landet over for en periode med stigende arbejdsløshed og økonomisk krise. Ligesom dengang kommer vi fra en brølende højkonjunktur med mangel på arbejdskraft. En del borgerlige vælgere er skuffede over VK-regeringen, ligesom de i 1973 var utilfredse med VKR-regeringen, der gik af to år tidligere. I 1973 førte det til et jordskredsvalg, som gav plads i Folketinget til både Fremskridtspartiet, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti.

Annonce
Endnu er der ikke tegn på et tilsvarende jordskredsvalg, men den historisk stabile periode gennem syv år ser ud til at vakle med Foghs exit. Allerede i aftes meddelte velfærdsminister Karen Jespersen (V) overraskende, at hun trækker sig fra regeringen.

Går man et par år tilbage, kom de første rumlerier i det borgerlige bagland med Ny Alliances kortvarige opblomstring. Siden er både Socialdemokraterne og SF gået markant frem i meningsmålingerne, mens Venstre og Det Radikale Venstre har haft voldsom tilbagegang. Oppositionen står mere samlet, end den har gjort de seneste syv år, og meningsmålingerne er enige om, at der i øjeblikket er rødt flertal.

Det lægger et enormt pres på kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som fra begyndelsen får alle odds imod sig. Bilagssagen tynger, det samme gør den økonomiske krise, og det interne sammenhold mellem V og K kan hurtigt komme på prøve. I hvert fald lader De Konservative forstå, at det ikke er givet, at Lars Løkke Rasmussen er deres statsministerkandidat efter næste valg.

Lillebror i regeringen spekulerer i, at Lene Espersen kan trække vælgere fra Venstre, især fordi hun værdipolitisk har en langt skarpere profil end Lars Løkke Rasmussen.

På et område kan han glæde sig over opbakning fra dag et. Dansk Folkeparti støtter ham fuldt og helt, og af samme grund bliver der ikke tale om et folketingsvalg foreløbig.

Netop tiden bliver Lars Løkke Rasmussens vigtigste allierede, når han skal overbevise vælgerne om, at han kan skabe et nyt holdbart borgerligt projekt.

Han har allerede gennem længere tid arbejdet med at formulere et nyt regeringsgrundlag og nye politiske initiativer for sit eget parti i mere eller mindre hemmelige arbejdsgrupper.

Både regeringen og dens støtteparti erkender, at der er behov for ny ilt, hvis regeringen skal klare skærene ved næste valg.

Seks arbejdsgrupper arbejder med temaer som uddannelse, integration, sundhed, familiepolitik, retspolitik og ældrepolitik.

Det er i en vis udstrækning de samme temaer, som i 2001 gav Venstre regeringsmagten, men dengang var modstanderen en nedslidt og splittet SR-regering.

I dag står oppositionen samlet, og vælgerne er i bevægelse. Den politiske ustabilitet rumler i undergrunden.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock