Det rumler i dansk politik som i 1970’erne

Med dramaet om Anders Fogh Rasmussens (V) mulige udnævnelse til generalsekretær for Nato i aftes, er dansk politik på vej ind i en ny epoke. Eller rettere på vej ind i en gammel epoke, der minder om 1970'ernes.

Lars Løkke Rasmussen står til at blive Danmarks nye statsminister, uden at der udskrives folketingsvalg, præcis som Jens Otto Krag (S) i 1972 gav stafetten videre til Anker Jørgensen (S) efter folkeafstemningen om EF uden nyt folketingsvalg.

Endnu ved redaktionens slutning var det uklart, om Anders Fogh Rasmussen ville få generalsekretærposten, men hans dage som statsminister synes under alle omstændigheder talte, og Lars Løkke Rasmussen kan tage over i løbet af kort tid.

Præcis som først i 1970'erne står landet over for en periode med stigende arbejdsløshed og økonomisk krise. Ligesom dengang kommer vi fra en brølende højkonjunktur med mangel på arbejdskraft. En del borgerlige vælgere er skuffede over VK-regeringen, ligesom de i 1973 var utilfredse med VKR-regeringen, der gik af to år tidligere. I 1973 førte det til et jordskredsvalg, som gav plads i Folketinget til både Fremskridtspartiet, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti.

Endnu er der ikke tegn på et tilsvarende jordskredsvalg, men den historisk stabile periode gennem syv år ser ud til at vakle med Foghs exit. Allerede i aftes meddelte velfærdsminister Karen Jespersen (V) overraskende, at hun trækker sig fra regeringen.

Går man et par år tilbage, kom de første rumlerier i det borgerlige bagland med Ny Alliances kortvarige opblomstring. Siden er både Socialdemokraterne og SF gået markant frem i meningsmålingerne, mens Venstre og Det Radikale Venstre har haft voldsom tilbagegang. Oppositionen står mere samlet, end den har gjort de seneste syv år, og meningsmålingerne er enige om, at der i øjeblikket er rødt flertal.