Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Københavns næste biskop. Udvidede aktiviteter er vejen frem til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Københavns næste biskop. Udvidede aktiviteter er vejen frem

Kommenter Hold mig opdateret

SÅ VIDT MAN HAR kunnet forstå af, hvad der er refereret om bispekandidaternes udtalelser i forbindelse med det forestående bispevalg i Københavns Stift, er det alene Tine Lindhardt, der har slået uforbeholdent til lyd for, at folkekirkens problemer ikke skal løses ved indskrænkninger, men ved udvidet aktivitet. Først og fremmest ved at bringe det fantastiske budskab ud til dem, der ikke kender det eller ikke kender det godt nok. Det lover hun at arbejde for, hvis hun vælges til biskop.

Se, det er en strategisk målsætning, som selvfølgelig trænger til en specificering, der først er mulig, når de kræfter bliver sat i arbejde, som hun vil trække på. Og godt er det, at det ikke kun er et luftigt valgløfte, for Tine Lindhardt har jo som leder af Bibelselskabet vist et meget vigtigt eksempel på, hvordan hun vil forfølge målet, nemlig ved hendes - kan vi jo godt sige - dristige beslutning om udgivelsen af Det Nye Testamente i et sprog, som har en chance for at blive forstået netop af dem, hun vil have, at folkekirken skal komme i kontakt med.

Sådan kan man vælge at forstå Tine Lindhardts målsætning, som naturligt formuleret i forbindelse med et valg til biskop kommer til at fremstå i stærk modsætning til den opfattelse, at folkekirken må møde problemerne passivt - herunder ved nedlæggelse af kirker og sogne.

I den givne situation bliver tingene jo let stillet på spidsen, og det er frugtbart.

Annonce
Man kan også vælge, som Inge Lise Petersen, der er formand for stiftsrådet i København, har gjort det i Kristeligt Dagblad den 30.marts, at fremstille det således, at Tine Lindhardt går imod enhver tilpasning af folkekirkens organisation.

En strukturdebat, som Inge Lise Petersen har været meget involveret i og brugt mange kræfter på. Det er ikke så sært, at hun er følsom over for Tine Lindhardts klare tilkendegivelse om, at hun er træt af 10-15 års strukturdebat og i stedet vil tilstræbe en ændret prioritering, hvor der i stedet lægges mange flere kræfter i at få flere i tale.

Der er imidlertid grund til at tro, at Inge Lise Petersen tager grundigt fejl, når hun antager, at Tine Lindhardt fra sin tid som leder af Bibelselskabet ikke er fortrolig med økonomiske nødvendigheder også i Københavns Stift. Hvis man lægger disse engagerede kræfter sammen, vil der kunne ske ting og sager.

DER ER GRUNDLAG FOR den generelle opfattelse, at dele af folkekirken anvender alt for megen tid og for mange ressourcer på det organisatoriske. Der diskuteres synoder, stiftsråd og "adskillelse" af kirke og stat. Der arbejdes med planer om teamwork mellem præsterne i flere sogne, der planlægges indførelse af management-principper hentet fra erhvervslivet, og præsternes arbejdsvilkår fremstilles som helt ude af trit med det acceptable med behov for at arbejde med markante ændringer.

Alt dette må mange i menighederne være godt trætte af, fordi der er mere end stærk mistillid til, at det er derigennem, folkekirkens problemer med ondsindede kræfter, vigende interesse og øget ligegyldighed skal løses.

Her er det godt, at der er nogen, der umisforståeligt, som Tine Lindhardt gør det, oplyser, at hun vil prioritere den anden mulighed at kalde ressourcerne frem og bruge deres kræfter på at få budskabet ud til "folk".

Københavns biskop er vel den fremmeste rådgiver for kirkeministeren, som vil være tjent med at få at vide, at sognenes kræfter må frigives til aktiv indsats for oplysning i stedet for at være fanget i det bureaukrati og stadigt øgede regelsæt, der er forbundet med teoretisk, organisatorisk tænkning. Der må vises tillid til, at disse kræfter i menighed og menighedsråd - herunder præsternes - kan virke engageret og hensigtsmæssigt uden gennem regler hele tiden at blive kontrolleret.

Der gøres i sognene, i provsti og stift et stort og påskønnelsesværdigt arbejde - der er mange ressourcer i sving - det har der været længe. Det var måske en idé at prøve at lægge kursen om og reducere det passive arbejde med de formelle strukturer og give langt højere prioritet til en aktiv indsats for at få kirken ud til mange flere.

Af Jens Smedegaard Andersen, fhv. dommer, Sofievej 9, Hellerup.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​