Københavns næste biskop. Udvidede aktiviteter er vejen frem

En strukturdebat, som Inge Lise Petersen har været meget involveret i og brugt mange kræfter på. Det er ikke så sært, at hun er følsom over for Tine Lindhardts klare tilkendegivelse om, at hun er træt af 10-15 års strukturdebat og i stedet vil tilstræbe en ændret prioritering, hvor der i stedet lægges mange flere kræfter i at få flere i tale.

Der er imidlertid grund til at tro, at Inge Lise Petersen tager grundigt fejl, når hun antager, at Tine Lindhardt fra sin tid som leder af Bibelselskabet ikke er fortrolig med økonomiske nødvendigheder også i Københavns Stift. Hvis man lægger disse engagerede kræfter sammen, vil der kunne ske ting og sager.

DER ER GRUNDLAG FOR den generelle opfattelse, at dele af folkekirken anvender alt for megen tid og for mange ressourcer på det organisatoriske. Der diskuteres synoder, stiftsråd og "adskillelse" af kirke og stat. Der arbejdes med planer om teamwork mellem præsterne i flere sogne, der planlægges indførelse af management-principper hentet fra erhvervslivet, og præsternes arbejdsvilkår fremstilles som helt ude af trit med det acceptable med behov for at arbejde med markante ændringer.

Alt dette må mange i menighederne være godt trætte af, fordi der er mere end stærk mistillid til, at det er derigennem, folkekirkens problemer med ondsindede kræfter, vigende interesse og øget ligegyldighed skal løses.

Her er det godt, at der er nogen, der umisforståeligt, som Tine Lindhardt gør det, oplyser, at hun vil prioritere den anden mulighed at kalde ressourcerne frem og bruge deres kræfter på at få budskabet ud til "folk".

Københavns biskop er vel den fremmeste rådgiver for kirkeministeren, som vil være tjent med at få at vide, at sognenes kræfter må frigives til aktiv indsats for oplysning i stedet for at være fanget i det bureaukrati og stadigt øgede regelsæt, der er forbundet med teoretisk, organisatorisk tænkning. Der må vises tillid til, at disse kræfter i menighed og menighedsråd - herunder præsternes - kan virke engageret og hensigtsmæssigt uden gennem regler hele tiden at blive kontrolleret.

Der gøres i sognene, i provsti og stift et stort og påskønnelsesværdigt arbejde - der er mange ressourcer i sving - det har der været længe. Det var måske en idé at prøve at lægge kursen om og reducere det passive arbejde med de formelle strukturer og give langt højere prioritet til en aktiv indsats for at få kirken ud til mange flere.

Af Jens Smedegaard Andersen, fhv. dommer, Sofievej 9, Hellerup.