Tyrkiske nyhedsmedier kunne i går fortælle, at Tyrkiet under forhandlingerne blandt andet skulle have fået en tidshorisont for optagelse i EU af USA's præsident, Barack Obama. -
- YVES HERMAN/Scanpix
Henrik Hoffmann-Hansen |
6. april 2009
Tyrkiet hævder at have fået langt mere ud af at sige ja til Fogh end hidtil oplyst
Både indenrigs- og udenrigspolitisk kan der være optræk til vanskeligheder på baggrund af de ekstra løfter, Tyrkiet angiveligt har fået opfyldt for at acceptere Anders Fogh Rasmussen (V) som Nato's nye generalsekretær.
Tyrkiske nyhedsmedier kunne i går fortælle, at Tyrkiet under forhandlingerne blandt andet skulle have fået en tidshorisont for optagelse i EU af USA's præsident, Barack Obama.
Den tyrkiske ministerpræsident, Abdullah Gül, skulle også have fået lovning på, at Danmark lukker den kurdiske tv-station Roj-tv, der anklages for at støtte terror. Andre angivelige løfter er, at Anders Fogh Rasmussen skal undskylde Muhammed-sagen, og at Tyrkiet får frie hænder til at nedkæmpe den kurdiske oprørsbevægelse PKK, når USA forlader Irak.
Herhjemme finder Socialdemokraternes medlem af Udenrigspolitisk Nævn, tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft, det forbløffende, hvis Anders Fogh Rasmussen skulle have lovet tyrkerne at lukke Roj-TV.
- Det er en meget mærkelig historie, for det kan Anders Fogh Rasmussen end ikke som statsminister afgøre. Hvis det er lagt ind som et løfte for generalsekretærposten, er det meget upassende, siger Mogens Lykketoft.
Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, kræver, at den tidligere statsminister dementerer, at han skulle have lovet at lukke Roj-tv.
Med hensyn til Muhammed-tegningerne er Fogh allerede flere gange blevet spurgt, om han har lovet at undskylde sagen. Det har han afvist og har henvist til, at man kan høre, hvad han vil sige om sagen på et møde i Istanbul i Tyrkiet i dag. Her skal han tale, når Tyrkiet er vært for et FN-møde i Alliance of Civilizations.
Præcis hvor mange krav, Tyrkiet har fået igennem, var i aftes uklart, men der blev nævnt både fem, otte og 11 krav.
Mogens Lykketoft mener under alle omstændigheder, at Tyrkiet har fået meget ud af generalsekretærforhandlingerne i weekenden. Man har både fået flere centrale poster i Nato, og man har fremmet sine egne interesser. Lykketoft tror dog ikke på, at Obama har sikret Tyrkiet en frist for optagelse i EU.
- Han har blot som alle andre præsidenter udtrykt USA's ønske om, at Tyrkiet kommer med i EU. Men den proces er i forvejen så langstrakt, at den ikke bliver påvirket af de her forhandlinger, siger Mogens Lykketoft.
Han skønner, at Tyrkiets optagelse i EU fortsat ligger 15-20 år ude i fremtiden.
Der er flere årsager til, at Nato-landene har strakt sig så langt for at imødekomme Tyrkiets krav.
En af dem er, at de store Nato-landes regeringschefer selv har opfordret Fogh til at søge generalsekretærjobbet - og dermed i realiteten opgive sin statsministerpost.
Dermed har de følt en ekstra forpligtelse til at sikre, at Fogh faktisk blev generalsekretær, inden Nato-topmødet i weekenden sluttede.
- Det har så også betydet, at Tyrkiet har fået ganske meget ud af det, både mandskabsmæssigt og i forhold til deres interesser. Det er ganske godt klaret, siger Mogens Lykketoft.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad