Danmarks nye statsminister har godt to år til at vinde den tillid hos vælgerne, som nogle meningsmålinger viser, at han ikke har. Når oppositionen hævder, at Lars Løkke Rasmussen ikke har noget mandat og derfor bør udskrive folketingsvalg nu, er det politisk drilleri. Han sidder på et lige så solidt og politisk legalt mandat i folketinget, som Anders Fogh Rasmussen gjorde.
Den opgave, der venter ham, er kolossal. De store, indlysende politiske udfordringer ligger foran ham. Han skal navigere landet igennem finanskrisen. Noget tyder på, at de magre år nu venter efter syv fede år med Fogh. Lars Løkke skal sikre, at klimatopmødet i slutningen af året bliver en succes. Først skal han som bekendt sætte et nyt hold af ministre. Nogle spekulerer i en mindre rokade i løbet af få dage og en større fornyelse af regeringen efter sommeren.
Men det virkelig interessante politiske spørgsmål bliver, hvad det er for et politisk projekt, han vil gøre til sit. Venstre har mistet både en fjerdedel af sine medlemmer og en fjerdedel af den opbakning, partiet fik ved 2001-valget. Hvordan vil Lars Løkke sikre, at han med sit mandat kan vinde vælgerne tillid og vinde næste folketingsvalg?
Lars Løkke har vist, at han rummer visioner for udviklingen af samfundet, og han er folkelig. Men ikke mindst det sidste har i det forgangne halve år vist sig at være en besværlig størrelse for ham. For enten synes vælgerne tilsyneladende at han for lidt folkelig, eller også er han det for meget, som han selv udtrykte det i et interview i går.
At han har kunnet lide at drikke øl og snaps og ikke har haft helt styr på sine bilag, har gjort ham til offer for en temmelig usympatisk mediehetz.
Den nypuritanisme og dømmesyge, der i stigende grad er blevet fremherskende i offentligheden, risikerer at tage den folkelighed ud af folkestyret, som Lars Løkke repræsenterer. Med forventningen om, at politikerne ikke bare overholder loven, men i et og alt opfører sig renere end den reneste, lægges der gift for det frisind, som er folkelighedens egentlige grundlag.
Derfor vil den største personlige udfordring for Lars Løkke Rasmussen blive at navigere i et felt, hvor han skal ændre image fra gadedreng til statsleder, men samtidig holde fast i sig selv. Som Grundtvig udtrykte det, er folkelighed dels, at der er lighed i folket og dels at ligne folket. Det er netop hele idéen med det repræsentative demokrati. Statsministeren skal være en mand af folket. Ikke et glansbillede. bjer