Strid om Obamas besøg på katolsk universitet

Det ligner noget af et kup for University of Notre Dame i Indiana, at præsident Barack Obama har lovet at holde festtalen ved afslutningen på det akademiske år den 17. maj og sagt ja tak til at modtage et æresdoktorat ved samme lejlighed. Seks tidligere amerikanske præsidenter har også talt på Notre Dame og givet det 167 år gamle universitet en chance for at markere sig i debatten. Og for et privat universitet som Notre Dame, der også er en virksomhed, der lever af at tiltrække de bedste studerende i en årgang, er det et ekstra plus, at Obama er kendt for at begejstre unge mennesker.

Men Notre Dame er også et katolsk universitet, der bygger på katolske værdier, og hvor over 80 procent af de studerende er katolikker. Mange af universitetets faste støtter finder det derfor forkasteligt, at universitetes ledelse har inviteret Obama og tilmed vil hædre ham med en akademisk grad. Det er især Obamas støtte til fri abort og til forskning i stamceller fra menneskefostre, der kalder på stærke følelser.

Den lokale biskop har meddelt, at han ikke deltager i festlighederne, en hjemmeside er blevet oprettet i protest mod besøget og har genereret over 200.000 underskrifter, og en af universitetets filosofiprofessorer, Ralph McInerny, har stemplet Obama som "den fremmeste abortmager".

Flertallet af de studerende er dog glade for, at Obama kommer, og ledelsen holder fast ved sin invitation. Obama ved også, at besøget kan gavne ham politisk. For reaktionerne på hans besøg ligner det mønster, der også kendetegnede katolske vælgere under præsidentvalgkampen sidste år. Her sympatiserede mange katolikker med Obamas løfter om fornyelse, større åbenhed og sociale forbedringer, mens andre tog anstød af hans støtte til fri abort. Hvis bare Obama kan få nogen af skeptikerne over på sin side, er det en gevinst, og derfor skal man heller ikke forvente, at han nævner ordet "abort" på Notre Dame.