Tyrkiets modstand mod Anders Fogh Rasmussen (V) var en blanding af reelle ønsker og signalpolitik, mener ekspert i tyrkisk politik
Tyrkiet har muligvis skadet sig selv ved at protestere mod Anders Fogh Rasmussens Nato-kandidatur.
Det mener Daniella Kuzmanovic, der er adjunkt i tyrkisk politik og Tyrkiet-ekspert på Københavns Universitet.
Tyrkiet får problemer- Da EU's udvidelseskommissær, Oli Rehm, kritiserede Tyrkiet for at yde modstand mod Anders Fogh, antydede han samtidig, at modstanden kan skade Tyrkiets optagelse i EU. Den kritik var uforståelig for Tyrkiets præsident Abdullah Gül, eftersom Nato og EU er to vidt forskellige fora.
- Men kritikken vidner om, at der er en potentiel fare for, at EU og Nato blandes sammen. Derfor vil modstanderne af Tyrkiets EU-optagelse helt sikkert bruge problemerne fra dette Nato-topmøde imod Tyrkiet, siger Daniella Kuzmanovic.
Reelle politiske ønsker- Desuden vil en række europæiske lande givetvis på et senere forhandlingstidspunkt benytte denne episode til at sige "tak for sidst". Og dermed gøre det svært for Tyrkiet, siger hun.
Daniella Kuzmanovic slår fast, at Tyrkiets modstand mod Fogh faktisk bunder i en reel politik - som dog indeholder stor symbolværdi.
Appel til muslimer- Både det kurdiske ROJ TV og Muhammed-tegningerne har ligget tyrkerne meget på sinde. Eksempelvis har det tyrkiske militær, som arbejder tæt sammen med regeringen, en interesse i at lukke ROJ TV. Dermed havde tyrkerne dybe, reelle politiske interesser på spil.
- Men selvfølgelig ønskede de tyrkiske ledere også at sende et signal til sin befolkning om, at de er en stor og stærk nation. I forhold til den muslimske verden var der samtidig stor symbolværdi i at lægge afstand til Muhammed-tegningerne, siger Daniella Kuzmanovic.