Af Søren Hindsholm |
13. juli 2006
ANTOLOGI: Fortjenstfuld udgivelse af tekster fra en urimeligt underkendt kultur
I Rom levede den græske og den romerske kultur i en symbiose. Lærde romere kunne græsk, og deres kultur og videnskab var tæt forbundet med den græske. Alligevel lever den fordom i bedste velgående, at den græske kultur var særlig original og fin, mens den romerske var mere efterlignende – romernes styrke var jo jura, krig og statskunst, ikke sandt?
Denne prioritering genfinder vi i faget oldtidskundskab i gymnasiet. Indtil i år har man i oldtidskundskab kun skullet læse græske tekster. Men fra august gælder en ny læreplan, og nu skal man også læse nogle romerske tekster. Det er anledningen til "Romersk antologi". Heri er samlet drama (Terents og Seneca), filosofi (Cicero, Lukrets, Seneca), retorik, lyrik (Catul og Horats), epos (Vergil), læredigt (Ovids elskovskunst), sagprose (Hyginus' astronomi, retskilder) og roman. Man bemærker straks, at historikerne (Cæsar, Sallust, Livius, Tacitus) mangler. Udgiverne begrunder det med, at det ville kræve så mange forklaringer at læse denne genre, at noter ville overbebyrde teksten.
Det er dog en skam. En passende tekst af Cæsar stillet over for hans stedsøn, Augustus', selvbiografi viser klarere end mange ord forskellen mellem en stor ånd (Cæsar) og en snæver tankegang. Og Livius' litterære kvaliteter slår også godt igennem i en oversættelse, men det må man altså finde andre steder.
Teksterne er forsynet med korte indledninger og forklaringer, og så er de gengivet efter ret forskellige oversættelser af vidt forskellig alder, de ældste af Axel Juel og Otto Gelsted. Det sproglige billede er dog mindre flagrende, end jeg havde frygtet. Kun Axel Juels gengivelse af Horats lyder dårligt og giver et misvisende indtryk. Juel skrev nemlig i, hvad der nu opleves som en ældre dansk lyrisk tradition, der med mange ord giver et svømmende indtryk af Horats som en humanistisk digter med stort D. Men Horats' latin er i virkeligheden utrolig præcist og kortfattet. Det har latinkyndige mulighed for at nyde direkte, da netop oversættelserne af Catul og Horats ledsages af den latinske tekst.
Ser man bort fra den kedelige udeladelse af historikerne, og kan man undvære Ciceros taler, som også mangler, giver teksterne et udmærket indtryk af romersk litteratur. Ja, man kommer næsten for langt omkring:
Selvom jeg selv er fysiker, forekommer det mig noget vidtgående at tage Hyginus' astronomi med, for den er altså bare kedelig. Men det er en detalje. Udvalgene er ellers foretaget med sikker hånd, det er centrale afsnit, og de understreger bredden og kvaliteten i den romerske litteratur. Herved ligger "Romersk antologi" i forlængelse af tendensen i klassikeroversættelser i Danmark de senere år. Nok har vi set en flot oversættelse af Homer, men ellers er det oversættelser af Lukrets, Cicero, Vergil, Ovid og Seneca, der har domineret. Det bidrager til at stille den romerske litteratur i et bedre og klarere lys over for den græske.
Forklaringerne og oplysningerne i faktabokse efter teksterne er i det store og hele fornuftige. Dog ærgrer det mig at læse, at vi fra Horats har udtrykket "carpe diem, pluk dagen (lige så nænsomt som man plukker en blomst)". Dette "pluk dagen" har altid undret mig. Hvordan plukker man nænsomt en dag? Meningen er da også, at man skal stjæle dagen fra skæbnen, ligesom man kan stjæle et kys fra sin kæreste og nyde denne dag som en frugt. "Snup dagen" ville være bedre. Og Cato sagde ikke: "Rem tene, verba sequuntur", ("Hold dig til emnet, ordene kommer"), men "... verba sequentur" ("... så vil ordene komme") – altså fremtid i "sequentur" i stedet for præsens "sequuntur"; dette med en stram tidsfølge i udsagnsordene var romerne jo ret skrappe til.
Med "Romersk antologi" har den interesserede danske læser nu en enkel og hurtig mulighed for at læse en samling romerske tekster. Af og til virker tankegangen lidt fjern, men i det store og hele er det tanker og forestillinger, der nu er effektivt æltet ind i moderne europæisk og dermed også dansk kultur. Men dengang tankerne opstod, var de meget langt fra den måde, vi tænkte på i Danmark – der var jernalder her i landet, da Kristus blev født. Heldigvis var kulturen oppe i Nordeuropa i tiden derefter åben over for impulser sydfra.
**Romersk antologi, red. af Bent Christensen og Chr. Gorm Tortzen. 279 sider. 180 kroner. Museum Tusculanums Forlag.
kultur@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad