- Jeg synes, det er tid til at kigge os selv i spejlet. Vi giver forfattere som Jack Bogle heltestatus, fordi han så det komme i bogen "Enough" fra begyndelsen af 2008. Men hvorfor så vi det ikke komme? Hvorfor råbte vi ikke vagt i gevær? Selvom velstanden udviklede sig på en måde, vi historisk set vidste var usund? For eksempel ved at folk på to år kunne tjene fem millioner kroner bare i kraft af at have tag over hovedet. Det undrer mig, at vi ikke som samfundsborgere slog kollektivt bak. Hvor har vi dog brug for middelalderens hofnar, der rækker hånden i vejret og råber "Hallo! Hør lige her!" Eller skarp samfundssatire på Danmarks Radios hovedkanal i den bedste sendetid.

- Med risiko for at lyde usmagelig, kan jeg ikke lade være at nævne Nazityskland, som fik lov at vokse sig stærkt fra 1930'erne og frem. Også her var der tale om en massehenrykkelse, som gjorde folk i Tyskland, men også i resten af Europa både blinde og døve. Mens lederne råbte: Fuld fart frem, og familierne jublede over de nye motorveje og bilfabrikker, blev der kørt mennesker af sted i godstog og lukket inde i lejre. Jeg sammenligner ikke ideologien, ej heller slutresultatet, med vore dage. Blot stemningen. Den der tilsyneladende given pokker i alt og alle, bare velstanden vokser, siger Karin Verland.

For et år siden blev hun medlem af Det Etiske Råd. Hendes baggrund som læge og mere end 12 års erfaring som direktør i firmaer, der blandt andet sælger omdiskuterede produkter som potensmidler og anti-depressive piller, gør hende til en relevant samtalepartner, når der skal tales etiske dilemmaer. Ved nye medicinske produkter og moderne bioteknologi gælder samme spørgsmål som ved økonomien: Er alt godt, fordi det er tilladt?

- Mødet med Det Etiske Råd har været en øjenåbner for mig. For første gang i mit liv er eftertanke blevet et lige så vigtigt punkt i min kalender som alt det andet. At sætte sig ned en gang om måneden med 16 personer, teologer, naturvidenskabsfolk, kunstnere, filosoffer, politikere og mange andre, og give sig tid til at diskutere tingene ordentligt igennem giver utroligt meget. Vi skal ikke nødvendigvis finde ja- eller nej-løsninger, men tilbyde flere perspektiver på nogle af tidens problemer. Det er utroligt, så mange andre anskuelser og muligheder, der viser sig, når man giver sig tid.

- Jeg håber, at finanskrisen vil lære alle mennesker at tænke sig om, så vi kan opføre os ordentligt.

- Uden at skulle lave rundbordssamtale om hver eneste beslutning kunne man godt overveje at nedsætte flere råd, der ligesom Det Etiske Råd fik til opgave at forsøge at gennemskue og vurdere konsekvenserne af det, fagfolk og folkevalgte undertiden tripper for at få introduceret. Områderne kultur, økonomi, retssikkerhed og miljø kunne også godt bruge ekstra eftertanke på borger-plan, siger Karin Verland.

Hun ser gerne, at samtalen og eftertanken bredte sig til middagsbordene ude i hjemmene og nævner tv-underholdning som en oplagt igangsætter.

- Hvornår tør public service-kanalen Danmarks Radio lade tæppet gå for et tv-program fredag klokken 20.00, der både underholder og rejser debat om væsentlige, fælles anliggender i det danske samfund? Der venter en kæmpe kunstnerisk og journalistisk udfordring, hvis flere generationer skal gide kigge med. Men mon ikke de kreative hjerner i DR skulle kunne finde ud af det ?

- Tænk, hvis man kunne tænke i andre tv-underholdningsbaner end X Factor. Her er jeg naturligvis ikke helt enig med min mand, som syntes, det var et skægt program, fordi det var noget med sang. Men de der konkurrence-programmer minder mig så meget om gladiatortiden i det gamle Rom. Lige meget hvor du zapper hen, møder du et tv-studie, hvor nogle personer dyster i arenaen for at "overleve", mens dommere vender tommelfingeren opad eller nedad, og publikum jubler eller buher. Hvor går grænsen? I USA betaler de folk for at medvirke. Det betyder, at visse programmer har overrepræsentation af fattige, ligesom der indimellem medvirker personer, man som læge kan se er psykisk syge.

- Selvom et program som X Factor blev set af et par millioner herhjemme, tror jeg ikke, det er udtryk for, at danskerne ikke også ville kunne klare prime time-programmer om vigtigere ting, som for eksempel hvordan vi lever med hinanden. Tænk på de mange tusinde, der rejser sig fra stolen og går i fredelig demonstration mod vold i gaderne eller på dem, der for nylig brugte deres søndag på at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Der er bevægelser væk fra økonomisk grådighed og kulturel fordummelse i disse år.

- Og ovre på den anden side af Atlanten har amerikanerne valgt en præsident, som siger, han vil kæmpe for et mere lige samfund. Det tror jeg vil give dønninger over hele verden.

- Jeg synes også, der er masser af håb at hente hos de nye generationer. Mange unge gider ikke et højtlønnet job, hvis jobbet ikke udfordrer dem fagligt og menneskeligt, og de møder folk der, hvor de er.

- Mine forældres generation gik meget mere op i, hvad man kom fra. I dag kan du godt komme ud for, at din søn eller datter knap ved, hvad kærestens forældre laver. Eller for den sags skyld, hvad kæresten lavede, før vedkommende kom ind i ens liv. Bortset fra, at jeg ikke forstår, at de ikke er lidt mere nysgerrige efter, hvad der kom før, kan jeg godt lide tanken om nuet, der tæller mest. Bare man også husker eftertanken, siger Karin Verland.

Meget vil være forandret på den anden side af krisen, tror hun. I erhvervslivet, men også i det politiske liv.

- De folkevalgte vil være mindre optagede af at repræsentere politiske fløje end politiske sager. Ny Alliances fiasko har gjort en hel masse forskrækkede. Men det ændrer ikke ved, at partiets tværpolitiske idé fik enorm tilslutning i befolkningen. Det skulle ikke undre, om vi i kølvandet på finanskrisen ser et nyt, lignende initiativ dukke op på Christiansborg.

- Spindoktorerne bliver sandsynligvis overflødige. I finanskrisen falder der masker, og det er kun godt. Politikerne vil indse, at vi har mere fidus til folkevalgte, der tør fremstå sårbare ligesom vi selv.

- Det samme gælder på arbejdspladserne, hvor den gammeldags, tillukkede chef vil få svært ved at sætte sig i respekt. Man bliver en bedre leder af at spise sammen med medarbejderne i kantinen og høre, hvordan de får tomaterne til at vokse i drivhuset, siger Karin Verland.

boas@kristeligt-dagblad.dk