Erkend din skyld og bliv fri

- Sandheden giver samfundet og ofrene en mere reel mulighed for at forholde sig til handlingerne. Det giver et grundlag, der skaber en mulighed for en form for forsoning. Forsoningen garanteres på ingen måde, men løgn, fortielse og manglende reel anger hos forbryderen er i hvert fald forhindringer herfor, sagde Bo Weymann.

Hans forsøg på forsoning blev ikke modtaget med åbne arme af alle. Nogle kommentatorer mente, at så længe det endnu ikke var blevet afsløret hvem fra Blekingegadebanden, der skød og dræbte politibetjenten under røveriet mod Købmagergades Postkontor - som Bo Weymann i øvrigt ikke deltog i - kunne man ikke bruge hans anger til noget.

- Jeg kan godt forstå, at folk er skeptiske, når tingene kommer frem i forbindelse med en større medieopmærksomhed omkring banden. Dér kan man have på fornemmelsen, at der bare skal en undskyldning til, så man kan komme på banen igen, siger historiker og forfatter Henrik Jensen.

- Tidligere skulle man igennem nogle runder, og tingene blev hængende i luften længe. Forskellen er medierne, som lidt feterer dem, der har overtrådt nogle regler og derefter indrømmer det. Og så kan folk blive irriterede over, hvor let det er at skille sig af med sin egen fortid. Men hvad gør man egentlig, hvis der ligger noget alvorligt bag? Jeg synes, at nøglen her er skam, og hvor ondt det gør at stå frem. For nogle vil det givetvis indebære, at de hellere lader være.

Henrik Jensen har i sin bog "Det faderløse samfund" beskæftiget sig med tabet af faderautoriteten, og i den sammenhæng mener han også, at der er gået lidt for meget moderlige værdier i den.

- Man skal have lov til at komme tilbage i legen. Men jeg kunne godt tænke mig, at tingene fik konsekvenser på længere sigt. Engang repræsenterede overskridelser af samfundsordenen ens karakter og ikke kun en isoleret gerning. Men det er ikke noget, man hæfter sig ved i dag, da karakter ikke rigtig er noget, man forholder sig til. Vi opdrager ikke vores børn til at få en stærk karakter, men til at blive lykkelige mennesker og til at komme igennem og frem til målet. Det bliver tit vigtigere, end om man er et rimeligt menneske, siger Henrik Jensen.

Bent Falk ser med mildere øjne på Bo Weymanns soning. Men først udlægger han, hvad det vil sige at sone.

- Det handler om at genoprette en skade, man har forvoldt. Hvis jeg har lavet en bule i din bil, betaler jeg, hvad det koster for at få den rettet ud. Det er soning. Sværere er det med det, der ikke kan genoprettes. De døde kan ikke gøres levende igen, tiden går ikke baglæns, og gjort gerning står ikke til at ændre. Forældre kan have været dårlige forældre og prøver nu at sone ved at være alt for gode mod de voksne børn. Men man kan ikke lave om på den skade, der er sket, da de var små og havde brug for kærlig omsorg.

Ifølge Bent Falk kan forsøg på soning gøre ondt værre.

- Det er, når soning handler om, at jeg vil være uden skyld. Men at være skyldig er det samme som at være årsag til en skade, og så bliver man ved med at være det. Soning betyder ikke fjernelse af skyld, men genoprettelse af et forhold trods skylden. Det kræver i princippet ikke soning i form af erstatning, selvom det nogle gange kan hjælpe til at få tilgivelse. Centralt i tilgivelsen er villigheden til at have kontakt med den anden trods det, der er sket.

- Set i det lys synes jeg, at Bo Weymann soner. Han kan ikke genoprette det skete, men nu går han ud og siger, at det ikke var det rigtige, vi gjorde, og bidrager dermed til at genoprette skaden. Han kan ikke forvente, at folk holder op med at være vrede, men det, han gør, er et bidrag til at være med i det samfund, han engang bekæmpede. Nogle siger måske, at ja, ja, hvis han var fuld af løgn dengang, kan han også være det nu. Det lever han med, og det gør ham mere troværdig, siger Bent Falk.

Bent Falk definerer det menneske, der soner, som et menneske, der er i sorg og tager sin sorg alvorligt.

- Det er en sorg over, ikke mig selv, men den, det gik ud over. Sorgen over, at man kunne finde på at gøre andre ondt og sorgen over det tabte selvbillede, hvor man identificerer sig med at være et dumt svin. Som den schweiziske psykoanalytiker Jung siger, opleves det at komme til sig selv umiddelbart altid som et tab, og det er dér, livet begynder. Angeren er en del af soningen. Ikke forstået sådan, at hvis jeg angrer nok, erstatter jeg skaden, men sådan, at jeg dog betaler en vis pris for det, skaden har forvoldt, og tager skylden på mig i stedet for at søge tilflugt i undskyldninger.

- Det får man værdighed af. Man kan ikke blive fri for skylden, men man kan blive fri med den. Man er fri for at forsøge at lave fortiden om og kan være til stede i nuet og leve fremadrettet.

At leve med skyld er også at leve i smerte. Kristendommen kan hjælpe til med at udholde smerten, fordi der her er betingelsesløs kærlighed, siger Bent Falk.

- Det stærkeste eksempel på det er, da Jesus på korset beder for dem, der er ved at pine ham ihjel. Det er betingelsesløs kærlighed. Og hvis det gør indtryk, kan det også give mod til at se virkeligheden om sin skyld i øjnene. At nogen dør for deres kærlighed til en person eller sag, kræver ikke en særlig teologisk forklaring. Det er der mange andre end Jesus Kristus, der har gjort. Korsets gåde er kærlighedens gåde - at nogen kan elske nogen eller noget højere end livet, selvom de pågældende ikke har fortjent det.

Teologisk har diskussionen om Jesu død på korset som en handling til forsoning ligget stille i en årrække. Ifølge lektor og ph.d. Hans Vium Mikkelsen, der blandt andet underviser i forsoningsteologi på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, fordi man følte ubehag ved det voldsomme i, at Gud skulle stilles tilfreds med offerkød. Og hvad er det da også for en Gud at tro på, som slår sin egen søn ihjel?

- Men nu bliver der talt om forsoning igen for fulde gardiner, og der udkommer den ene bog efter den anden om det i USA. Vi vil have fat i kernen og det centrale i kristendommen, fordi det i en globaliseret verden med mange religioner bliver vigtigt at finde ud af vores egen tro. Og det er da også et grundlæggende spørgsmål at stille: Skal Gud have et offer for atter at kunne elske menneskene? Hvorfor skulle Jesus dø? Og hvad indebærer forsoningen for mennesker og for Gud, spørger Hans Vium Mikkelsen.

Teologisk opereres der med flere fortolkninger. At døden på korset skete for at forsone og mildne Guds vrede mod menneskene. At Gud af kærlighed til menneskene sendte sin søn til Jorden med budskabet om forsoning og tilgivelse, og at Jesu død på korset var den pris, han måtte betale for at udbrede sit budskab. En tredje forklaring går ud på, at Kristus gik i døden for at besejre døden, synden og det onde.

Hans Vium Mikkelsen mener, at forsoning kristeligt set handler om langt mere.

- Det handler ikke kun om det, der sker på korset, men om hele Jesu liv, og hvordan han var, og hvad han sagde. Man kan forestille sig det tankeeksperiment, at man læste de fire evangeliers beretninger om Jesus, som om man aldrig havde læst dem før. Og stoppede ved korset. Umiddelbart vil man tænke, at det var en fiasko. Han var ikke Messias, men en svindler. Men så kommer opstandelsen, som er afvisningen af, at han var en svindler.

- For hvad er det, der sker på korset? Hvorfor bliver han slået ihjel? Fordi menneskene afviser det, han siger. Han sagde, at Guds rige skal komme snart. At Gud er hans far. Og så var der den myndighed, han tilskrev sig selv, at han kunne tilgive synder. Han var en rebel af rang og ikke den søde Jesus, vi har sovset ham ind i. Men så kommer opstandelsen som Guds svar: Han var min søn, han var Kristus, og dermed ligger Guds dom i det, som Jesus sagde og i opstandelsen.

- Korset er vores egen dom over Jesus. Menneskene var med til at slå ham ihjel og ville gøre det samme i dag. For vi er stadig lige så egoistiske og vil ikke høre budskabet om, at du skal være mod din næste, som du ønsker, at din næste skal være mod dig. Men der er også en frisættelse i det i form af syndsbevidsthed og syndsforladelse. Gud har sat sit eget liv til for at afsløre det og vise en ny vej, siger Hans Vium Mikkelsen.

Han kalder påsken og passionshistorien om Jesu død og opstandelse for et uudgrundeligt mysterium.

- Vi har at gøre med noget, der lever af, at det har en ekstrem kraft, som vi aldrig helt vil komme til at forstå. For som mennesker vil vi aldrig fuldt ud komme til at erkende Gud.

remar@kristeligt-dagblad.dk