"Københavns biskop Erik Norman Svendsen mener, at det skyldes, at livet på jorden er blevet så godt."


Ja så må man da være både blind og døv hvis det er folks holdning til livet her på jorden!
Jeg har lidt svært ved at få øje på det samme! Måske er det jordskælvene, eller folks som skærer i sig selv, eller selvmordene, krigene, finanskrisen, sygdommene, andre ulykker, eller hjemmerøverierne, voldtægterne, forfølgelserne, eller fængslerne, eller måske alt det overarbejde og krav som folk udsættes for eller ældre plejen, hvor de ældre ikke har råd til mad, eller handicap"omsorgen" (eller overkontrollen af folks færden på den ene eler anden måde, som er så godt! Ja, jeg kunne nævne utallige andre ting af samme skuffe!

Jeg har set Himlen!

Den ER virkelig!

Det er ubeskriveligt smukt, men jeg forsøger alligevel at beskrive, hvad jeg har set:

Jeg sad på en lille grøn bakke. Det græs der var på bakken, var som fløjl, eller som det græs du ser på en golfbane, helt henne ved greenen. Men det var mere grønt, mere frodigt, mere blødt at sidde på.
Himlen er blå som på en skøn sommerdag. Ingen vind.
Der er varmt, men behageligt.
Der hvor jeg sad, kunne jeg se et stort træ, nogle få meter borte. Træet lignede en mellemting mellem et gammelt egetræ og et valnøddetræ.
I træet sad alle mulige forskellige fugle. De var ikke bange for mig, men sad bare og kvidrede.
Ved siden af mig, på græsset, løb noget vand direkte ud af græsset. Vandet var det klareste og reneste vand, jeg nogensidnde har set.
Det lignede sprit i sin klarhed. Det var det reneste kildevand og det kom direkte ud af græsset.
Så løb det ned forbi mine fødder og blev til en lille bæk.
I bækken kunne jeg se sandbunden og jeg kunne se lysegrønne bundplanter. Sunde og smukke.
Bækken fortsatte forbi mine fødder og løb et langt stykke til venstre for mig, hvor jeg sad, og løb ud i en stor flod.
Jeg kikkede efter floden og så at mennesker kom ned til floden.
De sagde intet og de kom blot for at kikke.
Jeg undrede mig over at ingen havde fiskestang med, for jeg var overbevist om, at det må være godt fiskevand.
Da jeg havde siddet lidt og set det hele og suget alle indtrykkene til mig. Roen. Freden. Lyset. Farverne. Duftene. Stilheden. Alt det smukke. - Var det første jeg sagde: "Her vil jeg gerne blive!"

Jeg var fuldstændig ligeglad med min familie, mine venner, mit arbejde, mit hus, alt.
Jeg ville bare gerne blive der, hvor jeg sad!

Og i samme øjeblik jeg havde sagt det, var jeg der ikke mere...... Jeg var tilbage i mit hjem.

Der gik 7 måneder før jeg fandt ud af, hvad det var jeg havde oplevet.

En dag hvor jeg gik i mine egne tanker og var ved at støvsuge, hørte jeg en stemme sige: "Læs i Bibelen"
"Læs Johannes Åbenbaring"

Det gjorde jeg. - Men jeg forstod ingenting.

Da jeg havde læst de første 5 kapitler, klappede jeg Bibelen sammen og sagde: "Jeg har læst, men jeg fatter ingenting. Jeg tror på Bibelen, men jeg kan ikke forstå det"

Så sagde stemmen: "Læs kapitel 22."

Jeg tog min Bibel og slog op på kapitel 22......?!

Og englen viste mig floden med livets vand, klart som krystal, den vælder ud fra Guds og Lammets trone. v2 I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene. v3 Og der skal ikke mere være nogen forbandelse.

Wauw! - Bing, bang, bong! - Jutleihut!

DER HAR JEG VÆRET!

Det har jeg set!

Det findes!

Jeg var der og så det, INDEN jeg vidste, hvad det var.

Jeg oplevede det, inden nogen fortalte mig om det og inden jeg læste om det!

Det findes!

Himlen er virkelig!

Bibelen er sand!

Gud er LEVENDE.

Jesus Kristus ER genopstanden!



God Påske!

I respekt for folkekirkens medlemmers tro og forståelse af Bibelens budskab, finder jeg det dog passende at fortælle her, hvad jeg oplever i mit forkyndelsesarbejde fra hus til hus.

Det er meget sjældent, at de enkelte medlemmer af folkekirken jeg møder, ved hvad kirkens tro går ud på eller indeholder.

Retfærdighedsvis kan jeg dog fortælle, at de føler sig trygge ved, at være medlemmer af det kirkesamfund de er en del af.

Ret mange kender præsten som et venligt menneske, men ikke så meget om selve det essentielle budskab der forkyndes i kirken.

Når vi taler sammen om de enkelte elementer, er det yderst få som kan forholde sig til den treenige gud.

Et andet problem for mange folkekirkemedlemmer er begrebet "den udødelige sjæl" som de fleste ikke mener, er en del af kristenhedens lære, men en Hinduistisk/Buddhistisk lære.

Da man ikke kan forholde sig til den udødelige sjæl, tror mange helle ikke på en himmelsk opstandelse.

Reelt er det vel heller ikke Påske der fejres? Det må vel være mindet om Kristi frivillige offer som ”betaling” for Adams synd?

Dette til gavn for menneskeheden, som herefter kunne opnå frelsen

Hvis folkekirken virkeligt ønsker at følge Kristi opfordring i Matt. 28 16 – 20 ligger der et stort arbejde forude.


Lars Sørensen

Nu om dage behøver folk ikke at spilde tid på kirken for at få et bedre liv (dvs. efter man er død).
Nu kan man bare spille Lotto.

"v3 Og der skal ikke mere være nogen forbandelse"

Det er pænt af ham Gud at fjerne den forbandelse han selv har nedkaldt over menneskene.
Gad vide om han har fjernet kundskabens træ, eller om det stadig er forbudt at spise af den. Om han vil have at mennesker skal være 'dumme' som før de spiste af kundskabens træ. Men det kunne selvfølig forklare en del, om selve udvælgelses processen.

Ingen af de monoteiske nyopfundne religioner er gode til at give et godt indblik i oprindelig tanke fordi de er eet stort rod af røverhistorier og virtuel virkelighed. Folkeslag, hvis sæder tager udgangspunkt i sund fornuft, har det derfor ganske svært ved de forvrængede opfattelser, der ofte fremføres (mangel på forståelse kompenseres med uklar tale). Sandheden, og oprindelig tanke, er mere mekanisk enkel at forstå.

Oprindelig tanke opdeler vor verden i 3 hovedrum; fortid (jætteland), nutid og fremtid (Himlen).

I vor, og indoeuropæisk tanke, sker der ved dødens indtræden i nutiden det, at den afdøde rejser videre til rummet fremtiden eller Himlen.

Man er nødsagen at have indsigt i vore folkevandringer, og vor oprindelse øst for Tanais-floden nord for Hindu Kush for at forstå vort brug af ordet Himlen, som betegnelse for rummet fremtiden.

Himálaya- bjergene kaldes oprindeligt for ”Himavá”. Den kinesiske buddhist Fa-Hien kalder dem i sine rejsebeskrivelser fra ca. år 402 e.Kr. ”Himavanta”. ”Hima” i ”Himavá” oprinder fra ”Himi” og er identisk til ”himmel” eller ”himinn” (oldnordisk) og ”himins” (gotisk), der i den indoeuropæiske rod ”*kem-” betyder ”bedække, tilhylle”. Som Procopius år 550 e.Kr. forklarer os at Himmelbjerget (”Himinbiörg” i Gylfaginning) er helligt, gør samme sig gældende for ”Himavá” bjergene, og af samme årsag. I forhold til omgivelserne er begge steder det højeste punkt, og derfor tættest på guderne/forfædrene.

I oprindelig tanke forestiller man sig derfor at den afdøde, forfædrene, befinder sig i skyerne i Himalaya-bjergene, eller Himlen.

Fordi for vor opfattelse af rummet fremtiden, Himlen, alene er en spådom om fremtiden baseret på vor visdom fra fortiden og nutiden, dvs. vi laver alle en projektering af nutiden til fremtiden, er alle klar over at forfædrene er samlet til fest og glade dage i forsamlingshuset. I urnordisk tanke kender vi, gennem Ældre Edda, dette forsamlingshus som Valhal, der fysisk befinder sig i Himmelen på den andenside. Fra Ældre Edda til Rig Veda kan vi se at dette er absolut oprindelig indoeuropæisk tanke, da Rig Veda (Bog 10:XIV – Yama) forklarer os det samme.

Hvorfor vi har skabt et billede af Den Store Hal i Himmelen i fremtiden for de afrejste forfædre, kan direkte forklares af vor ”søgen efter lykken” i nutiden.

Peder Laales Danske Ordsprog siger:

Nr. 1025 Bædræ ær godh lycke æn høw byrdh
(”Bedre er god lykke end høj byrd”)

Peorð-runen er en rune der fremskaffer noget godt. For kvinder er det runen der benyttes til at hjælpe med en fødsel. For mænd er det runen der er med til at skaffe livets lykke.

Det oldengelske runedigt for runen peorð (p)siger:

Peorð byder sumbl (,) pleje og latter
humørfyldt (i midten),
der (de) rejsende sidder
i ølsalen lyksalige ætten samlet


Da livet i nutiden er ”søgen efter lykken”, og denne bl.a. findes i hinandens samvær i Den Store Hal/Sal, er det givet at de afrejste forfædre ”finder lykken” i Den Store Hal/Sal i fremtiden. Fremtiden skabes som et spejlbillede af nutiden, den eneste mulighed vi har for at give et bud på hvad skal komme i den næste verden. Ringen sluttes ved at Rig Veda (Bog 10:XIV – Yama) netop viser ”de storsindede forfædre hvor de er glade i selskab med Yama (den første døde)”. Derfor ligger Valhal i landskabet Gladhjem (Glaðsheimr).

Vi kan derfor sige at de afrejste forfædre i den næste verden opnår ”Friðsæll” (fredsæl) eller ”lykkelig ved Freden, som nyder stadig Fred” og ”Sigrsæll” (sejrsæl, sejrrig). Tænk f.eks. på Svea-folkets Kong Eiríkr inn sigrsæli (Erik Segersäll, regent 970-995).

Der sker ingen genopstandelse, findes intet evigt liv, der er ingen regninger der skal betales, ingen ubehøvlede naboer, eller ubegavede lovgivere. Der er fred og ro og ingenting. Kort sagt - lykken.

Dette er en lidt kortfattet udgave af sammenhængen. Der er en lidt længere udgave der forklarer hvorfor vi anser forfædrene som befindende sig netop i tågerne/skyerne, og det har med ånd og sjæl og vandring over gangbroen mellem rummene nutiden og fremtiden at gøre.

"søg først guds rige og hans retfærdighed så skal alt det andet gives jer i tilgift" Det er sande ord, som jeg i den grad har fået bevist! Jeg havde et møde med JESUS for ca 6-7 år siden, hvor han satte mig fri fra omkring 30 års sygdom, og hvor han efterflg har sat min familie fri fra mange andre ting som feks det bedrag du skriver om! Jeg har studeret og arbejdet en stor del med mange af de ting du skriver om og jeg kender ganske godt bedraget om både oldnordisk mytologi og andre religioner, og meget fra den alternative verdslige verden, som omhandler troen på intetheden, inkarnationer, og bedraget om livet før livet nu eller livet efter! Jeg kender bedraget om de tilsyneladende stærke mirakler om kontrollen over folks liv, hvor folk hives ud af kroppen, taler med døde og andre uhyggelige bedragiske ting, som på sigt kun kræver mere og mere magt over dit liv og som kun fører angst og nød med sig på sigt! Et bedrag som alene har til hensigt at stjæle opmærksomheden fra vejen, sandheden og livet. Den vej som alene, igennem troen på JESUS KRISTUS kan give dig et evigt liv! GUDs søn, som betalte prisen for dit og mit liv, ja for alle dem som vil tage imod det! Den GUD som skabte dig og mig og alt andet i denne verden!

citat

Den vej som alene, igennem troen på JESUS KRISTUS kan give dig et evigt liv! GUDs søn, som betalte prisen for dit og mit liv, ja for alle dem som vil tage imod det! Den GUD som skabte dig og mig og alt andet i denne verden!

citat slut.


Jeg kan ikke helt overskue om det er nu jeg skal affyre min AK47, sat på auto, op i luften.

Den helt store forskel på egyptisk tanke, som kristendommen og Islam, kopierer, og vor egen, er hvor du står til regnskab over for din omverden. I førstnævnte sker det i rummet fremtiden, hos os sker det altid i rummet nutiden.

Det er, uden undtagelse, altid de levende eller dødelige om du vil, der afsiger dom over de døde. Det er dette Munin (minde) om de døde, der ophæver dem til udødelighed i vore tanker. For at hjælpe dette på vej satte man en bautasten ved adelsvejen, hvor du nu sætter en gravsten i gården.

Mere er der ikke i det, men det er vel også rigeligt.

Jeg sætter hverken gravstene eller dom over andre! Jeg fortæller om den levende GUD! Mit største regnskab er over for den GUD og deri ligger også næstekærlighed som indebærer et vist regnskab over for næsten. Jeg kan ikke ophæve andre til udødelighed. Det kan kun GUD den almægtige. Den GUD hvis søn vi fejrer her i påsken!

Nu har jeg temaet til min påskeprædikken!